Som et skridt på vejen mod at blive en Unesco Global Geopark er en repræsentant fra Unesco i disse dage på rundtur i Det Sydfynske Øhav. Vejret var med delegationen, og Unesco-repræsentanten var imponeret. Ikke bare over området, men over hvor godt et greb, egnen allerede har omkring konceptet bag en geopark.

Sydfyn: Bøgeskoven strutter i sin grønhed, solen øser sin varme ud over den tidlige, næsten vindstille morgenstund, og det blanke sund ligner en turistbrochure på glittet papir.

Det er næsten for meget af det gode. Idyllen, dejligheden, smukheden.

Men Torbjørn Tarp kan ikke få for meget. Ikke lige i de her dage.

- Vi kunne simpelthen ikke have forestillet os det bedre, siger han med stemmen dæmpet en lille smule. Som om magien vil forsvinde, hvis nogen hører ham sige, hvor heldigt det er.

Hvad er en geopark?

En Unesco Global Geopark er ifølge Unesco selv: "enkeltstående og sammenhængende områder, hvor steder af international geologisk betydning forvaltes med henblik på beskyttelse, undervisning og bæredygtig udvikling. En Unesco Global Geopark skaber gennem sin geologiske, kultur- og naturhistoriske arv øget forståelse for og opmærksomhed om en række af de store udfordringer vores samfund står overfor. Det drejer sig bl.a. om bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer, imødegåelse af effekterne af klimaændringer og formindskelse af effekterne af naturkatastrofer. Ved at skabe øget opmærksomhed om betydningen af et områdes geologiske historie og samfundsmæssige betydning i nutiden, vil Unesco Globale Geoparker tilføre lokalbefolkningen en følelse af stolthed over deres region og styrke deres lokale identitet. Skabelse af nye innovative virksomheder, nye arbejdspladser and uddannelse stimuleres gennem indtægter fra geoturisme samtidig med at områdernes geologiske ressourcer beskyttes."For at få geopark-stemplet skal man have fungeret som en geopark i et par år for at vise sin berettigelse.

Bliver man godkendt som geopark, har man titlen i fire år. Herefter skal man søge igen på baggrund af en ny handlingsplan.

Geoparkens grænser vil følge de fire kommunegrænser i Det sydfynske Øhav, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Der er ingen særlige love og regler forbundet med en geopark ud over de i forvejen gældende for kommunen.

Torbjørn Tarp er chef i Naturturisme, som igennem halvandet års tid har arbejdet på at skabe en bred, lokal opbakning til, at Det Sydfynske Øhav skal blive en Unesco Global Geopark. Næsten lige så forunderligt som vejret er det, at opbakning til geopark-projektet faktisk allerede er der. Landbruget og skovbruget er med i vandringen hen imod en udnævnelse, og dermed er et godt stykke vej mod Unesco-stemplet allerede tilbagelagt. Så langt nåede man aldrig med land- og skovbruget, da øhavet i sin tid kandiderede til at blive en nationalpark.

Unesco selv er dog stadig den afgørende faktor. Og derfor er gårsdagens og dagens solskin så afgørende. For i de her dage er Katrien An Heirman, en repræsentant fra Unescos geopark-program, på besøg for at tage hele den potentielle geopark i øjesyn.

- Det går super godt. Hele dagen i går var utrolig fin. Det er et intenst program, vi har lagt for hende, men mit indtryk fra middagen i går er, at hun er meget imponeret over, hvor fantastisk smukt her er, og hvor spændende kulturen og geologien er, siger han, mens træskibet Viking stævner ud fra Christiansminde til den anden dag i den tre dage lange Unesco-mission.

Især det med geologien er afgørende. En forudsætning for overhovedet at komme i betragtning som en geopark er, at geologien er interessant på et internationalt niveau. Det er Unescos eksterne eksperter, der afgør det.

- Men Geus (De nationale Geologiske Undersøgelser af Danmark og Grønland, red.) har tidligere udnævnt øhavet her som et internationalt geologisk interessant område. Et såkaldt geosite. Så vi tror da på, at når danske eksperter mener sådan, vil Unescos eksperter vurdere det samme, siger Torbjørn Tarp.

