Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Medaljemål med hak i tuden


Medaljemål med hak i tuden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Nygaard indrømmer det gerne. Formanden for Danmarks Idræts-Forbund (DIF) havde skrevet bryderen Mark O. Madsen på sin liste over danske OL-medaljer. Derfor peger han også på onsdagens resultat fra bryderarenaen som den største danske skuffelse indtil videre under OL.

- Mark O. Madsen var en af de få meget oplagte medaljekandidater - ja, vi troede jo endda, at han måske kunne tage guld. Så det gør selvfølgelig ondt, at det gik, som det gjorde, siger Niels Nygaard med henvisning til, at bryderen kun fik én kamp ved OL.

DIF og Team Danmark har sendt det danske OL-hold til Kina med en målsætning, der hedder syv medaljer. Tallet er man nået frem til ved at kigge på resultater ved især verdensmesterskaber og ved at tale med de sportslige ledelser i de forskellige forbund om, hvad de har af medaljekandidater. Foråret 2008 var så opløftende i den sammenhæng, at man valgte at opjustere målet fra seks til syv medaljer.

De første dage ved OL har imidlertid mere mindet om en nedsmeltning af den danske ambition. Tine Rasmussen og Kenneth Jonassen røg tidligt ud i badminton, Jonas Høgh-Christensen har i sin finnjolle været på sos-kurs i de olympiske sejladser, og herrelandsholdet i håndbold ligger underdrejet på en sidsteplads i sin indledende pulje. Et point for to kampe er langt fra guldmålet.

- Bortset fra Mark i brydning, så mener jeg stadig, at vi lever rundt omkring. Jeg tror stadig på håndboldlandsholdet, vi kan stadig få medalje i badminton, og i sejlsport har 49eren overrasket os positivt. Det er alt for tidligt at sige, at det slet ikke går. Vi tror stadig på syv medaljer, men jeg må dog også minde om, at det er meget små marginaler, der afgør, om vi kommer på den ene eller anden side af stregen, siger Niels Nygaard.

Meldingen er den samme hos Team Danmark-direktør Michael Andersen. Han har i sin gang i det olympiske Beijing hæftet sig ved, at de danske sportsfolk har virket klar og tændte, og han mener, at der er meget at glæde sig over.

- Tag svømmerne, der har sat flere nordiske rekorder. Det har ikke rakt til finaler, men det har vist os, at vores sportsfolk absolut har levet op til deres bedste. Det samme har jeg oplevet hos cykelrytterne, siger Michael Andersen, der som udgangspunkt holder fast i tallet syv.

- Det kan godt være, at det kun bliver fem eller seks medaljer, og så vil det stadig være fint. Men rammer vi fire eller derunder, så er det en skuffelse, konstaterer han.

Den tidligere DIF-formand Kai Holm, der har plads i den internationale olympiske komité (IOC), mener ikke, at der er grund til at være tilfreds fra dansk side.

- Man kan aldrig være tilfreds, når man har haft højere forventninger, og det har vi her. Der har dog også været forskellige indstillinger til, hvad vi egentlig kunne nå. Jeg har på forhånd været den pessimistiske - der forhåbentlig aldrig får ret - og sagt, at vi kun får to medaljer. Jeg siger det, fordi der er stor forskel på VM og OL. Til VM er man blandt ligesindede, mens OL er helt anderledes forvirrende og kræver en anderledes form for koncentration for at nå noget. Der tror jeg, at man fra dansk side har været for optimistisk, når man regner medaljer i relation til VM og EM. Sådan foregår det altså ikke til OL, slår han fast og peger på Caroline Wozniacki som en positiv dansk oplevelse.

- Hun har spillet mod bedre modstandere, men hiver sig selv op. Det skyldes, at hun har været vant til at klare sig selv. Hun dyrker ikke idræt i Danmark, men skal præstere sit allerbedste for at klare sig ude i verden, siger Holm, der siger, at han desværre stadig tror, at hans gæt på to medaljer er langt mere realistisk end det officielle på syv.
Men hvorfor overhovedet dette enorme fokus på antallet af medaljer?, spørger direktør i Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt.

- Det er udtryk for en resultatkontrakt-tankegang, som egentligt harmonerer skidt med sportens væsen, som jo også handler meget om stolpe-ind og stolpe-ud. Det kan både være meget misvisende at nå sit mål, fordi man havde en masse stolpe-ind, ligesom det kan være meget misvisende at sige, at man ikke nåede det, fordi man et par steder var decideret uheldig, siger han.

- Jeg er med på, at det kan være nødvendigt at sætte et tal op - også for sportsfolkene selv. De bruger enormt meget tid på det, så de skal jo sige, at de tror på, at de kan vinde noget. Men overordnet betragtet ville det var mere retfærdigt eksempelvis at sige, at vi i Danmark kan få mellem fire og otte medaljer og så i øvrigt fokusere meget mere på, hvordan sportsfolkene var forberedt, og om vi fik de præstationer ud af det, som man kan forvente med det forarbejde, der er gjort, lyder det fra Henrik H. Brandt.

Medaljemål med hak i tuden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.