kommentar
Det er som bekendt sagt før, at russerne kommer, og det er ikke mange år siden, at agenterne og andre spejdende forsvarere af Dannebrog lå nede i Langelandsfortet og holdt øje med den mulige fjendes bevægelser ude i bæltet, og så var der jo lige den halvvejs glemte historie om dengang, russerne blev temmelig længe efter krigen på Bornholm.

Minderne fra den kolde krig rumler stadig i baghovedet, selv når man taler russere og sport. Men her for et par uger siden passerede russerne så i tusindtal luftrummet hen over Danmark. På vej til fodbold i Manchester.

Og de lyseblåklædte tilhængere af Zenit fra Skt. Petersborg returnerede hjem i triumf med UEFA Cup-titlen efter finalesejren over Glasgow Rangers.

Russerne var teknisk bedre, hurtigere og havde bedre spilopfattelse end de skotter, der virkede udmarvede af jagten på fire trofæer. Men allerede i semifinalen mod Fiorentina havde Rangers overlevet på klassiske skotske fighterdyder, om end tilsat en mere moderne disciplin.

Det var en imponerende præstation af skotterne overhovedet at komme så langt efter en serie med et tocifret antal dyster. Men Zenit-spillerne viste til gengæld skotterne de begrænsninger, som de stadig har trods de senere års fremgang på både landsholds- og klubplan.

Nu er det ikke første gang, at russisk fodbold imponerer, og det tidligere Sovjetunionen var flere gange fremme i semifinaler og finaler i EM. Ukrainske Dynamo Kiev, dengang i sovjetisk regi, huskes af mange som et storhold med sprinteren Oleg Blokhin i spidsen, og både Spartak, Dynamo og Torpedo Moskva er flere gange nået langt i Europa Cup-fodbold. Spørg bare OB, der selv under træner Richard Møller Nielsens ambitiøse regi fik en 1-5-lussing i starten af firserne. På Odense Stadion.

Et blændende Sovjet-landshold havde på samme vis sin klare andel i den uforglemmelige Grundlovsdags-match i Parken mod Danmark i 1985, hvor de rødhvide vandt 4-2 med hiv og sving og nødvendigt trylleri.

Men som regel er Sovjet og senere Rusland rejst hjem fra de internationale slutrunder med uforløste ambitioner. Der var flotte kombinationer og takter, atletisk løb og elegant teknik, men det kneb med skudstyrken og ikke mindst moralen. Det hed sig ofte om russerne, at de led af hjemvé og interne problemer og dermed manglede psykisk udholdenhed i de lange og udmarvende slutrunder.

Forrige onsdag aften varslede Zenit Leningrad dog på det smukt svungne og nye Manchester of City Stadium, at en ny æra er på vej, godt hjulpet af de enorme gas- og oliemilliarder, der pløjes ind i russisk fodbold, så man nu kappes om at hente internationale stjerner til Moskva og omliggende steppers og bjergkæders storbyer.

En ægte 10'er som Arshavin med det glidende Laudrup-løb og blik for den dræbende stikning kan blive en profil ved det snarlige EM i Østrig og Schweiz.

Alene første Gruppe D-kamp i Innsbruck tirsdag den 10. juni mod Spanien ligner nu en tyroler-lækkerbisken. Og hverken Sverige eller de forsvarende Europamestre Grækenland er umiddelbar favorit mod russerne, for tilsætter man det Zenit-hold de bedste spillere fra de andre storklubber, så har man et giftigt hold.

Og ikke mindst hvis russerne har fået appetit på flere små sensationer. Både spillerne og tilhængerne indtog i hvert fald Manchester med den største selvfølgelighed, og allerede på hjemrejsen havde de kikkerten rettet mod den EM-slutrunde, hvor Danmark i den nuværende forfatning ikke savnes af de neutrale fodboldelskere. Til gengæld kan vi nu om stunder glæde os til, at russerne kommer. Zenit er næppe toppen af bjerget.
  • Fyens Stiftstidende