Land- og skovbruget bakker op

Den her tirsdag skal Katrien An Heirman sejle på Svendborgsund, tale med repræsentanter fra skov- og landbruget, besøge Egebjerg Mølle og Rødme Svinehaver, vandre i waders til Svelmø, vises rundt på Lyø og snorkle ved Nakkebølle.

Programmet er stramt, og Torbjørn Tarp er dybt koncentreret om at holde tidsplanen. Han emmer af at have meget på spil. Og betragter det som et lod på plussiden, da Katrien An Heirmans møde på Hvidkilde med grev Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn som repræsentant for skovbruget og Hans Jacob Clausen fra Centrovice efterlader hende med et indtryk af, at netop de to parter har fattet sympati for geopark-tanken.

For som Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn opsummerer mødet:

- Vi har fremlagt vores holdninger, og de er heldigvis positive. Endda rigtigt positive, efter hvad hun (Katrien An Heirman, red.) har fremlagt for os. Vi tror faktisk, det kan være med til at udvikle området frem for at afvikle det. Og hvis politikerne tilslutter sig, tror vi på, at jordejerne nok skal bakke op om det. Det har været rart at høre Torbjørns ord blive bekræftet fra Unesco selv, siger greven.

- Det hele glimter

Efter at have tilbragt størstedelen af formiddagen med at lytte, nikke, stille nogle enkelte spørgsmål og forsøge at lagre alle de indtryk og informationer, delegationen gerne ville have, Katrien An Heirman tager med sig hjem, ligner Unesco-repræsentanten en næsten fyldt harddisk.

Det er måske det, Arne Bruun fra Svendborg Kommune fanger, da han viser den prominente gæst rundt i svinehaverne - et stykke natur, der har stået uberørt siden istiden.

- Vi snakker og snakker, men nu synes jeg, vi skal lade naturen tale for sig selv, så jeg foreslår, at vi sætter os ned og lytter til naturen lidt. Du har hørt meget i dag, siger han til Katrien An Heirman.

Så det gør de. Hele delegationen.

Og det er med den oplevelse i kroppen, Katrien An Heirman gør status halvvejs gennem sin mission i Det Sydfynske Øhav.

- Det særlige ved det her område er, at alt er i flydende forandring hele tiden. Man går fra land til hav og fra hav til land, og maden smager af salt. Det er et øhav. Man kan ikke forestille sig det her sted uden vind eller havet. Og så imponerer det mig, at det hele glimter. Det har selvfølgelig været solskin. Men det er en form for glimten, man ser i landskabet og i havet. Og i menneskene. Det hele glimter, siger hun.

Og Det Sydfynske Øhav er godt på vej til at kunne blive en geopark, vurderer repræsentanten, der selv er fra Belgien, men arbejder for Unesco i Paris.

- Det imponerer mig, at alle, jeg har talt med, er gode til at linke det hele sammen. For idéen med en geopark er, at det ikke kun er geologi. Det er, at landskabet vil bestemme, hvordan folk lever, deres kultur, biodiversiteten og typen af aktiviteter, der er i området. Det er nogle gange et koncept, det tager lang tid for folk at få hånd omkring, men her kobler de med det samme geologien sammen med for eksempel årsagen til, at mennesker oprindeligt flyttede hertil. De forstår sammenhængen mellem alle de her forskellige elementer allerede. Det er meget integreret i de her mennesker, og det er meget imponerende, siger hun.

Om egnen ender med at få et geopark-stempel, kan hun ikke sige. Det er ikke hendes job.

- Beslutningen bliver taget af eksterne eksperter, for vi vil gerne gøre det fair. Og folkene her er klar over, at der er bestemte ting, der stadig mangler, men jeg tænker ikke, det kræver ret meget tid at kvalificere sig. I er på vej, siger Katrien An Heirman.

  • Bødiker_Julie_Ruby_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' redaktion i Svendborg og skriver om meget forskelligt, men har brugt særligt mange arbejdsdage på at dække sygehusstof, Svendborgbanen og by- og havneudvikling. Mine rødder er jyske, men mit hjerte er tabt til Sydfyn.

Mere om emnet

Se alle
Derfor er øhavets geologi så særlig: - Et af verdens største druknede istidslandsskaber

Derfor er øhavets geologi så særlig: - Et af verdens største druknede istidslandsskaber