Fritidsteatret fylder 40 - og Kjær har været med hele vejen

En kvinde i sit rette element. Marianne Kjær var blandt initiativtagerne til Svendborg Fritidsteater i 1977 og har stået i spidsen for det lige siden. Foto: Christian Larsen, Svendborg Fritidsteater

Fritidsteatret fylder 40 - og Kjær har været med hele vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svendborg Fritidsteater har tirsdag premiere på "Svendborg - Nissernes By", og der er tale om nummer 40 i rækken af julestykker. Dertil var det aldrig kommet, hvis ikke Marianne Kjær havde mødt en mand med krøller i en kirke i Svendborg i 1970'erne.

Svendborg: Han havde et voldsomt voluminøst, krøllet hår, og så var han iført murerskjorte, cowboybukser og træsko. Det husker Marianne Kjær stadig.

Og hvis ikke både han og hun havde befundet sig i Sct. Nicolai Kirke på samme tid en februardag i 1973, havde Svendborg Fritidsteater næppe kunnet fejre 40 års jubilæum i år.

Lad det bare være sagt: Ligesom diverse tv-køkkener har vi snydt lidt.

For da vi indfinder os til såkaldt kaosprøve på "Svendborg - Nissernes By" på Svendborg Teater søndag eftermiddag, har Marianne Kjær ikke tid til snak. En lille nisse står og tripper for at tale med hende, en frøken Holst skal have besked på, at nu er det altså tiden at gå i garderoben, og da Kjær lidt senere gemmer sig bag tæppet, er det kun for at følge intenst med i manuskriptet og udstede dessiner til skuespillerne, når de går af eller på scenen, eller tysse på dem, der rastløst står og venter på deres tur. 

Det er et kaos, men det er forventet, så vi har talt med hende på forhånd.

 

Svendborg - Nissernes By
Svendborg - Nissernes By er skrevet af Marianne Kjær og Christian Larsen.Det er en hyldest til Svendborg-forfatteren Valdemar Våbens "Nisserejsen".

Der er musik af Oluf Ring og Fritidsteatrets første komponist, Kirsten Lockhart.

Stykket bliver opført klokken 19 den tirsdag den 5., onsdag den 6. og torsdag den 7. december.

Desuden spiller det lørdag den 9. december klokken 14 og klokken 17 samt søndag den 10. december klokken 14.

Tømreren i kirken

Det var Marianne Kjær, der var blandt initiativtagerne til teatret i 1977, og hun har stået i spidsen for det lige siden. Hvilket er temmelig mange grader fra den livsbane, hun havde stukket ud.

- Jeg ville rejse og være skrivende sceneinstruktør, men da jeg var hjemme på ferie fra et teaterkursus i England i 1973, spurgte præsten i Sct. Nicolai Kirke, om jeg ville instruere et kirkespil, fortæller hun.

Det sagde hun ja til, og ved en audition i kirken sagde præsten, at han godt kunne tænke sig en Jesus, der lignede en palæstinenser.

Marianne Kjær havde et bud.

- Jeg pegede på manden med det krøllede hår og de brune øjne og sagde "skal vi ikke prøve ham dér", fortæller hun.

Det tog den krølhårede mand i det på det tidspunkt helt moderigtige tøj ikke pænt.

Han bad præsten fortælle hende, at han var lydmand, og at han ikke havde tænkt sig at kaste sig ud i "det krukkede pjat" på scenen, og så skete det:

- Jeg forelskede mig i lydmanden, siger Marianne Kjær, som siden fandt ud af, at han hed Lars Bo Jørgensen og var tømrer med stor kærlighed til teater.

De to blev gift, Marianne Kjær blev journalistuddannet og fik job på først Ugeavisen Svendborg og siden Fyns Amts Avis, og da Lars Bo Jørgensen fem år inde i ægteskabet, og inden han var fyldt 30 år, døde af kræft i 1981, var alle Marianne Kjærs planer om at rykke ud i den store verden gået i sig selv.

- Vi havde mødt mange spændende mennesker og havde fået et fantastisk spændende netværk af sjove folk med talent foran eller på scenen. I 1977 havde vi lavet Det Ambulante Teater, hvor vi lavede forestillinger, som vi kørte rundt med, fortæller Marianne Kjær, som husker, at en vittighed fra en anden af initiativtagerne, komponisten Kirsten Lockhart, fik konsekvenser.

- Hun sagde, at Det Ambulante Teater burde hedde Fritidsteatret, fordi det stjal al vores fritid. Det grinede vi meget af, siger hun.

 

 

Lånebedstemor

Ikke desto mindre var Svendborg Fritidsteater født, og da Marianne Kjær ikke kunne slippe det, måtte udlængslen vige.

De følgende årtier passede hun sit job som kulturjournalist på Fyns Amts Avis, hun blev gift igen, denne gang med teatermaleren Claus Hansen, og mens også han er gået bort, har teatret været der i alle fire årtier.

- Jeg lever ikke af, men for teatret, og jeg laver teater i alle mine ferier, siger 69-årige Marianne Kjær, som aldrig har fået børn.

Og dog.

- Jeg har jo alle lånebørnene, som mange gange er udsprunget af teatret, så jeg er lånebedstemor og lånemor og har nok at gøre. Og så har de jo den fordel, at man kan sende dem hjem igen, skæmter hun og slår fast, at livet egentlig har tildelt hende fornuftige kort.

- I stedet for børn fik jeg lov at lave alt det her med fremmede mennesker. Det var det, jeg fik, det er min skæbne, og det er jeg godt tilfreds med. Livet er en fest indimellem, siger hun.

Tilbage bag Svendborg Teaters tæppe har hun hovedet bøjet over manuskriptet, men pludselig kigger hun op og bagud.

- Merete?

- Gud, er det nu?

- Du skylder mig en kasse bajere. Det er prisen for at komme for sent på scenen, siger Marianne Kjær, og kvinden smiler og nikker og iler ind til nisserne på de sortlakerede brædder.

Der er premiere på "Svendborg - Nissernes by" tirsdag den 5. december klokken 19, og så hører det med, at alt har en ende. Også for Marianne Kjær.

Når hun fylder 70 år til maj, er det slut - på avisen.

- Jeg går på pension, men fortsætter med at lave seriøst teatertilbud til små og store i Svendborg, så længe jeg kan noget som helst, siger hun.

Fritidsteatret fylder 40 - og Kjær har været med hele vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce