Museumslav erkender: Elvira-sten er nok ikke den originale

Til venstre: Gravstenen, som blev leveret tilbage til Tåsinge Museum i 2005 og i dag er en del af Elvira Madigan og Sixten Sparre-udstillingen. Til højre et billede taget i 1989 ved Elvira Madigan og Sixten Sparres grav. Men er det den samme sten? Nej, mener de i Tåsinge Museumslaug. Foto: Henrik Nguyen/Jørgen Outzen.

Museumslav erkender: Elvira-sten er nok ikke den originale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gravstenen med indgraveringen "Hvil i Fred Elvira", som står udstillet på Tåsinge Museum, er formentlig en kopi af den sten, der i flere år stod ved Elvira Madigans gravsted. Det erkender de i Tåsinge Museumslaug oven på weekendens afsløring. At det er forfatteren Anders Enevig, der står bag forfalskningen, tror de dog ikke på.

Tåsinge: Det er mandag formiddag, og uden for Tåsinge Museum kan man høre stemmer. De kommer inde fra tilbygningen "Musikhuset" og tilhører de gode folk fra Tåsinge Museumslaug.

De er - ligesom de gør hver mandag - ved at vende stort og småt henover en kop kaffe eller to.

I dag er det særligt et emne, der lige skal snakkes igennem: Gravstenen, som siden 2005 har haft hjemme inde på Tåsinge Museums udstilling om Elvira Madigan og Sixten Sparre.

For kan det virkelig være sandt, at stenen med indgraveringen "Hvil i Fred Elvira" ikke er den originale, som gennem mange år stod ved Elvira Madigans gravsted, men en kopi? Og blev kopien i så fald lavet af forfatteren Anders Enevig som et fupnummer, sådan som det blev beskrevet i Fyns Amts Avis lørdag?

De er stadig lidt i chok og ved ikke, hvad der er op eller ned, fup eller fakta, eller hvad de skal tro på. Og på den måde er alt jo, som det plejer at være, når man har Elvira og Sixten-fortællingen at gøre.

- Ja, det er jo en myte til samlingen, siger Jonna Fredberg, der er medlem af museumslavets bestyrelse og sidder ved bordet sammen med formand Keld Thrane, næstformand Jette Munk og tidligere formand Jytte Munch.

- Men det er heller ikke tilfældigt, at udstillingen har overskriften "Myter og fakta om Elvira og Sixten", fordi der er mange forskellige historier. Og det her er nok en, jeg vil smide op i "mytekassen", tilføjer Jonna Fredberg.

Sagen kort
I februar 2005 blev en forsvundet gravsten med indgraveringen "Hvil i Fred Elvira", og som i mange år var placeret ved Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted på Landet Kirkegård, efterlyst af forfatteren Anders Enevig. Han var i færd med skrive bogen "Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre".I juli samme år dukkede stenen på mystisk vis op ved Tåsinge Museum sammen med et håndskrevet brev.

"Min mand tog denne sten fra, så den ikke kom på fyldepladsen. Efter at den har været efterlyst, vil jeg ikke have den i haven mere," stod der i brevet, der var skrevet af en anonym afsender. Hvem, der havde afleveret stenen tilbage, var dermed uopklaret.

I lørdags den 23. februar stod forlæggeren Jacob Wisby frem i avisen med sin version af fortællingen. Heri afslørede han, at stenen var en kopi, som Anders Enevig havde kreeret sammen med sin hustru, Inga, og afleveret til museet som en practical joke. Han fortalte desuden, at han var eneste vidne på fupnummeret, som han lovede først at afsløre, efter ægteparret var gået bort.
Tåsinge Museumslaug plejer at mødes hver mandag over en kop kaffe. Det gjorde de også denne mandag, hvor der blev talt en del om weekendens afsløring. Fra venstre er det tidl. formand Jytte Munch, næstformand Jette Munk, medlem Jonna Fredberg og formand Keld Thrane. Foto Henrik Nguyen.
Tåsinge Museumslaug plejer at mødes hver mandag over en kop kaffe. Det gjorde de også denne mandag, hvor der blev talt en del om weekendens afsløring. Fra venstre er det tidl. formand Jytte Munch, næstformand Jette Munk, medlem Jonna Fredberg og formand Keld Thrane. Foto Henrik Nguyen.

