Det er lidt usikkert, om historien holder vand. Men alt tyder på, at De Tre Musketerer har fået sig en 100 år gammel royal billardkø fra Frederik VIII

Kongelig kø på værtshus i Svendborg

Værtshuset, De Tre Musketerer i Svendborg har netop fået overrakt en 100 år gammel billardkø, som efter sigende har tilhørt Kong Frederik d. 8. Billardkøen, der er lavet på Assens Hatte og Stokkefabrik er doneret af Henry Navne, som er tidligere billardmand og i mange år har været stamkunde på De Tre Musketerer.
SVENDBORG: På væggene hænger Tuborg-spejle mellem kårder og billeder af Milady, Rochefort og Richelieu.

Men som det nyeste er der nu kommet ægte, dansk, royalt islæt på værtshuset De Tre Musketerers vægge.

Et ægte kongeligt klenodie - eller det siger historierne i hvert fald.

- Ja, det er jo lidt usikkert, men den skulle være god nok, fortæller stamgæst Henry Navne.

Han tager et par forbehold. Men virker ellers overbevist om, at den antikverede kø, der netop er ophængt over indgangen til værtshusets billardstue, er ganske ægte.

På anden hånd

Ifølge Henry Navnes undersøgelser fik Frederik VIII ved sin kroning i 1906 doneret et billardbord til Fredensborg Slot. Med det fulgte specialfremstillede køer fra Assens Hatte- og Stokkefabrik.

Første gang, Henry Navne hørte om det royale billardudstyr, var i 1960'erne.

- En ældre herre fortalte historien. Hans far var med til at stille bordet op, fortæller stamgæsten over en øl ved bardisken.

- Så historien er på anden hånd, indrømmer den 71-årige.

- Det var Biblen da også, griner indehaver af De Tre Musketerer, Inge-Lise Kuehn.

Berejst billardekspert

Selv er Henry Navne ikke nogen hvem som helst inden for billard.

I årtier drev han Nordisk Billard i Ringe. Herfra rejste han verden rundt for at lave og vedligeholde billardstuer.

I 1980'erne blev han kaldt til Assens, hvor et ældre bord skulle have nyt, grønt klæde.

Hurtigt genkendte Henry Navne bordet som værende produceret i 1906 og fra Fredensborg.

- De ville så have nye køer til og spurgte, om jeg ikke kunne tage de gamle med, for de kunne ikke være i skraldespanden, griner han.

- Efter min bedste overbevisning er det de originale.

De hvide knopper i køens spids blev først opfundet i 1920. Indtil da limede man læderet direkte på træet. Og netop sådan er den ophængte billardkø.

Desuden er måden at lime køens træstykker sammen præcis, som man gjorde i Assens.

- Rygterne siger, at bordet blev flyttet fra Fredensborg i 1948 - fordi dronning Ingrid ikke ville have det stående. Men jeg kan ikke dokumentere det, griner Henry Navne.

Det er jo stamstedet

Foræringen kom som en ren tilfældighed under en af værtshusets mange samtaler om billard.

- Jeg sagde, at det kunne være spændende at have sådan én. Og så kom han sgu med den, griner Inge-Lise Kuehn bag baren.

- Jeg er jo kommet her altid, det er mit stamværtshus. Og så er jeg gode venner med Inge-Lise, forklarer Henry Navne om donationen.

- Og når hun nu ville hænge det så fint op, smiler han skævt, før han smutter ind i billardstuen for at tage et spil mere.

Flere gange om ugen underviser han værtshusets andre gæster i skomagerpot. Selv om han snart har 60-års- jubilæum med spillet, er entusiasmen aldrig falmet.

- Man kan snakke sig helt varm på det her spil, griner han, mens han trasker gennem indgangen til døren og lige kaster et blik op mod den royale kø.

Hvis Prinsen nu kommer

Inge-Lise Kuehn var ikke i tvivl om, at køen skulle have en æresplads i billardstuen. Den har været gennem en større omgang og er sat på plade, så den hænger sikkert.

Endnu mangler den sidste finish. Kongens monogram og regeringstid skal flankere køen, og så skal historien om den også op at hænge.

- Det er jo ikke hver dag, man får sådan et klenodie foræret, siger Inge-Lise Kuehn stolt.

Hun håber, at kronprins Frederik en dag kigger forbi for at se nærmere på sin forfaders tidligere ejendele.

- Hvis Kronprinsen kommer, er den lavet, så den kan afmonteres. Det tager tid, men det kan lade sig gøre, smiler hun.
  • Fyens Stiftstidende