Rudi Rusfort Kragh står bag opslagsværket "Villaer og stuehuse i Svendborg Kommune - opført før 1960", som er husstandsomdelt i 19 af kommunens 34 kulturmiljøer. Bogen rådgiver om bevaring af husenes stilarter og vejleder om energioptimering.

Svendborg:1600 sydfynske husejere fik i efteråret en bog kvit og frit leveret i deres postkasser. Et opslagsværk, der handler om netop deres hus. Eller med andre ord, så er netop deres hus bygget i samme stil, som en af de 15 stilarter, der er beskrevet i bogen.

Det er Rudi Rusfort Kragh, formand for By og Land Sydfyn, der med støtte fra SEAF og Svendborg Kommune har lavet bogen, der i kort form beskriver karakteristika for villaer, byhuse og stuehuse der er bygget i Svendborg Kommune op til 1960.

Mange købere til ældre huse, køber nemlig ikke bare en bolig. De køber også dens historie. Tænk bare på, hvad for eksempel husene i Troense koster kontra andre steder i kommunen.

Rudi Rusfort Kragh, formand for By og Land Sydfyn

Bogen giver forslag til, hvordan man bevarer den kulturelle stilart under moderniseringer og ombygninger. Men der er også helt konkrete anvisninger på, hvordan man energioptimerer bedst.

(Tryk dig rundt på 'lamperne' for at se, hvordan du energioptimerer bedst muligt)

Da skorstenene forsvandt

- Kommunen har defineret 34 forskellige kulturmiljøer i Svendborg, og vi har valgt 19 af dem ud til bogen. Den er tænkt som hjælp til husejere, der skal i gang med renoveringer, så de har en mulighed for at bevare kulturarven og samtidig sikre husets økonomiske værdi, fortæller Rudi Rusfort Kragh.

- Det er vigtigt for kulturarven, men det er også vigtigt for husejerne, hvis de vil sælge deres ejendom på et tidspunkt. Mange købere til ældre huse, køber nemlig ikke bare en bolig. De køber også dens historie. Tænk bare på, hvad for eksempel husene i Troense koster kontra andre steder i kommunen.

Det er med andre ord kulturmiljø og gode historier, køberne betaler for, snarere end samtalekøkkener og nye udestuer. Man betaler gerne lidt ekstra for stråtaget, sprossevinduerne og bindingsværket, men når huset skal renoveres, kan det være fristende at falde for byggemarkedernes tilbud, snarere end sikre sig de rigtige og måske mindre smarte materialevalg.

I disse år kommer der mange varmepumper og solceller ind på de sydfynske matrikler. Det kan let gå ud over det arkitektoniske udtryk, men den slags udfordringer har der været flere gange, siden husene blev bygget.

- Da fjernvarmen kom til Svendborg i 1955, forsvandt mange skorstene. Det skabte en arkitektonisk ubalance i huset. Der var også mange af de gamle vinduer, der blev skiftet ud med store moderne termoruder. Skorstenene kommer næppe igen, men når vinduerne skal skiftes igen - typisk efter 30 år, så vil vi gerne appellere til, at man vælger de rigtige vinduer i husets stilart, opfordrer Rudi Rusfort Kragh.

Han tror dog, at der er mange husejere, der ikke uden videre ved, hvilken stilart, deres hus tilhører.

- Der mangler viden, men det får også betydning, at håndværket og de nødvendige materialer forsvinder, når de ikke bliver brugt. Da man fjernede markedet for strå, fjernede man også markedet for tækkemænd og en del tømrerne, der skulle lave tagkonstruktionerne. På den måde kom to gamle håndværk i fare. Hvis ikke vi havde fået fredet en del af de stråtækte huse, ville der ikke være mange stråtage tilbage i dag, for både håndværk og materialer ville være endnu mere truet.

Læs bogen her:

Højere huspriser

Som formand for By og Land Sydfyn så Rudi Rusfort Kragh allerhelst, at der var bevarende lokalplaner for alle kulturmiljøerne i Svendborg, hvor man kunne finde påbud, råd og vejledning. Det er der bare ikke lige udsigt til i den kommunale horisont.

- Men så er vi nødt til at oplyse boligejerne, indtil planen kommer - om nogensinde, siger han om baggrunden for bogen.

- Det er en yderst bekostelig affære at lave disse planer, der kan sikre kulturmiljøerne fremover. Det er et spørgsmål om kommunens prioritering af ressourcerne. Men prioriteres de, har Troense allerede vist, hvad det betyder for både ejendomspriser og tiltrækning af turister.

- Det er dog ikke vores hensigt, at vi skal være dommere over, hvad folk gør med deres huse. Husejerne gør det så godt de kan, ud fra den viden, de har, og den økonomi, de har til rådighed. Derfor går vi heller ikke ind og kritiserer private ejendomme. Bogen er kun tænkt som oplysende, og den er skabt for at henlede opmærksomheden på de muligheder, der faktisk findes for at bevare de forskellige stilarter, siger Rudi Rusfort Kragh.

Foruden de husstandsomdelte bøger til husene i de 19 udvalgte kulturmiløer, kan bøgerne også fås gratis på bibliotekerne eller downloades hos www.byogland-sydfyn.dk

Rudi Rusfort Kragh opfordrer med sin bog husejerne til at bevare deres huse med respekt for såvel helheden som detaljen. Foto: Gitte Gedde
Rudi Rusfort Kragh opfordrer med sin bog husejerne til at bevare deres huse med respekt for såvel helheden som detaljen. Foto: Gitte Gedde
  • Gedde_Gitte_(2015)_035

    Af:

    Allround journalist med særligt fokus på krimi og erhverv

Mere om emnet

Se alle
Efter tilbygning: Bungalow gik fra E til C

Efter tilbygning: Bungalow gik fra E til C

Restaureringsarkitekt: Giv ikke dit hus døde øjne

Restaureringsarkitekt: Giv ikke dit hus døde øjne