Historie
Judo, som betyder ”den bløde måde”, blev opfundet i Japan i 1882 af Jigoro Kano. Judo er skabt på baggrund af forskellige former for japansk kampsport, især jiu-jitsu, som på det tidspunkt begyndte at få et dårligt ry og så småt var ved at dø ud mange steder.

Formålet med judo var at bevare og forædle jiu-jitsu-skolernes forskellige teknikker og samtidig skabe en ufarlig sport, hvor der var en minimal risiko for at skade hinanden. Jigoro Kano viede hele sit liv til at markedsføre den nye sport og til at optræne nye udøvere af sporten og dermed skabe en grobund for nutidens generationer.

Kano var med af Den Internationale Olympiske Komité fra 1909 og 30 år frem og var en af Pierre de Coubertins nærmeste medarbejdere. Han arbejdede hårdt på at få judo med på det olympiske program og på at skabe et internationalt judoforbund. I 1951 gik hans ønske i opfyldelse, og det internationale judoforbund blev dannet af 13 europæiske lande. Desværre nåede han ikke selv at opleve det, da han døde i 1938.

I dag har forbundet mere end 180 medlemslande. Den første internationale judokonkurrence blev afviklet i Tokyo i 1956 og havde deltagelse af 31 udøvere fra 21 forskellige lande.

Judo fik sin olympiske debut ved legene i 1964 i Tokyo og var den første asiatiske sport på det olympiske program. Judo for kvinder fik først for alvor vind i sejlene efter de første verdensmesterskaber for kvinder i 1980 i New York og fik olympisk debut ved legene i 1992 i Barcelona.

Judo ved OL
Hovedprincippet i judo er at udnytte modstanderens styrke og tyngde til egen fordel. Judo minder på mange måder om brydning med de mange forskellige greb og kast. På eliteniveau er judo en meget krævende sport, som forlanger både udholdenhed (kampene varer fem minutters effektiv tid), teknik, timing, hurtighed og eksplosivitet af udøverne.

For at vinde en kamp skal judokæmperen have scoret en Ippon, dvs. et kast som giver 10 point, eller have opnået flere point end sin modstander, når kampen er slut. Pointene har rangorden, dvs. at et lavere pointantal med en høj værdi/sværhedsgrad tæller mere end et højt pointantal med en lav værdi/sværhedsgrad. Har begge kæmpere lige mange point, når kampen er slut, bliver kampen forlænget med yderligere fem minutter. Dog stoppes den, så snart en af kæmperne får point.

Der gives point for forskellige former for kast og greb. Det er ikke kun kasteteknikken, der er afgørende, men også den måde, modstanderen lander på måtten, tæller med. Der gives også point, hvis modstanderen får en advarsel. Det er hoveddommeren, som uddeler point og advarsler, og som viser sine afgørelser ved hjælpe af forskellige tegn. Til at hjælpe sig har han to sidedommere.

Judo er inddelt i forskellige vægtklasser. I Beijing er både mændene og kvinderne således inddelt i syv vægtklasser. Der ventes ca. 386 deltagere fra 90 lande til start, og konkurrencerne afvikles over seks dage. Der uddeles en guldmedalje, en sølvmedalje og to bronzemedaljer i hver vægtklasse.

Konkurrencerne afvikles i judo- og taekwondohallen ved siden af Beikeda-universitetet, og der er plads til 8024 tilskuere.