Efterdønningerne fra finanskrisen hærger stadig i landbruget

Grisene i Ulrik Balmans stald på Sydfyn skal have ny ejer, gården er nemlig sat til. Foto: Katrine Becher Damkjær

Efterdønningerne fra finanskrisen hærger stadig i landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge ekspert hærger efterdønningerne fra finanskrisen og dårlige økonomiske prioriteter stadig i dansk landbrug, og endnu engang må et dansk landbrug erkende, at indtjeningen ikke rækker til at føre gården videre.

Denne gang er det Hjørnegaarden i Oure - samt to tilhørende gårde i Gudbjerg med i alt 230 hektar - der er sat til salg.

Da finanskrisen ramte i 2008 var dansk landbrug slet ikke gearet til at modstå fald i efterspørgsel i produkter, faldende jordpriser og banker, der med ét holdt igen med udlånene.

Og i nogle dele af landbruget hærger efterdønningerne endnu, forklarer Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer.

Ulrik Balmans slægtsgård Hjørnegaarden i Oure - med to tilhørende gårde i Gudbjerg og samlet set 280 hektar jord og 500 søer - er bare en af mange danske gårde, der må erkende, at finanskrisens efterdønninger stadig kradser, hvorfor gården blev sat til salg i december.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer. Foto: Privatfoto
Konkurser i landbruget
Dansk Landbrug har siden opsvinget i 00'erne været udfordret, og alene sidste år gik 130 landbrug konkurs, mens 2016 står som rædselsåret med 200 konkurser; det største antal konkurser på et enkelt år siden 1994, viser tal fra Danmarks Statistik.


De mange konkurser skyldes blandt andet den høje gæld, som landbruget opbyggede i 00'erne samt lave priser på landbrugsvarer, hvorfor antallet af konkurser også fladede ud i årene efter 2016 blandt andet som følge af stigende svinepriser.

Konkurser årligt i dansk landbrug
2017: 130, 2016: 200, 2015: 160, 2014: 106, 2013: 97, 2012: 127, 2011: 114, 2010: 65, 2009: 70

Kilde: Danmarks Statistik
Ulrik Balman er svineproducent i Gudbjerg/Oure, men har sat gården til salg. Selvom han ikke er konkurstruet, er de økonomiske fremtidsudsigter for dystre, så nu vil han ud af det. Foto: Katrine Becher Damkjær
Ulrik Balman er svineproducent i Gudbjerg/Oure, men har sat gården til salg. Selvom han ikke er konkurstruet, er de økonomiske fremtidsudsigter for dystre, så nu vil han ud af det. Foto: Katrine Becher Damkjær

Klaus Kaiser forklarer, at efterdønningerne skyldes lave priser på landbrugets produkter og et stort prisfald på jord. Derudover havde nogle landmænd under det økonomiske opsving i 00'erne valgt at finansiere sig med udenlandsk valuta som schweizerfranc samt forsøgt at dække sig af mod rentestigninger ved hjælp af renteswap.

- Vi har haft rimeligt mange konkurser siden finanskrisen, men vi har stadig en mindre restgruppe tilbage med dårlig soliditet og dårlig indtjening, som skal ejerskiftes inden for en kortere årrække.

Så krisen kradser altså stadig i dansk landbrug. Burde landmændene ikke have forudset, at man ikke skulle kaste sig ud i swaplån og renteswap?

- 00'erne var en tid, hvor selv højt estimerede økonomer snakkede om New Economy - altså høj vækst og lav inflation - og næsten alle kørte med på den, også boligejerne. Man kan sige, der var en lemminge-effekt, som stort set hele det globale samfund kørte med på, og det var nok svært for landmændene at vide bedre på det tidspunkt. Så jeg vil ikke umiddelbart give dem større skyld end andre.

Var bankernes rådgivning tilstrækkelig god?

- Nej, ikke i alle tilfælde. Der var stor indtjening fra bankernes side i forbindelse med udlån og brug af forskellige finansielle instrumenter i forhold til landbruget, og det har nogle været forblændet af. De har set en forretningsmulighed og negligeret en del af risikoen. Men også bankernes adfærd skal ses i lyset af den kollektive bevidsthed om et næsten uendeligt økonomisk opsving uden alvorlige tilbageslag. Alle blev ligesom lullet i søvn.

Kan man tale om at bankerne var for grådige?

- Nej, men de har nok haft for lempelig en kreditpolitik og har i nogle tilfælde forsømt at gøre tilstrækkelig opmærksom på risikoen. Jeg synes, landmænd og banker har et gensidigt ansvar, for der er to til at skrive under på kontrakten. Siden da har den finansielle sektor dog strammet gevaldigt op på hele deres kreditpolitik, og der er kommet betydeligt strammere krav fra tilsynsmyndighederne i forhold til den finansielle sektor og deres rådgivningsansvar. Også landmændene og deres egne rådgivningsvirksomheder er blevet mere bevidste om risikoen. Så hele vejen rundt har det været et wake up call.

Hvad skal der til i dag, for at drive et velfungerende landbrug?

- Som landmand i dag er man jo virksomhedsleder. For det er kæmpe store enheder med mange penge på spil, og faktisk kan man tale om, at man skal være tre slags direktører: Direktør for selve landbrugsdriften, direktør for et ejendomsselskab med ansvar for alle aktiverne, for eksempel jord og bygninger, foruden man skal være finansdirektør og holde styr på finansieringen af bedriften. Så det er mange kompetencer, man som én person skal besidde, og efterhånden er mange danske landbrug da også så store, at man typisk ansætter personale, som kan tage ansvar for de forskellige dele af bedriften.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer. Foto: Privatfoto
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer. Foto: Privatfoto
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer. Foto: Privatfoto
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i videnscenteret Seges under brancheorganisationen Landbrug & fødevarer. Foto: Privatfoto

Efterdønningerne fra finanskrisen hærger stadig i landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce