Hvor står Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat i de skattespørgsmål, som optager store dele af det lokale erhvervsliv? Og hvordan stiller han sig i krydsfeltet mellem de to yderste bejlere, Enhedslisten og Dansk Folkeparti? Vi præsenterer Bo Hansen for en række dilemmaer og beder om klare svar.

Dækningsafgiften

Dækningsafgiften - en skat på erhvervsejendomme - gav tidligere 18-20 millioner kroner i indtægter til kommunen. Den blev afskaffet i forbindelse med kommunesammenlægningen 2006, men Socialdemokratiet har tidligere trukket dækningsafgiften ind som en brik i budgetforhandlingerne. Skal dækningsafgiften genindføres?

- Nej, for skatten skal holdes i ro i Svendborg. Det skaber den tryghed og ro, som et flertal har brug for i en fireårig periode.

Kan du give en garanti for, at dækningsafgiften ikke bliver genindført med Socialdemokratiets stemmer?

- Ja.

Arkivfoto: Colourbox.
Arkivfoto: Colourbox.

Grundskylden

Grundskylden - en skat på jord - er i Svendborg 23,32 promille. SF har netop åbnet en mulighed for at sætte grundskylden op og hente 15 millioner kroner primært hos husejerne. Skal grundskylden sættes op?

- Nej, den skal fastholdes i det niveau, som den har i dag. Skatten skal holdes i ro.

Detailhandel, hvordan overlever detailhandelen og gågaderne i Svendborg om fem år. 

Gerritsgade.
Detailhandel, hvordan overlever detailhandelen og gågaderne i Svendborg om fem år. Gerritsgade.

Fortovsafgift

Fortovsafgiften - også kalder for tøjstativafgiften - var den afgift, som butikkerne tidligere betalte for den plads, de bruger på at udstille varer uden for butikkerne. Afgiften gav en indtægt på 200.000 kroner i kommunekassen, men blev afskaffet i 2013. Skal fortovsafgiften genindføres?

- Den havde den styrke, at den gjorde noget ved en adfærd, men den havde til gengæld den kæmpe svaghed, at den bureaukratisk kostede næsten lige så meget, som man fik ind. Derfor fik vi næsten ingenting ud af det. Nej, den skal heller ikke genindføres.

Bilfrit torv eller ej i Svendborg? Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Bilfrit torv eller ej i Svendborg? Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.

Parkering på Torvet

Der var 79 parkeringspladser på Torvet frem mod omlægningen i 2013. I dag er der 21 pladser. Din partifælle Søren Kongegaard har netop argumenteret for, at Socialdemokratiet ønsker at tømme Torvet helt for biler. Er du enig i, at der slet ikke skal være parkeringspladser på torvet?

- Ja, hvis det alene stod til S, men jeg har talt om det bredde samarbejde og ved, at der er nogle andre, der mener noget andet. Jeg synes, vi skal gå efter en løsning, hvor vi arbejder for et parkeringsfrit torv, men den torvekrig, der har været, har i den grad kaldt på fornuft. Bliver jeg en del af et flertal, så mener jeg, vi skal vi starte med at finde en løsning, som holder i fire år.

Er det ikke den nuværende løsning med 21 parkeringspladser?

- Det håber jeg ikke. Jeg synes, det kunne være spændende at åbne torvet for kreative ophold - for borde, bænke, blomster, mobile petanquebaner, eller hvad ved jeg. Noget, som betyder, det giver mening at opholde sig der. Det torv synes jeg ikke, vi har i dag.

Cykeltutterne er ældre svendborgensere, der har hjulpet flygtninge med at sætte cykler i stand. Arkivfoto: Roland P.
Cykeltutterne er ældre svendborgensere, der har hjulpet flygtninge med at sætte cykler i stand. Arkivfoto: Roland P.

Flygtninge

I Dansk Folkepartis valgprogram står der om flygtninge, at partiet ikke vil bruge en krone mere, "end loven tvinger os til!". Enhedslisten har tidligere foreslået, at Svendborg skal tage imod flere flygtninge, end kommunen bliver tildelt. Hvor står Bo Hansen?

- Jeg har et meget liberalt menneskesyn, når det handler om flygtninge, og synes, at vi skal give en hånd til de her mennesker. Man kan vælge at give en tilflytterpakke, som er med til at hjælpe mennesker i gang, når de kommer hertil, og det gør vi. Vi har i Svendborg haft en afstemning, hvor vi gav udtryk for, at vi synes, det nuværende niveau er fint. Det kan blive lige usselt nok for de mennesker, der kommer her.

Udgifterne til flygtninge er en mærkesag for Dansk Folkeparti, mens solidaritet er en mærkesag for Enhedslisten. Hvad gør du, når du står her og skal vælge?

- Jeg synes ikke, det er så enkelt.

Men hvad gør du, hvis Dansk Folkeparti stiller forslag om af afskaffe eller skære voldsomt i tilflytterpakken til flygtninge?

- Så vil vi stemme imod igen.

Også selvom I har et tættere samarbejde med DF end i dag?

- Ja. Jeg tror, der efter valget vil opstå en ny samarbejdskultur, hvor der vil være plads til at være uenige om sådan nogle ting her. Det vil vi blive, og er der ikke et flertal for det, man vil gennemføre, så må man anerkende det.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.

Lokalområder, skoler og dagtilbud

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil understøtte stærke og velfungerende lokalsamfund. Begge partier mener på hver deres måde, at det er vigtigt at bevare en decentral struktur på områderne skoler og dagtilbud. Kan du garantere, at alle de nuværende skoler og dagtilbud bliver bevaret i fire år?

- Jeg kan garantere, at alle nuværende folkeskoler bliver bevaret i fire år. På dagtilbud kan jeg ikke garantere det, og det er der heller ingen andre, der kan. Det er der godt nok mange partier, der siger nu, men efter valget vil de også sige, at der er en udfordring i den måde, vi har indrettet os på. Det siger jeg bare nu, og det står jeg på mål for.

Så du er klar til at lukke dagtilbud i yderområderne?

- Vi har en institution i Skårup, der er halvfyldt. Mindre end fem kilometer derfra har vi en institution i Oure, der er en tredjedel fyldt, og i Gudme - mindre end fem kilometer væk - har vi, så vidt jeg husker, kun halvdelen af de børn, som der er kapacitet til. Når jeg vil gøre noget ved det her, så er det, fordi midlerne - ressourcerne - ikke er fordelt retfærdigt, som det er nu. Den socioøkonomiske faktor i forhold til de børn, som har mest brug for hjælp, er fjernet. I de institutioner, jeg nævner her, ved vi ikke, om børnene er dem, der har størst behov: De bor bare tilfældigvis det sted.

DF eller EL?

Hvad gør du, hvis du på valgnatten står og skal vælge imellem et samarbejde med Dansk Folkeparti og Enhedslisten?

- Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at inddrage et borgerligt parti i en konstituering, og om det bliver Dansk Folkeparti, Konservative eller Venstre afhænger af, om der er nogen af dem, der vil pege på en socialdemokratisk borgmester. Det må jeg lytte mig til på en valgnat. Det betyder måske, at Enhedslisten siger, vi må sejle vores egen sø, men Enhedslisten må også indstille sig på, at vi skal samarbejde bredere, hvis det er mig, der skal være borgmester.

Men hvor ser du de største fælles træk med Socialdemokratiet og din politik: Hos Dansk Folkeparti eller Enhedslisten?

- Jeg synes, at det største fællestræk med Dansk Folkeparti er på børn- og ungeområdet og på social- og sundhedsområdet. Jeg synes, vi har et værdifællesskab omkring velfærdsdelen. De store udfordringer er, at vi ser forskellige på den værdipolitiske debat og vores miljøområde.

- Vi har et godt samarbejde med Enhedslisten om beskæftigelse og miljø-, klima-, og trafikområdet. Til gengæld har vi divergerende syn på den økonomiske politik. Her er det vigtigt, at vi kan se den samme udfordring, og her mener jeg, Enhedslisten skal erkende, at vi står i en svær økonomisk situation, som vi skal løse.

  • Katrine Becher Damkjær

    Af:

    Jeg er journalist på Jysk Fynske Mediers redaktion i Svendborg, hvor jeg jagter alle former for nyheder. Jeg skriver både til Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende og Fyens.dk. Er bosat i Svendborg med min familie og uddannet på Danmark Journalisthøjskole i 1994.

Mere om emnet

Se alle
SF's mærkesager: Træt af snak om børn og penge

SF's mærkesager: Træt af snak om børn og penge

Mærkesag: Enhedslisten vil holde fast i velfærden

Mærkesag: Enhedslisten vil holde fast i velfærden

LA's mærkesager: Havn, chikaner og håndværkere

LA's mærkesager: Havn, chikaner og håndværkere