Trampolinspringer Pernille Juhl Mogensen fik "springforvirring" og måtte revurdere sin karriere
TRAMPOLIN: For nylig blev hun nummer fire ved DM i Odense. Det var hendes hidtidige bedste resultat og en placering, hun ikke havde turde drømme om.

For blot et halvt år siden turde hun nemlig slet ikke træde op på trampolinen.

Springforvirring havde pludselig ramt Pernille Juhl Mogensen.

Den sport hun elsker, og som hun har dyrket, siden hun var tre et halvt år, blev med et eneste spring forvandlet til et mareridt.

- Man kan sige, at det er en slags skade i hovedet. For det er psykisk. Fysisk er der jo ikke noget i vejen, forklarer 15-årige Pernille fra Bellinge Gymnasterne.

En ekstra skrue

Et spring med halvanden skrue fik to en halv skrue i stedet.

- Jeg oplevede pludselig, at jeg ikke havde kontrol over mit spring.

- Den angst spredte sig til resten af mine spring. Jeg tænkte "Bare jeg nu ikke laver skruer i det her spring også".

Til sidst turde den 15-årige elitespringer end ikke begive sig op på trampolinen.

Hendes mor, der også er hendes træner havde aldrig før oplevet springforvirring i så voldsom grad før.

- Vi måtte begynde helt forfra. Nogle vigtige byggeklodser var pludselig væk, og så ramlede hele huset altså, forklarer Helle Juhl Mogensen.

- I 14 dage lavede jeg nærmest ingenting. Det var meget hårdt. Jeg måtte virkelig mærke efter, om det nu var det, jeg ville, fortæller Pernille Juhl Mogensen.

- Jeg følte mig egentlig meget dum i den periode. Fordi hvad er det, der sker? Men jeg kunne bare ikke.

- Jeg kunne se de små springere, som jeg normalt var bedre end, lave spring, som jeg ikke kunne. Det var hårdt.

- Men jeg sagde til mig selv, at det ikke nyttede noget at stoppe, når det går skidt, fordi jeg altid vil fortryde, at jeg ikke gjorde noget ved det.

Et af de vigtige skridt tilbage mod en aktiv trampolintilværelse, var et ophold i England. Her har familien Mogensen en god ven med 30 års erfaring inden for trampolinspring.

- Allerede første dag sagde hun, at hun ville få mig til at springe igen - det kom som et chok.

- Hvordan skulle jeg kunne det?

Lokket i luften igen

Men den engelske trampolintræner fik Pernille til at springe igen ved at bilde hende ind, at hun ikke selv skulle gøre noget.

- Jeg skulle bare sætte af, og så ville trænerne tage fat i mig og vende mig rundt i luften. Og så oplevede jeg pludselig, at det faktisk var mig selv, der sprang. Kroppen vidste - i underbevidstheden et eller andet sted - godt, hvad den skulle.

I dag er Pernille kommet meget langt. Det er overhovedet ikke noget problem for hende at stå op på trampolinen. Der er dog stadig enkelte spring, hun undgår.

- Der er ikke så langt igen. For det er de første spring, der er de hårdeste. Det er som et usb-stik, der er blevet trukket ud, og nu er sat til igen. Et eller andet sted sidder det der stadig. Men jeg vil ikke presse på og tager det stille og roligt.

- Det har hele familien lært noget af, supplerer moderen Helle Juhl Mogensen.

- Selvfølgelig prøver vi en gang i mellem at skubbe hendes grænser, men et nej er et nej. Det er jo svært, fordi man har ambitioner på sit barns vegne.

Pernille's far Erik Juhl Mogensen er også hendes træner hos Bellinge Gymnasterne.

- Vi taler ikke så meget om trampolin derhjemme mere, siger Pernille.

- Før i tiden tog jeg det med hjem. Lå og spekulerede om aftenen, men nu er jeg begyndt at bruge mere tid sammen med vennerne, spille mere golf og synger også i et band.

Lysten til at springe i trampolin har hun stadig. Og hun glæder sig til de nordiske mesterskaber til efteråret.

For hun føler selv, at hun er blevet en stærkere trampolinspringer. Hun er blevet mere bevidst om teknikken bag springene, og arbejder i dag mere med fixpunkter, hvor hun kigger bestemte steder hen og dermed kan styre sine spring bedre.

Men hun presser ikke sine spring frem.

- Det kommer, man skal bare give det tid.
  • Fyens Stiftstidende