Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rally - det kører man med røven


Rally - det kører man med røven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FRÆS: Rally kræver både præcision, balance og vovemod
MOTORSPORT: Måske synger fuglene i træernes top over skoven ved Korinth denne eftermiddag. Måske kommer der et lille plisk og et større plask for hver dråbe, der falder af de regnvåde blade, for solen er først lige brudt igennem efter en større skylle.

Men det hører man ikke i dag.

I stedet er luften tyk af dæk-os og brændt gummi. Og lydmuren gennembrydes gang på gang, når de næsten 60 biler med et brøl fra de tunede motorer én efter én bliver sendt af sted gennem svinget og ud på en af dagens syv tidsprøver.

For det er rally-dag på Fyn.

Kongelig Dansk Automobilklub Sport Fyn er i gang med afviklingen af 2. afdeling af det jysk-fynske mesterskab, der samtidig tæller i et par andre løbskategorier også.

Som betragter mærker man straks, at man er trådt ind i en hel lille kultur.

En kultur, hvor glæden over at være sammen kombineres med den skarpe kompetence og konkurrence, og hvor den barnlige glæde over fart og spænding er afløst af fascinationen over at beherske hestekræfterne.

- Rally, det er noget man kører med røven. Det er ikke løgn, siger Niels Erik Jørgensen.

Han er blandt arrangørerne af dagens løb, har været i sporten siden 1979 og har vundet DM-sølv fire gange.

- Jeg vil ikke sige, det er medfødt, når man er god til den her sport, for man kan lære meget ved at træne, men det handler først og fremmest om at kunne fornemme bilens bevægelser, og det gør man fra bilsædet, siger Niels Erik Jørgensen.

Der konkurreres i forskellige klasser lige fra historiske biler og til de helt toptunede rally-monstre, der for flere af kørernes vedkommende er indregistrerede i Tyskland.

- Ja, det er noget, vi har kæmpet imod gennem mange år i sporten. Den danske registreringsafgift, der er helt umulig at betale, selv om bilerne kun må køre rally. For de allerbedste er der ikke andet at gøre end at bosætte sig over grænsen for at kunne have bilerne dér, siger Niels Erik Jørgensen.

Rent teknisk består rally af en prolog, hvor chauffør og co-driver kan tage bestik af ruten og få gjort de notater, der selvfølgelig hjælper i konkurrencen, men som også er vigtige på grund af sikkerheden.

Man skal kende ruten, før speeder-foden slippes løs.

Herefter køres der to hastighedsprøver, hvor evner som koordination, balance og mod er afgørende.

- Og så skal man virkelig kunne stole på sin co-driver, der kommer med nogle meget korte og kodede meddelelser undervejs. For der er ikke tid til ret megen pladren, siger Niels Erik Jørgensen.

Ambitionsniveauet hos deltagerne er meget forskelligt. Der er de top-ambitiøse med sponsor-betalte biler på tyske nummerplader, og der er de historiske biler, hvor familiefaren har tunet en gammel Morris Mascot.

- I de tilfælde er det ofte ikke kun bilen, der er historisk. Kørerne har også gråt hår, griner Niels Erik Jørgensen, der selv er på udkig efter en gammel bil at bygge på.

For hyggens skyld.

Børn eller rally

Men der er også dem, der ligger midtimellem.

Som Bent Andersen fra Nyborg, der allerede før denne lørdag har en klassesejr i bagagerummet.

- Jeg har selv bygget bilen op og holder det på et niveau, hvor jeg kører seks-otte løb på en sæson. Denne bil har kostet mig omkring 75.000 kroner, siger østfynboen og lukker motorhjelmen på sin lidt ophedede Toyota op.

Bent Andersen begyndte på sporten i 1983, men holdt en længere pause på ni år fra 1990.

- Ja, det var jo den tid, der gik med kone, hus og børn. Så er der ikke lige råd til rally. Nu er jeg så blevet så gammel, at jeg godt ved, jeg alligevel ikke kan skrabe en million sammen i sponsorstøtte, og så er det her fint. Og hyggen med gutterne er da også en del af det. Der er jo ikke nogen i feltet her, der ikke kan låne lidt reservedele ud til hinanden, hvis det er nødvendigt, siger Bent Andersen, der nu er 41 år og i øvrigt nuppede DM-guldet i rally 2 sidste sæson. Rally 2 køres på lidt mindre baner.

Tuning er ikke nok

Mens nogle biler er fødte rallybiler, bliver andre lavet om til at være det. Der kræves en hel del sikkerhedsudstyr såsom buer til afstivning, sædeindstillinger og seler.

- Og så er der mange unge knægte, der tuner motoren først. Men de finder ret hurtigt ud af, at det ikke nytter noget, at motoren render stærkt, hvis ikke undervognen og støddæmperne kan følge med. Det er noget af det vigtigste overhovedet, siger Niels Erik Jørgensen med et smil.

Derudover er valget af dæk en hel videnskab i sig selv.

En rallybil kan på lige stræk nå omkring de 150 kilometer i timen. Ved skovene omkring Korinth er topfarten i nærheden af de 150 kilometer på smalle skovveje.

Solen har for længst fået blomster og blade til at knejse med nakken igen efter regnen, og med tidsprøverne overstået letter også hørmen af brændt gummi.

Nu rykker hele feltet til Odense og dagens sidste to tidsprøver.

For Niels Erik Jørgensen er arbejdet dermed ved at være tilendebragt for denne gang.

Og måske har drømmen om den Volvo PV 544, han håber at finde og bygge om til rally-brug, fået ny næring.

Så han kan komme ud og køre den med røven.

Rally - det kører man med røven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.