Så tramper vi videre med Olsen

Morten Olsen, fodboldlandstræneren for det lille land Danmark. I aften tester vi den aktuelle form i Eindhoven mod Holland, som om halvanden uge er med i EM-slutrunden.
Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Så tramper vi videre med Olsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg har netop været i biografen og se "Og det var Danmark" om dansk fodbolds absolutte storhedstid i firserne og halvfemserne, og det slår mig nu, at titlen er dobbelt-tydig.

Danmark har ikke længere et landshold, som interesserer masserne, og det selv om landstræner Morten Olsen og hans rød-hvide drenge spiller det rigtige fodbold - altså 4-3-3 efter hollandsk mønster med så mange stationer, at modstanderen som regel kan nå et smut på toilettet med luft i maven, inden der sker noget alvorligt derinde i feltet, hvor målene scores.

I aften i Eindhoven agerer Danmark prøveklud for netop Holland, der også spiller det rigtige fodbold, men har spillerne, der magter det.

Det har Danmark ikke haft meget længe, men det synes ikke at bekymre landstræneren, og det skal det da heller ikke, hvis han selv tror på sin egen religion. Jesus hører jo heller ikke hjemme i Islam.

Det bør dog bekymre dem, der har ansat ham, at det nu i lang tid har ført til stærkt vigende resultater mod de store eller halv-store fodboldnationer, som vi tidligere spillede lige op med.

Nu skal vi igen høre fra Olsens mund, at Danmark er så lille et land, at det kan være i en tændstiksæske, men de kritikere, der så forsigtigt rækker hånden op og foreslår, om det ikke var en god idé så at rykke bare en anelse sammen foran eget mål for ligesom at vise: "Ja, vi er underdogs, men kom bare an!"

Næh, nej, vi skal stadig udvikle og gøre ved og lære at spille i bitte-bitte små rum, som var vi argentinere, og vi skal have flere backs, der tidligere var fløje.

Og vi må ikke stå rigtigt på banen, når modstanderne har bolden, for det har de per definition ikke, for den har vi.

Hvorfor skal vi ikke stå rigtigt på banen, selv om der engang var en nattergal, der sang om, at hvis man stod rigtigt på banen, så var man også bedre beredt til at angribe, hvis man erobrede bolden.

I stedet har den danske superliga på en eller anden facon overlevet en sæson, hvor dem på parnasset har båret nummer syv, otte, ni og 12 i guldstol og givet dem alverdens flueben, priser og hædersbevisninger for at have spillet det rigtige fodbold.

Risikovillige har de været, ja, de har så.

Næste år bliver holdene vel berømmet for at stille op med 11 markspillere og så i øvrigt belønnet med en UEFA Cup-plads, hvis man undlader at tackle mesterskabskandidaterne i de sidste tre runder nøjagtig som Nordsjælland praktiserede det i denne sæson og derfor røg ud i Europa under vajende faner.

Nuvel, det tæller jo også, hvordan hjemmepublikum har opført sig, og her må man give DBU så evig ret i, at de 67 hardcore-fans fra Peter Brixtoftes sølvbryllupskvarterer ikke har givet anledning til de store bemærkninger gennem mange sæsoner...

Det er fint nok, at de helt små purke og piger skal spille helt uden at skele til resultaterne, men når denne bløde holdning slår igennem til de allerbedste seniorspillere i landet, så hedder det blødsødenhed.

At DBU er fuldstændig tavs i fairplay-skandalen og indtager samme attitude, når Morten Olsens landshold spiller som om, at de er sydamerikanere, så er der tale om blødsødenhed.

Inden de ulidelige venskabskampe i aften i Eindhoven og på søndag i Chorzow, så har nogen glemt at få svar på:

Hvordan vinder man fodboldkampe med alle tilladte midler?

Måske giver Morten Olsen svarene i fire dage i september, når Danmark starter VM-kampagnen i Budapest mod Ungarn og fire dage senere i Lissabon mod Portugal.

Ingen tror for alvor på, at Danmark kan røre Portugal og Sverige i den pulje, og da slet ingen, hvis ikke Danmark kan vinde i Ungarn.

Det skulle da lige være Morten Olsen og DBU.

Så tramper vi videre med Olsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce