HISTORISK: Barsk amerikaner indtog som ventet tronen som enevældig tour-konge
CYKLING:Da Lance Armstrong i går rullede over målstregen på Champs-Elysées i Paris iført den gule trøje, kørte han sig samtidig op som den ubestridte konge af Tour de France.

Med sin sjette sejr formåede det amerikanske ikon at gøre, hvad ingen andre har gjort. Navne som Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain nåede fem sejre, inden deres tid var ovre. Men den 32-årige texaner har nu overgået dem.

Måden han grundlagde sin sjette sejr på, og de har vel at mærke været i træk, har da også været overbevisende og en mester værdig. Fem etapesejre blev det til heraf tre af de fire i bjergene. Eneste mand til at besejre ham på en stigning var CSC's Ivan Basso, men italieneren var på intet tidspunkt i nærheden af at true Armstrong i det samlede klassement.

Dermed fik Lance Armstrong også vasket pletten fra sidste år af sig. For godt nok vandt han i 2003 foran den evige rival Jan Ullrich, men det var med sølle 61 sekunder, og flere gange undervejs mod Paris viste amerikaneren store svaghedstegn. Det har han på ingen måde gjort i år. Sejrene har været store, ja nærmest sviende til tider.

- Der bliver ikke uddelt gaver i år. Det har jeg gjort så mange gange før, men de er aldrig kommet mig til gode siden. Jeg er her for at vinde, sagde Lance Armstrong efter den imponerende sprintersejr over Andreas Klöden i Le Grand-Bornand.

Stort forspring

Forspringet i Paris er da også på den gode side af seks minutter.

- Det har været lettere i år, fordi jeg ikke har været ramt af skader og uheld. Det har været sort og hvidt i forhold til sidste år, sagde Lance Armstrong, der nok en gang demonstrerede en vilje af gigantiske dimensioner.

Med et stålsat blik og en skræmmende fysik besejrede Armstrong alle konkurrenter eftertrykkeligt.

- Det handler om en kombination af hårdt arbejde og talent. Og om, hvor meget du vil det her. Hvor er jeg juleaften - ude at cykle. Hvor er jeg 1. januar - ude at cykle. Og er jeg 10 kilo overvægtig seks uger inden Touren begynder - nej, der er jeg klar, sagde Lance Armstrong med en syrlig henvisning til Jan Ullrich fra T-Mobile.

Skarp tunge

Bemærkningen var kendetegnende, for Lance Armstrong viste også mindre sympatiske sider af sig selv i årets løb. Den for cykelsporten ukendte måde han begiver sig rundt med bodyguards, der ikke er bange for at bruge muskler, når nysgerrige bevæger sig for tæt på, har ikke været til amerikanerens fordel rent imagemæssigt. Det var det heller ikke, da han afstraffede Filippo Simeoni fra Domina Vacanze offentligt ved at køre op til ham, da italieneren forsøgte sig med et udbrud.

Årsagen var, at Simeoni har anlagt en injuriesag mod Armstrong, der har kaldt manden en løgner, fordi Simeoni har vidnet i en sag om den kontroversielle læge Michele Ferrari. Her blev Ferrari beskyldt for systematisk epo-ordination til de ryttere, han arbejder sammen med - herunder Lance Armstrong. Magtdemonstrationen var i de flestes øjne unødvendig og i visses ondskabsfuld.

- I dag viste Lance Armstrong hvilken slags menneske, han er, sagde Filippo Simeoni efterfølgende.

Tilskuere på nakken

Tilskuerne til årets løb har da også været efter amerikaneren, som især på enkeltstarten til Alpe d'Huez følte sig chikaneret af tilskuere, der spyttede på ham og råbte de værste gloser efter amerikaneren.

- Det er et mindretal, men der vil altid være dem, der råber efter mesteren. Spørg Jacques Anquetil hvis han havde været i live, og han ville have sagt, at de også buhede af ham, en af Frankrigs største mestre. Det er ok med mig, men tilskuerne ved jo slet ikke, hvad det er for en mester, de vil have. De tiljubler en mand, der har været involveret i en af cykelsportens største dopingskandaler gennem tiden, sagde Lance Armstrong med endnu en henvisning til en af feltets mest populære ryttere, Richard Virenque fra Quick Step, der i 1998 blev smidt ud af Touren sammen med sit Festina-mandskab, og som i år vandt bjergtrøjen for syvende gang.

- Hvis prisen er, at man kun kan være elsket, hvis man bliver nummer to, så er jeg villig til at betale den, sagde en ualmindelig skarp og velformuleret Lance Armstrong efter den afsluttende enkeltstart, hvor han satte alle på plads med en fantomtid, der var over et minut hurtigere end specialisten Jan Ullrichs.

Og netop det faktum beviser da også, at Lance Armstrong er et unikum. En ener og en mester, der har fortjent sin plads i historiebøgerne. At vinde verdens hårdeste cykelløb seks år i træk er en præstation, der fortjener respekt og ærbødighed. Godt nok ville amerikaneren på pressemødet i Liège før Tour de France ikke tale om sin status som legende, men efter hyldesten i Paris er der ikke grund til at gemme betegnelsen væk.