Man ved man er nået til Anapa, når de klapper


Man ved man er nået til Anapa, når de klapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ANAPA: Værelsesnøglen blev afleveret hos den søvnige receptionist på Hotel Volga i Samara kl. 02.55, for der var busafgang mod lufthavnen 70 kilometer væk fem minutter senere.

Glemt var den tynde danske præstation mod australierne, hvis fans mere eller mindre ramt af en hård nat også steg ombord på flyet mod Moskva kl. 05.30. En gråhåret herre med en rød norsk landsholdstrøje med nummer 4 på ryggen og navnet "Hareide" havde også sneget sig ind og skilte sig ud.

Ved ankomsten i Moskva blev den danske presse sendt ud på flere kilometers vandring og endte i en lufthavns-metro, der bragte alle til en helt anden terminal. Her endte de søvndrukne i en kaffebar, hvor der var trukket plasticsække hen over kasseapparatet. En rengørings-lignende babushka tronede der, som ville hun sidde der resten af sit liv. Hun svarede kort og kontant "njet", da TV2's Natasja Crone pegede på sit ur

Mens det indtryk satte sig, sad de danske reportere på det næste fly kl. 8.25 til Anapa og nikkede og drømte om at have haft lov til at tage med landsholdets fly, der var hjemme i Anapa ved 23-tiden torsdag aften efter kampen.

Men den slags gouterer Fifa ikke. Man kan jo næppe heller have 300 brasilianske reportere med i flyet med Neymar rundt i Rusland, så måske giver det god mening.

Vanen tro var det øvrige publikum forældre med grædende, glade eller sovende småbørn på vej på badeferie i Anapa. Der blev vandret, tørret næse, gylpet, trøstet og leget i en time og 51 minutter, indtil flyet landede noget ujævnt. Men det svækkede ikke begejstringen.

Man ved, at man er landet i badebyen Anapa, når folk klapper ihærdigt af kaptajnens præstation på de sidste meter af rejsen.

Man ved man er nået til Anapa, når de klapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce