Fra Kufstein til kampzone

Vejen mellem Innsbruck og Kufstein er kun cirka 70 kilometer, og alene udsigten holder en vågen hele vejen hjem.

Fra Kufstein til kampzone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gemen arbejdsdag på 15 timer mellem sikkerhedsfolk, rådyr, pindsvin og bjergmus over 700 kilometer

FODBOLD: En kær kollega fra det mondæne Kerteminde foreslår i ramme alvor, at Stiftstidendes udsendte til EM burde omdirigeres til Islamabad for at optrevle, infiltrere og vurdere terror-truslen mod det danske samfund, bygninger og institutioner.

Han kan meget vel have en pointe, selv om vi ikke er akkrediteret til tragedien i Pakistan og ej heller har kunnet få en aftale med Bin Laden - og det vil næppe heller lykkes os at få ham ned i mixed zone til et flash interview.

Omvendt er der ingen grænser for hvilke prøvelser, vi er udsat for i de to alpelande, hvor flere hundrede tunneller må være oplagte terror-mål, og så kan jeg ikke huske, om Schweiz er neutral i terrordebatten og Østrig ingen soldater har i nærheden af de danske styrker i Afghanistan.

Ta' nu bare Rumænien-Frankrigs-kampen i Zürich, hvor bankhemmelighederne er så store, at selv Bin Laden kan have en sjat stående op og ned af Letzigrund Stadion.

Københavnsk knytnæve

Her er det altså hjemmefra Kufstein kl. 9.45 med Opel Corsaen, der er lejet i et intermedialt samarbejde med den københavnske knytnæve i Kufstein.

350 kilometer vest på via Innsbruck, Bregenz, St. Gallen, Winterthur ned forbi Bodensee til Zürich.

I grænsebyen Bregenz bliver vi af tolderne bedt om at holde ind til siden og af sikkerhedsmæssige grunde spurgt, hvad vi vil med Corsaen i Schweiz og mit kørekort bliver bortført i tre-fire minutter.

I dagens anledning er vi faret til Zürich uden GPS i bilen, fordi vi håber på, at EM-arrangørerne har skiltet vildt og inderligt.

Vi kan tro om igen og kører i alle retninger og bruger halvanden time på at komme frem mod Letzigrund, hvor vi så ikke må parkere, fordi vi ikke er blevet tildelt et P-skilt af UEFA-toppen, der har prioriteret rumænske pelstyve og arrogante franskmænd først - plus en masse kvindelige mikrofon-holdere fra alverdens tv-stationer.

Sådan er verden så uretfærdig.

Vi har dog charme nok til at komme forbi den første politiafspærring med en forklaring om, at vi skal ind for at hente et P-skilt i akkrediterings-centeret, selv om det er en lodret hvid løgn.

Det sikrer os en lejlighed til at spørge en flink dame, om vi formedelst lidt bestikkelse kan bruge hendes P-pladser, der er forbeholdt sandwich-restaurantens gæster.

- Ja, ja, parkieren Sie ruhig dahinten... Gibt mir zehn euro...das ist gut so, siger hun på sit kaudervælske schweizer-tysk.

Også EM er befængt med terror-trusler, og derfor bliver Stiftstidendes reportertasker med mødereferater, efteruddannelses-papirer, web-kameraer, radio3-mikroner, bærbare, notesblokke og toilettasker gennem-skannet for lommeknive og tændsatser.

Og én gang mere, fordi lommerne flyder af møntenhederne, schweizerfrancs, euro, kroner og nøgler til cyklen derhjemme i Nørregade.

På det lille Letzigrund Stadion er der intet bord til den bærbare til Stiftstidende, men kun efter vellykkede bilaterale forhandlinger med statsradiofoniens udsendte bliver der plads ved siden af ham med udsigt til en skærm, der løbende opdaterer, hvor langt spillerne løber på literen inde på græsset!

Langelænderen

Så får man i sidste øjeblik kastet et par holdopstillinger i nakken og skriver så allerede i 2. halvleg om kampen, mens kollegaen ved siden af brokker sig over, at han også skal skrive til web'en på én og samme tid.

Han føler sig som en langelænder, der forsøger at dele sig i to efter knækket.

Historien til hele den fynske befolkning er afleveret fem minutter efter slutfløjt, og pressekonferencen med den konsternerede franske træner ses på en tv-skærm, fordi der ikke er givet adgang for den fynske presse denne gang.

Til gengæld begynder turen hjem over som en rullestart med en ung mand, der leder os over en bro direkte til Autostradaen mod St. Gallen.

Der lurer dog forhindringer forude i den mørke alpenat, selv om Corsaen nærmest borer sig som en pil gennem bjergene og man spørger sig selv, hvor mange år, der blev brugt på at sprænge sig gennem de enorme højder.

Rådyr i livsfare

Helt ovre ved Innsbruck står der pludselig et tvivlrådigt rådyr helt ude ved midterrabatten - i et splitsekund ser det ud som om, at den vil løbe tilbage, og jeg slår helt instinktivt et slag med lejebilen med 140 kilometer i timen... og når forbi og undgår stanken af rådyr- og Corsa-ragout.

Kort før Kufstein flænser dækket et pindsvin og lige før afkørslen stirrer en bjergmus lige ind i projektørerne, før den lider en grufuld død.

På Auracher Löchl rammer vi puden 00.50 og kan med en vis stolthed se tilbage på en 15 timers arbejdsdag i sandhedens tjeneste.

Så, jo. Kom bare med Islamabad....eller Kerteminde.

Fra Kufstein til kampzone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce