Her på kirkestien - et par meter foran det store egetræ- ligger Sixten Sparre og Elvira Madigan begravet har forfatter Klas Grönqvist fundet ud af. Gravstedet er flere gange siden flyttet. Foto: Katrine Becher Damkjær

Elvira Madigan-forfatter: Sixten og Elviras gravsted ligger under kirkestien

Elvira Madigan-forfatter: Sixten og Elviras gravsted ligger under kirkestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om cirkusartisten Elvira Madigan og den svenske officer Sixten Sparres sidste dage og død på Sydfyn er omgærdet af masser af myter. Forfatter Klas Grönqvist har set nærmere på parrets berømte gravsted på Landet Kirkegård og kan i denne artikel til Fyns Amts Avis fortælle, at deres oprindelige gravsted faktisk er placeret lige under kirkestien.

Landet: Hvor er Elvira Madigans grav?

Svaret virker måske ligetil. På Landet Kirkegård på Tåsinge under gravstenene ved den cirkelformede mindeplads ikke langt fra den store eg.

Men sandheden er ikke så enkel. Der er nemlig sket meget i de 130 år, der er gået, siden Elvira Madigan blev begravet her ved siden af sin morder, den svenske dragonløjtnant, Sixten Sparre.

Gravstenene er blevet flyttet og byttet ud flere gange i årenes løb. De originale gravsten er rigtigt nok tilbage på kirkegården, men ikke på den plads, hvor Elvira og Sixten hele tiden har hvilet.

Avisens læsere kender sikkert historien om Elvira Madigan. Den berømte linedanserinde, der mødte den allerede gifte kavaleriløjtnant, Sixten Sparre, som blev dybt forelsket i hende. Ifølge den traditionelle, romantiske fortælling var det et spørgsmål om dyb og gensidig kærlighed. De stak af sammen, og da deres penge løb op, besluttede de sig for at begå selvmord sammen.

Den romantiske fortælling stemmer efter alt at dømme ikke overens med virkelighedens fakta. Sixten Sparre var snarere en hensynsløs svindler og forfører, som udnyttede stakkels Elvira for egen vinding skyld og for at få opmærksomhed omkring egen person. Noget tyder på, at han var sindssyg, selvom dette bare er en af flere mulige diagnoser.

Den oprindelige gravplads, 1889

Det er lykkedes forfatter og Elvira Madigan-forsker, Dines Bogø, at finde frem til et gammelt kort over den oprindelige grav fra 1889. Ved at måle omhyggeligt og sammenligne kortet med et nutidigt kort over gravstedet, har det vist sig, at Elvira og Sixtens grav er midt på en kirkesti, lige syd for det store egetræ, der dominerer den smukke kirkegård. Og ikke, som man tidligere troet, i en gravplads få meter øst for, hvilket også er angivet i undertegnedes bog "En dråbe Faldt", som udkom på dansk i 2017.

Parret blev begravet i en grav, der målte cirka fire gange fire meter, og i dag løber den brede gangsti hen over det meste af den oprindelige grav, forbi den store eg og videre til den sydlige kirkegårdsmur.

Kisterne blev gravet ned med cirka en alens afstand, hvilket svarer til 63 centimeter, med de dødes hoveder mod vest. Det var Sixten Sparres bror, Edvard, der rejste ned fra Stockholm til Svendborg, som betalte for gravpladsen, gravstenene og andre udgifter i forbindelse med broderens død.

Som bekendt er Sparres gravsten af sort granit, mens Elviras sten er af hvidt marmor. Nogen har ment, at farveforskellen skyldtes, at Sparre var gerningsmanden i dramaet, og at Elvira var det uskyldige offer. Sådan så man dog ikke på sagen dengang i 1889. Elvira måtte snarere nøjes med en billigere sten end den, Edvard Sparre bestilte til sin bror.

Man kan undre sig over, hvorfor parret blev begravet i så stor en grav, der faktisk er en af de største på hele kirkegården. Den var jo kun beregnet til to personer. Forklaringen er nok den, at det i datidens adelskredse var tradition med store gravsteder. Man havde også tænkt sig at sætte et jernhegn op rundt om Sixten og Elviras grav. Sådan blev det dog aldrig, og man kan spørge hvorfor. Måske mente familien Sparre ikke, at der var råd til et jernhegn, når sandheden omkring Sixtens privatøkonomi begyndte at gå op for de efterladte. Han endte jo som bekendt med en gæld på over 700.000 kroner i nutidens penge. Men måske ønskede man så vidt muligt også at skrue ned for skandalen omkring Sixten Sparre. Sagen var begyndt at nå gigantiske proportioner i den samtidige presse, og et iøjnefaldende gravsted ville bare øge postyret omkring affæren.

Det var tradition, at par blev begravet med manden nord for hustruen, men hvad angår Sixten og Elvira lader det til, at man har gjort det modsatte. På et postkort fra cirka 1906, som er et af de ældste, kendte fotografier af gravstenene, ses det, at Elviras sten stod nord for Sixten, hvilket også er tilfældet på et andet postkort fra 1908 og en tegning fra 1914. Man valgte altså at bryde traditionen, måske for at markere, at de ikke var et "ægte" par.

Billedet her er fra 1994 og af Elvira Madigans gravsten og lille mindesten, som siden forsvandt for at dukke op under mystiske omstændigheder. Det har for nylig vist sig, at den nye sten ikke var den rigtige. Foto: Taasinge Lokalhistoriske Arkiv
Billedet her er fra 1994 og af Elvira Madigans gravsten og lille mindesten, som siden forsvandt for at dukke op under mystiske omstændigheder. Det har for nylig vist sig, at den nye sten ikke var den rigtige. Foto: Taasinge Lokalhistoriske Arkiv

Første flytning af gravstenene, 1943

Gangstierne på kirkegården var tidligere både smallere og mere krogede end i dag. I 1943 lagde man hele stisystemet om, så stierne blev rettet til og gjort bredere. Nogle sten blev fjernet, andre blev flyttet et andet sted hen. Det var også tilfældet med Elvira og Sixtens gravsten, som dengang blev flyttet for første gang. Elviras gravsten stod i første omgang stadig nord for Sixtens.

Blandt andet i 1943 ønskede konservative kræfter inden for kirken, at gravstenene forsvandt helt, når gravstedsretten, som Edvard Sparre havde betalt for i de første 50 år, udløb. Andre ønskede at erstatte stenene med et mere pragtfuldt monument. Kompromissen blev, at de gamle sten blev tilbage, dog ikke på den oprindelige plads.

På Elviras grav blev der sat en mindre gravsten med teksten "Hvil i fred, Elvira". Hvornår er dog uklart. På nogle fotografier fra 1940'erne anes en sten, som sandsynligvis er identisk med denne lille sten. På et foto fra 1950'erne ser den ud til at være fjernet og erstattet med et skilt med teksten "Elvira Madigan". Dette skilt kan ses på to billeder, et fra cirka 1954 og et fra 1959. Helt sikre fotografier af Elviras lille sten findes først fra 1964 og frem, men den stod sandsynligvis på graven allerede i 1940'erne.

Der findes forskellige teorier omkring, hvordan Elviras lille sten havnede på graven. Det har heddet sig, at stenen oprindelig blev sat op for en anden kvinde ved navn Elvira. Denne teori er dog blevet modbevist af cirkushistoriker og forfatter Anders Enevig. Den pågældende kvinde døde nemlig først i 1967, men stenen stod jo som nævnt på Elvira Madigans grav langt tidligere.

En anden teori går ud på, at stenen blev placeret af Elvira Madigans slægtninge eller andre cirkusfolk. En tredje teori er, at stenen stammer fra en grav for en hund eller et andet kæledyr, der blev kaldt Elvira.

Den mest sandsynlige teori er, at stenen oprindeligt stod på en barnegrav på kirkegården. Da gravstedsretten løb ud, flyttede graveren den lille sten til Elviras grav, så turister nemmere kunne finde stedet. På den oprindelige gravsten stod jo kun Elviras rigtige navn, Hedvig Jensen.

Ifølge oplysninger, som for nylig er kommet frem i denne avis, er den sten, som i dag findes på Tåsinge Museum, ikke den originale.

I 1964 byttede man de oprindelige gravsten ud med nye, men på samme placering som i 1943. Elviras sten nord for Sixtens. På et tidspunkt i 1981 virker det til, at begge gravsten pludselig skiftede plads samtidig med, at Elviras mindre sten placeredes mellem de to store sten.

Elvira Madigan, eller Hedvig Jensen som hun egentlig hed, og Sixten Sparre ligger begravet på Landet Kirkegård på Tåsinge. Foto: Katrine Becher Damkjær
Elvira Madigan, eller Hedvig Jensen som hun egentlig hed, og Sixten Sparre ligger begravet på Landet Kirkegård på Tåsinge. Foto: Katrine Becher Damkjær

Klik på tallene og læs mere om de forskellige gravsteder

Anden og tredje flytning

I mange år fik gravstenene lov at blive stående, men i 1999 flyttede man dem igen nogle yderligere få meter mod øst. Samtidig besluttede man at renovere de originale sten, som nu var over 100 år gamle og slidte.

Gravene har altid været en stor turistattraktion, og man havde længe overvejet at skabe en mindeplads, der skulle skille sig ud fra resten af gravene på kirkegården. Langt ind i moderne tid fandtes der nok stadig en vis modstand i menighedsrådet mod at gravene på nogen måde blev gjort iøjnefaldende. I Sixten Sparres tilfælde handlede det jo om en morder, selvmorder og endda ægteskabsbryders grav. Om kirken betragtede Elvira som selvmorder eller mordoffer er lidt uklart. Ifølge den romantiske version af dramaet ville hun jo dø med sin Sixten, men i kirkebogen og i dødsattesten står der mord som dødsårsag.

Uanset hvad, så besluttede menighedsrådet sig for at anlægge en helt ny mindeplads. Den blev designet af Praksis Arkitekter og anlagt omkring årsskiftet 2012-2013. Man sørgede samtidig for igen at renovere de oprindelige gravsten.

Det nye monument består af en cirkelformet stenlægning med de to gravsten i midten, tæt på hinanden på en lille forhøjning og beskyttet af glasplader. Omlægningen blev straks meget kontroversiel og ses af mange som grim, uværdig og upassende for en kirkegård.

Uanset hvad man mener om den nye mindeplads, findes der altså ingen markering af det oprindelige gravsted. Det er ellers muligt nu, hvor stedet er blevet identificeret. Midt på kirkestien.

Elvira Madigan-forfatter: Sixten og Elviras gravsted ligger under kirkestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om forfatteren
Klas Grönqvist er forfatter til bogen En Dråbe Faldt om cirkusprinsessen Elvira Madigan og hendes fatale forhold til den svenske løjtnant Sixten Sparre. Den udkom på dansk i 2017, men siden er der kommet nye oplysninger til om den tragiske historie, der endte med drab og selvmord på Tåsinge i 1889. Med hjælp fra den danske forfatter Dines Bogø og journalist Helene Louise Hansen har Klas Grönqvist skrevet denne artikel, som er redigeret af Fyns Amts Avis.Har man yderligere viden om sagen kan man kontakte forfatteren på elvira.madigan@live.dk.
Annonce
Annonce