Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er godt nok presset på økonomien, men læsset vælter ikke, selv om skolen har fået nej til at sælge jord til dagligvarekæde, sådan som Henrik Nielsen (K) fik antydet på byrådsmøde.

Svendborg: To store bygninger og et stykke jord på 28.000 kvadratmeter. Det er, hvad Allan Kruse, direktør på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, går og krydser fingre for at finde en køber til i nær fremtid.

Men at skolen nu ikke kan sælge et hjørne af grunden, den har til salg, til en dagligvarekæde, sådan som det blev besluttet med vedtagelsen af kommuneplanen forleden, er ikke det, der trækker tæppet væk under den økonomisk trængte skole.

Henrik Nielsen (K) kaldte det ellers "et kunstigt åndedræt til en nødlidende patient" med en "ekstremt presset" økonomi, da han på tirsdagens byrådsmøde argumenterede for, hvorfor der skulle stemmes for, at jordstykket på hjørnet af Ryttervej og Skovsbovej skal udlægges til detailhandel i kommuneplanen.

Knap så langt vil Allan Kruse dog gå i sin reaktion på byrådsflertallets beslutning om, at der ikke skal være en dagligbutik mere i det vestlige Svendborg. Økonomien er ikke "ekstremt presset", oplyser han.

- Men vi er presset på vores økonomi. Vi har for mange ressourcer bundet i bygninger og i jord, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det presser vores økonomi og gør det vanskeligere for os at lave den skoleudvikling, vi gerne vil lave, og som vi på mange måder lykkes godt med, men som vi kunne lykkes bedre med, siger han.

Fra sin stol afstår han fra at kommentere på den politiske beslutning. Han nøjes i stedet med at konstatere, at der nu skal tænkes i andre baner i bestræbelserne på at komme af med de 28.000 kvadratmeter jord, som er udlagt til blandet bolig og erhverv.

- Nu vil vi lade politikerne få en dialog om, hvad der så kan være på grunden, og så må vi se, hvad det kan betyde. Jeg ved ikke, hvad det er for et aktiv, jeg sidder med, for det afhænger af, hvad kommunen beslutter, der kan være på den grund, siger han.

En sidegevinst

Henrik Nielsen (K), formand for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, forklarer sin argumentation som et sidste forsøg på at ændre den beslutning, han kunne se, der tegnede sig et flertal for.

- Den anden argumentation (de faglige argumenter, red.) var jeg jo godt klar over, at jeg ikke kunne flytte noget med, for der har vi forskellige opfattelser. Så det var mere et spørgsmål om, at man kunne gå på kompromis med de tilgange til det, som flertallet havde, fordi man så kunne få den her sidegevinst. Det er jo et spørgsmål om nogle gange at veje fordele og ulemper op mod hinanden, og jeg synes, at fordelen ved at have en erhvervsskole, der har en fornuftig økonomi og derved kan udvikle sine tilbud og sikre, at den tiltrækker og uddanner elever på et højt niveau, har stor betydning for udviklingen af Svendborg Kommune, siger Henrik Nielsen, der selv er ansat på skolen.

- Det kan da godt være, det var andre, der skulle have fremført det her argument, men det er jo ikke mit job, der er i fare. Vi har sådan set et fornuftigt elevgrundlag, så hvis det skulle gå galt lukker sådan en skole jo ikke. Den vil få en anden organisering. Så det vil være et spørgsmål om, om vi kan fastholde en selvstændig skole eller om den skal fusionere med andre, og der synes jeg, det er vigtigt med en selvstændig skole, siger han om sin argumentation.

  • Bødiker_Julie_Ruby_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' redaktion i Svendborg og skriver om meget forskelligt, men har brugt særligt mange arbejdsdage på at dække sygehusstof, Svendborgbanen og by- og havneudvikling. Mine rødder er jyske, men mit hjerte er tabt til Sydfyn.