Kommentar: Et smukt farvel efter den ultimative forbrydelse - derfor var Fyns Amts Avis til bisættelse


Kommentar: Et smukt farvel efter den ultimative forbrydelse - derfor var Fyns Amts Avis til bisættelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


lokalredaktør Caspar Troest Jørgensen , catj@faa.dk
Michael Nørgaard
Svendborg. 

Usmageligt og uden moral. Hvorfor kan moren ikke få lov at sige farvel i fred? Vi var ved at kaste op over, at avisen var der.

Fyns Amts Avis var med til bisættelsen af otteårige Thore og seksårige Kirstine i Ollerup Kirke og berettede dermed fra det smertefulde farvel, som deres mor, Pernille Albjerg, skulle igennem, efter de to børn 12 dage forinden var blevet dræbt af deres far.

De ovenstående tre udsagn er reaktioner, vi har fået enten direkte eller ad omveje på vores valg om at dække bisættelsen, og vi skylder nok en forklaring. Dels til de af jer, som er blevet skuffede over eller sure på jeres lokale avis, men også fordi selve bisættelsen fortjener at blive læst i den rette kontekst. Ikke som et snagende kig på folk i deres livs krise, men som et smukt farvel efter en uendeligt forfærdelig forbrydelse.

Det er sådan, jeg ser på bisættelser. Smukke, værdige og selvfølgelig fyldt med smerte og tårer. Den smerte må ikke skygge for det fantastiske i en bisættelse. For blomsterne, for lysene, for kærligheden.

Jeg vil vove at påstå, at bisættelsen er det mindst dårlige - for jeg har ikke lyst til at skrive det bedste - der sker i et mareridt som det, Pernille Albjerg gennemlever.

Som lokalt dagblad er det vores forpligtigelse at dække også de smertefulde og tragiske ting, der sker i et lokalsamfund. Som det uforståelige drab, som Søren Højby Simonsen begik på sine børn. Man kan altid diskutere, hvor meget vi skal fortælle, men man kan ikke diskutere, at en så forfærdelig handling skal Fyns Amts Avis fortælle om.

Og når vi skal fortælle om det forfærdelige drab, mener jeg også, at vi skal fortælle om den smukke bisættelse. Jeg synes faktisk nærmest, at vi svigter vores opgave som dagblad, hvis vi nøjes med at fortælle om det forfærdelige og skræmmende ved den værste forbrydelse af dem alle, og så holder os væk, når lysene tændes, de smilende billeder sættes frem, og hundredvis af mennesker mødes i deres fælles kærlighed til de dræbte.

Ræsonnementet slutter selvfølgelig ikke der. For det har været helt afgørende, at de efterladte har været med på, at vi skulle være med til bisættelsen, og hvad vi tænkte at lave af journalistik i ord og billeder fra Ollerup Kirke.

Derfor har vi været i tæt dialog med familie, kirke og bedemand, og sådan en dialog er nødvendig for, at vi overhovedet vil være til stede. Trods vores ønske om at være til stede til bisættelsen, kan det koges ned til et spørgsmål og svar:

Ville vi have holdt os væk, hvis familien havde bedt os om det? Ja.

Resultatet af det redaktionelle valg, den gode dialog og den smukke bisættelse er set fra min redaktørstol landet flot og rørende, ligesom den skulle. Og derfor er det eneste, jeg ærgrer mig over - her bagefter, hvor alle beslutninger er nemmere - at vi ikke forklarede ganske kort, at vi var der med tilladelse fra familien.

Hvis man tror, vi lå på lur i en busk med kamera og sneg os ind i kirken med hat og briller på, kan jeg godt forstå de negative reaktioner. Men det hverken gjorde eller gør vi, og det kunne vi jo let have forklaret.

Netop sådan en forklaring har fået de førnævnte negative reaktioner til at vende 180 grader og er blevet til forståelse for dækningen. Og det har forhåbentlig betydet, at endnu flere har kunnet være med til at sige farvel til Thore og Kirstine og mærke familiens smerte og kærlighed frem for vrede på avisen.

Kommentar: Et smukt farvel efter den ultimative forbrydelse - derfor var Fyns Amts Avis til bisættelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce