ALARM: Selvmordskandidat på Svendborgsundbroen
SVENDBORG: Jobbet som politimand i Svendborg kræver beherskelse af en disciplin, der ikke undervises i på Politiskolen.

Cirka en gang om måneden må politiet ud på Svendborgsundbroen og forsøge at overtale en selvmordskandidat til at kravle tilbage over rækværket.

Som regel lykkes det politifolkene at få de desperate til at droppe deres forehavende. Men omkring fire mennesker tager hvert år deres eget liv ved at springe i Svendborgsunds dyb fra den 33 meter høje bro.

Sent torsdag aften var den gal igen. Klokken kvart over elleve kørte en bilist over broen, og så en mand stå på den forkerte side af rækværket.

Politiet blev alarmeret, og den 28-årige politibetjent Jesper Vestergård og hans kollega, politiassistent Jesper Bjerglund, blev sendt ud til broen. De parkerede patruljevognen langt derfra og gik til fods hen mod manden bag rækværket.

Ingen af de to politifolk havde mødt selvmordskandidater på broen før, så de gjorde bare, hvad der faldt dem ind.

Jeg hopper!

Først fik politifolkene øjenkontakt med den unge mand og prøvede at få ham til at være tryg ved dem. Og de forsøgte at undgå at sige noget, han kunne opfatte negativt.

- Hvorfor står du dér, spurgte vi, og han svarede, at det hele var noget lort, og at der ingen fremtid var for ham. Kæresten var gået, og han havde ikke noget arbejde. Vi sagde til ham, at der er jo masser af lave, intet er umuligt, og at alle har sorte dage, fortæller Jesper Vestergård.

- Det er lige meget, jeg hopper i hvert fald, svarede han.

Jesper Vestergård husker, at manden kun holdt fast med den ene hånd i gelænderet, og lænede sig cirka 10 centimeter frem - ud i den tomme luft.

- Det gjorde han et par gange. Jeg tænkte: Nu hopper han! Heldigvis havde han ikke mod til det.

Vent med svømmeturen

Politifolkene stod dér på broen i næsten en time. Langt nede under dem, på Svendborgsunds sorte bølger, var Falck nået frem med en redningsbåd. Hvis nu han skulle tage springet.

- Hold kæft, en masse bavl vi fik sagt. Det virkede som om, vi sagde det samme igen og igen, husker Jesper Vestergård.

- På et tidspunkt spurgte han, om vandet var koldt. Vi sagde - ja, det er koldt, det er ikke årstid for en svømmetur, vi synes, du skal komme ind til os, og så vente med svømmeturen, til det bliver sommer.

Ræk hånden frem

Stille og roligt fik Jesper Vestergård og kollegaen overbevist manden om, at verden ikke er så slem.

- Vi sagde til ham: Hvis vi nu rækker dig en hånd, vil du så ikke tage fat i den, og komme over på den anden side? Og pludselig rakte han hånden frem.

- Det var en stor lettelse, da jeg mærkede, at jeg havde fat i ham, siger Jesper Vestergård.

- Jeg ved ikke, om han havde gjort det, hvis vi ikke havde været dér. Hvis nu han havde stået dér helt alene, var han måske sprunget.

Selvmordskandidaten, der ændrede planer, blev kørt på skadestuen, hvor han fik lægebehandling.
  • fyens.dk