Johannes Jørgensens Vej skal have blomsterrabatter, har Teknik- og Erhvervsudvalget besluttet. Det skal hjælpe til at højne biodiversiteten i byen. Naturvejleder bifalder initiativet.

Svendborg: Flemming Madsen (S) - og sikkert mange andre - husker tydeligt dengang, man fik sin bilrude snasket til af insekter, når man kørte om natten.

- Hvor mange insekter sidder der på forruden i dag? Man kan tydeligt se forskel, siger han.

Det er ikke let at ændre på det globale problem, at insekter har åndenød i de her år. Men man må starte et sted, og i Svendborg Kommune bliver det på Johannes Jørgensens Vej.

Teknik- og Erhvervsudvalget, som Flemming Madsen er formand for, har netop besluttet, at midterrabatten på den store indfaldsvej skal plantes til med blomster.

- Det, synes jeg faktisk, er en rigtig god idé. Nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud, og hvad der kommer ud af det, men det har jo et større perspektiv. Vi ved, det er et kæmpe problem, at der jo nærmest ikke er bier og insekter tilbage, siger han.

Tilplantningen af rabatten på Johannes Jørgensens Vej er et forsøg, som skal evalueres på den anden side af den kommende sommer. Tanken er, at den blomstrende midterrabat kan give den trafikerede vej et rart udtryk, men nok så væsentligt er det, at det gerne skulle bidrage til bedre levevilkår for sommerfugle, bier og insekter. Om det lykkes, vil vise sig.

I første omgang er beslutningen et vigtigt politisk signal at sende, mener Leif Sørensen, naturvejleder ved Trente Mølle nord for Svanninge Bakker.

- Det er ikke det, der redder verden, men der er en kæmpe symbolpolitik i det, og det er rigtig god erfaring at få, som måske kan gøre, at man udbreder det til andre steder i kommunen, siger han.

Ikke helt enkelt

Kommunens plan er, at fjerne græstørven fra rabatten og i det sene forår så en flerårig blomsterfrøblanding af naturlige, vilde, danske blomster. Når de har blomstret, skal rabatterne slås, og det afklippede græs fjernes. Andet år vil frøene genspire, men blomstre med andre arter, og tredje år er det meningen, at rabatterne skal gensås.

- Det er sådan set fornuftigt. Og det er yderst vigtigt det med, at man får det slået og får fjernet det, for det er en måde, man kan fjerne næring fra arealet. Jo mere man slår et areal, jo mere næringsfattig får man gjort jorden, siger Leif Sørensen.

Og næringsfattig er godt, når målet er at bedrive omsorg for bestanden af insekter, bier og sommerfugle. Næringfattig jord giver en mangfoldig flora og dermed også fauna. Så meget ved man. Men nøglen til den perfekt beplantning og afklipningsplan og dermed en højnet biodiversitet er svær at finde.

- Det eksperimenteres der en hel del med rundt omkring i øjeblikket. Det er ikke helt enkelt. Det er det fede ved biologi, siger naturvejlederen.

Derfor bifalder han, at man bare ser at komme i gang.

- Jo før man kommer i gang med noget, jo mere erfaring man får gjort, jo bedre kan man gøre det på sigt. Der er ingen tvivl om, at vi mangler erfaring på det her område, men et hvert skridt i den retning gør, at vi ved noget mere, og der er ikke noget, der kan skade i forhold til, hvad vi har i dag. Det kan godt være, man på en skala fra et til ti når et tre-tal eller et fir-tal og ikke et ti-tal, men det er jo bedre end et to-tal.

Viser blomsterrabatterne sig at blive vel modtaget af insekterne, skal det udvides til andre steder i kommunen.

  • Bødiker_Julie_Ruby_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' redaktion i Svendborg og skriver om meget forskelligt, men har brugt særligt mange arbejdsdage på at dække sygehusstof, Svendborgbanen og by- og havneudvikling. Mine rødder er jyske, men mit hjerte er tabt til Sydfyn.