Historie
Gymnastik er en af de allerældste olympiske sportsgrene og var med allerede ved de antikke olympiske lege i Grækenland. Gymnastik har desuden været på programmet ved samtlige moderne olympiske lege. Ordet gymnastik stammer fra det græske ord ”gymnos”, der betyder nøgen, for i gamle dage blev gymnastikøvelserne udført uden tøj på.

I det antikke Grækenland udførte unge mænd forskellige former for akrobatik, af og til med et sværd i hånden. Senere indgik også dyr i udførelsen – f.eks. fandtes disciplinen ”tavrokatharpsia”, hvor deltagerne tog fat i hornene på en løbende tyr, svingede sig over tyren, satte hænderne på tyren for til sidst at hoppe ned på jorden igen.

Udviklingen af den moderne gymnastik skyldes især tyskerne Johann Guts Muths og Friedrich Ludwig Jahn samt svenskeren Per Henrik Ling. I 1800-tallet var det især gymnastiske principper fra disse to lande, der dominerede, og mange af de redskaber, der anvendes i dag, blev opfundet på den tid. Ved OL i Helsinki i 1952 fik den gymnastik, vi kender i dag, sit gennembrud.

Gymnastikkonkurrencerne er blandt de mest populære sportsgrene ved OL målt på antallet af tv-seere.

Gymnastik ved OL
Kvinderne konkurrerer i fire forskellige discipliner:

Spring på hest: Gymnasten sætter af fra et springbræt, sætter hænderne på hesten, udfører saltoer og skruer i luften og forsøger til sidst at lande så sikkert som muligt.

Forskudt barre: Gymnasten udfører øvelser på to elastiske barrer af forskellig højde (245 cm og 165 cm) ved at svinge rundt på skiftevis den høje og den lave barre og ved at bevæge sig mellem de to barrer. Også landingen bedømmes.

Bom: Gymnasten har halvandet minut til at udføre akrobatik, spring og dans på den fem meter lange og 10 centimeter brede bom.

Øvelser på gulv: Gymnasten udfører akrobatik, spring og dans til musik på en 12x12 meter stor måtte, der ligger på et specielt underlag for at optimere afsæt og landing. Et program varer i 70 sekunder.

Mændene konkurrerer i seks forskellige discipliner:

Øvelser på gulv: Gymnasten udfører en serie balance- og styrkeøvelser samt et antal spring. Et program varer i 70 sekunder, og mændene konkurrerer uden musik.

Bensving: Gymnasten skal være i konstant bevægelse, mens han laver øvelser på en bensvingshest med to håndtag. Benene må ikke ramme bensvingshesten, hvilket betyder, at denne disciplin nok er den teknisk mest krævende.

Ringe: Gymnasten udfører en række sving og kraftmomenter i ringene, som hænger 280 cm over gulvet. Den kendteste øvelse i denne disciplin kaldes ”korset”.

Spring på hest: Udføres på samme måde som kvinderne.

Barre: I modsætning til kvindernes forskudte barre har mændenes barrer samme højde – to meter over gulvet. Gymnasten må udføre tre stillinger pr. serie mellem svingene.

Reck: Gymnasten udfører sving og kraftmomenter både over og under recken, som er placeret 280 cm over måtten. Også i denne disciplin er landingen vigtig.

Desuden afvikles mangekamp og holdkonkurrence for både mænd og kvinder.

Hver øvelse bedømmes af i alt otte dommere. To af dommerne bedømmer øvelsens sværhedsgrad, hvilket afgør det mulige antal maksimumpoint (op til 10,00), mens de øvrige seks dommere bedømmer selve udførelsen, idet de trækker point fra, når/hvis gymnasten begår en fejl.

Øvelserne er inddelt i fem sværhedsgrader – A, B, C, D og E. Grundkravene til hver serie er fire A-øvelser, tre B-øvelser og tre C-øvelser, hvilket som udgangspunkt giver 8,8 point. For at kunne komme op på de maksimale 10 point kræves – ud over en fejlfri øvelse – en række svære momenter.

Gymnastikkonkurrencerne afvikles i Galatsi Olympic Hall, som har plads til 6400 tilskuere.

Favoritter
USA, Rusland og Kina er gymnastikkens stormagter i dag, men også lande i Østeuropa, især Rumænien, plejer at klare sig godt.