Nok falsk

Det var i weekenden, at Jacob Wisby, der gennem en årrække var forlægger for den nu afdøde Anders Enevig, stod frem og afslørerede, at gravstenen ikke var den ægte. Og at det i virkeligheden var Anders Enevig, som havde lavet stenen i sin baghave og afleveret den til museet i 2005 som en "practical joke".

Jacob Wisby fortalte desuden, at han var den eneste - udover Anders Enevig og dennes hustru, Inga - der vidste besked om den såkaldte spøg.

- Og jeg lovede, at jeg ikke ville fortælle historien, før de begge var døde. Det er derfor, den først kommer frem nu, berettede forlæggeren i artiklen.

I Tåsinge Museumslaug var de fleste nok så overraskede over den afsløring, som i første omgang har medført, at de har kigget lidt nærmere på gravstenen og sammenlignet den med gamle foto af den oprindelige. Det forklarer formand Keld Thrane.

- Og det er ret tydeligt at se, at der nok ikke er tale om den samme sten, erkender formanden, der peger på, at den ene sten går mere op i en spids i toppen end den formodede kopi.

Det, der kommer mest bag på ham ved historien, er dog ikke, at stenen er falsk. Det er derimod, hvis det - som Jacob Wisby forklarer - viser sig at være Anders Enevig, der står bag forfalskningen.

- Anders Enevig går jo for at have lavet den mest sandfærdige historie om Elvira og Sixten, og hans bog "Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre" har været som vores bibel heroppe, siger han.

Ikke Anders

Overfor formanden sidder hans forgænger, Jytte Munch, der i dag tilknyttet det lokalhistoriske arkiv på Tåsinge. Hun var med til at tage imod den returnerede sten tilbage i 2005.

- Lige så forbavset, som jeg var over, at stenen pludseligt stod på vores trappe dengang, var jeg, da jeg læste historien. Aldrig havde jeg drømt om, at Anders Enevig kunne gøre det, siger Jytte Munch og fortæller, at museumslavet dengang, stenen blev leveret tilbage, efterlyste folk, der vidste noget.

- Da det ikke skete, tænkte vi, at nu var stenen her, og så satte vi den ind til udstillingen, siger hun og forklarer, at der ikke i den forbindelse eller siden blev talt om stenens ægthed.

Svært at bidrage

I museumslavet ryster de en smule på hovedet af historien om den falske sten - men uden at være fornærmet eller stødt over den.

- For vi er jo altid glade for reklame af museet, siger Jonna Fredberg, der ligesom de andre ved bordet smiler.

- Samtidigt undrer vi os over, at han siger sådan om Enevig, for det gør jo lidt ved hans eftermæle. Og jeg tror ikke på, at det er Enevig, der gjorde det, før det bliver bevist, siger hun.

Ifølge Jacob Wisby er der imidlertid ikke mange fysiske beviser for gerningen. Kun selve stenen og et håndskrevet brev, som Anders Enevig forfattede med sin venstre hånd og afleverede sammen med stenen i en kuvert stilet Fyns Amts Avis.

Brevet er der tilsyneladende ingen, som ved, hvor er, og det er hverken i museets eller avisens besiddelse. Hvilket er ærgerligt, mener formand Keld Thrane, der gerne ser mysteriet fuldt opklaret.

- Men vi har lidt svært ved at se, hvordan vi skal bidrage til opklaringen, for det hjælper nok ikke rigtigt noget at få stenen undersøgt. Og brevet har vi ikke, siger han, ligesom han påpeger, at hvis Jacob Wisbys historie er sand, må den rigtige sten befinde sig et sted.

Museumslav erkender: Elvira-sten er nok ikke den originale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce