Historie
Skydning var en af de ni idrætsgrene ved de første moderne olympiske lege i Athen i 1896 og var den sport, der havde flest aktive deltagere. Men allerede i det antikke Grækenland, dvs. før krudtet var blevet opfundet, blev der afholdt konkurrencer i dueskydning til ære for guderne. Tilsvarende ritualer fandtes også i det 10. århundrede i det nuværende Tyskland, Irland og Indien.

Ved OL i Paris i år 1900 anvendte man også levende duer som bevægelige mål, men det blev dog antaget for at være meget uetisk, og ved de kommende olympiske lege blev lerduer anvendt i stedet for.

De første skytteforeninger begyndte at dukke op i en række europæiske byer allerede i 1200- og 1300-tallet, og i 1800-tallet blev våbnene udviklet til det, vi kender i dag. Det var også på det tidspunkt, at skydning for alvor blev populær som sportsgren.

De første verdensmesterskaber blev afviklet i 1897, og 10 år senere blev det internationale skytteforbund stiftet. I dag dyrker ca. 50 millioner mennesker skydning, der dermed er verdens største individuelle idrætsgren. Kun holdsportsgrenene basketball, volleyball og fodbold er større.

Skydning ved OL
Ved OL konkurrerer mændene i ni discipliner:

50 m fri riffel, helmatch (liggende, stående og knælende): Deltagerne skyder 40 skud i hver stilling inden for en tidsgrænse på hhv. 45 minutter (liggende), 75 minutter (stående) og 60 minutter (knælende). De otte bedste fra kvalifikationen er med i finalen, hvor der skydes 10 skud stående med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

50 m fri riffel, liggende: Skytterne har 75 minutter til at affyre 60 skud. De otte bedste går videre til finalen, hvor deltagerne har 10 skud hver med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

10 m luftriffel: Deltagerne skyder 60 skud stående i løbet af 105 minutter. Otte finalister skyder 10 skud med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

50 m pistol: Deltagerne skyder 60 skud stående i løbet af 120 minutter. Finalens otte deltagere har hver 10 skud med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

25 m silhuetskydning: Kvalifikationen består af seks serier med fem skud i hver. I de to første serier har skytterne otte sekunder pr. skud, i de næste to serier seks sekunder pr. skud og i de afsluttende to serier kun fire sekunder pr. skud. Seks skytter kvalificerer sig til finalen, der består af to serier med en tidsgrænse på fire sekunder pr. skud.

10 m luftpistol: Skytterne har 105 minutter til at skyde 60 skud i kvalifikationen. De otte finalister skyder 10 skud med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

Trap: Skytterne går rundt til fem forskellige standpladser, hvorfra de forsøger at ramme 25 lerduer pr. plads. Lerduerne sendes af sted, når skytten giver et signal, og de flyver ca. 75 m til en højde på mellem to og fire meter. Skytten har to skud pr. lerdue, men han ved ikke, fra hvilken side den næste lerdue kommer. De seks bedste fra kvalifikationen går videre til finalen, hvor 25 lerduer skal skydes ned.

Dobbelttrap: Foregår på samme måde som trapskydning, dog med den forskel, at de to lerduer sendes af sted på samme tid, og at de flyver i en bane på mellem 3 og 3,5 meter over jorden. I kvalifikationen skyder skytterne 150 lerduer, og i finalen, hvor de seks bedste fra kvalifikationen er med, skal der skydes på 50 lerduer.

Skeet: Skeetbanen har otte standpladser placeret i en halvcirkel. Lerduerne sendes af sted en eller to ad gangen fra de to tårne. Skytterne skal holde våbnet klar ved hoften, indtil målet er i sigte, og de har et skud pr. lerdue. I kvalifikationen skyder skytterne 125 duer, og i finalen, hvor de seks bedste fra kvalifikationen er med, skal der skydes 25 lerduer.

Kvinderne skal konkurrere i seks discipliner:
50 m fri riffel, helmatch: Skytterne har 20 skud i hver stilling og en tidsgrænse på 135 minutter. De otte finalister har 10 skud stående med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

10 m luftriffel: 40 skud affyres stående på mindre end 75 minutter. De otte finalister skal skyde 10 skud med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

25 m pistol: Denne disciplin består af seks serier med præcisionsskud (fem minutter pr. serie) og seks serier med hurtige skud (tre sekunder pr. skud). I finalen skyder de otte bedste 10 hurtige skud.

10 m luftpistol: Skytterne har 75 minutter til at skyde 40 skud i kvalifikationen. De otte finalister skyder yderligere 10 skud med en tidsgrænse på 75 sekunder pr. skud.

Trap: Som mændenes trap, blot med 75 lerduer i kvalifikationen og 25 i finalen.

Skeet: Som mændenes skeet, blot med 75 lerduer i kvalifikationen og 25 i finalen.

Danske olympiske medaljevindere[b]

[b]1896


Sølv - Fri pistol, Holger Nielsen, 1866 -1955, Skjold. Bronze - Silhuetpistol, Holger Nielsen.
Bronze -300m - fri riffel, Viggo Jensen, 1874 - 1930, KS, Kbh

1900

Guld - 300 m st. riffel, Lars Jørgen Madsen, 1871 - 1925, KS, Kbh.
Sølv - Helmatch, Anders Peter Nielsen, 1867 - 1950, Århus Amt.
Sølv - 300 m st.riffel, Anders Peter Nielsen.
Sølv - 300 m lig.riffel, Anders Peter Nielsen.

1912

Sølv - Helmatch, Lars Jørgen Madsen.
Bronze - Helmatch, Niels H. D. Larsen, 1889 - 1969,Otterup.
Bronze - Helmatch, hold, Lars Jørgen Madsen. Niels H. D. Larsen. Ole Olsen, 1869 - 1949,KS, Kbh. Niels Andersen, 1867 - 1930, Præstø Amt.Lauritz T.K.Larsen, 1872 - 1949, Skelby. Jens Madsen Hajslund, 1877 - 1964,Struer.

1920

Guld - 300 m st.riffel, Lars Jørgen Madsen.
Hold, Anders Peter Nielsen. Erik Sætter Lassen, 1892 - 1966, DFB. Anders Martinus Petersen, 1876 - 1968, 5. juni Kbh.
Sølv, 300 m st.riffel, Lars Jørgen Madsen.
Sølv, Helmatch, Niels H. D. Larsen.

1924

Bronze - 600 m fririffel, Niels H. D. Larsen.

1980

Guld - Skeet, Kjeld Rasmussen, 1954, Kbh. Flugt.

1984

Sølv - Skeet, Ole Riber Rasmussen, 1955, Kbh. Flugt.

2000

SølvRiffel, 50 m fri Torben Grimmel, 1975, DSB/ASF Århus.
[/b][/b]