Indsigt

Geolog Søren Skibsted er i disse dage med, når Naturturisme viser Unesco-repræsentant Det Sydfynske Øhavs potentiale til at blive en geopark. Forudsætningen for at komme i betragtning er geologien, og den er ganske særlig, mener geologen.

Hvad er det, der kendetegner geologien i Det Sydfynske Øhav?

- Det er et af verdens største druknede istidslandskaber. Efter istiden forsvandt for ca. 11.700 år siden, var størstedelen af det her område tørt land. I løbet af stenalderen skete der så det, at i takt med, at de store iskapper smeltede endeligt væk, steg verdenshavenes vandstand, og vandet begyndte at trænge ind over det sydfynske område her. Det skete for cirka 8000 år siden og frem efter. Og efterhånden blev hele det sydfynske område her overskyllet af havet med undtagelse af de allerhøjestliggende dele af landskabet, og det er det, som vi i dag ser som alle øerne, der ligger ude i øhavet. Ærø, Langeland og alle de mindre øer.

Det skete jo mange steder. Hvad er så særligt ved øhavet her?

- Danmark er generelt et lavland, og det vil sige, at hernede har vi virkelig haft mulighed for at følge, hvordan landskabsudviklingen har været, siden isen forsvandt. Det vil sige, at vi får en masse helt forskellige kystformer. Vi har odder, vi har tanger, der forbinder øerne, vi har laguner, der bliver afsnoret af sand- og strandvolde og grusvolde fra havet. Og vi har kystklinter, hvor havet kommer ind og gnaver. Alle de mange forskellige kystlandskabsformer har vi inden for et meget begrænset areal her nede i Det Sydfynske Øhav.

- Og så er der hele den maritime historie, hvor geologien har bestemt menneskets aktiviteter og virke hernede. De bopladser, som i stenalderen lå i strandkanten, måtte jo flytte længere og længere op på land i takt med at vandstanden steg, og det er forklaringen på, at mange af de gamle stenalderbopladser i dag ligger under havniveau.

Hvad har man så ud af dem?

- Mange steder skal man bare dykke, snorkle eller sejle omkring med en båd med glasbund. Så kan man faktisk kigge ned på forskellige efterladenskaber fra stenalderen.

Hvad kan man se?

- Der kan være flinteredskaber, og alle mulige andre efterladenskaber, som de daværende mennesker har efterladt på bopladserne, og hvis ikke der har været for meget mulen rundt med strømforholdene, kan man faktisk stadig se, at de ligger nogenlunde uberørt nede på havbunden, og det er ret unikt. Tager man for eksempel ned i Lindelse Nor eller ud for Strynø Havn, kan man se skove på havbunden. Det er de skove, som invaderede hele landet efter istidens slutning, og inden mennesket begyndte at opdyrke landet. De skove blev selvfølgelig også oversvømmet, da havet steg.

  • Bødiker_Julie_Ruby_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' redaktion i Svendborg og skriver om meget forskelligt, men har brugt særligt mange arbejdsdage på at dække sygehusstof, Svendborgbanen og by- og havneudvikling. Mine rødder er jyske, men mit hjerte er tabt til Sydfyn.

Mere om emnet

Se alle
Geopark: Øhavet solgte sig selv i glitrende sol

Geopark: Øhavet solgte sig selv i glitrende sol