Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Farvel til Ali og hotellet ved floden

Stiftstidende-bilen er blevet et kendt islæt i Sommer i Tyrol. Her forlader bilen Kufstein, og igen ses hotel og fæstning i baggrunden.
Foto: yilmaz polat

Farvel til Ali og hotellet ved floden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommer i Tyrol er slut, og det halve Kufstein græder

FODBOLD: Det var sorgens dag før sorgens dag på hotellet for foden af Kufsteins berømte fæstning.

For første gang i ugevis var smilet væk hos overtjener Leopold, alias Ali med de marokkanske aner.

- Skal I rejse i morgen? Det er forfærdeligt. Bliv dog her på ferie i flere uger. Vi kan ikke undvære jer. I er allerede kongerne af hotellet, jamrede Ali fra morgenstunden, hvor han mødte stort set hver morgen klokken 5.30 og gik et halvt døgn senere.

Ali var af berber-afstamning oppe fra de marokkanske Atlas-bjerge, og han var stolt af det. Men Ali havde fundet sin egen Josephe på Hotel Den hvide Hest, nemlig en smækker tyrolerkvinde, som han nu boede sammen med i et hus i nærheden.

- Jeg cykler hjem til min Schatz nu, sagde Ali altid, når det blev fyraften, men en aften blev han rystet.

- Du bliver garanteret kørt hårdt derhjemme. Dér er det konen, der bestemmer, lød Stiftstidendes analyse.

- Hvordan i alverden kan du vide det? Du må være en stor psykolog, selv om du er fodboldreporter, sagde en forbløffet Ali.

- Når du smiler hele tiden på hotellet, så skyldes det, at du er konge her, mens du hjemme må indrette dig. Det er den slags man lærer af at aflæse mimikken på spillerne i en masse kampe, lød svaret.

- Utroligt. Du har ret. Derhjemme får jeg at vide hvordan hver eneste kniv og gaffel skal ligge i skuffen. Zack-zack, sagde Ali og skar nogle meget sigende armbevægelser.

Favoritholdet sendt ud

Der var også en anden grund til, at Alis humør var lidt dæmpet. Hans favorithold, Frankrig, var aftenen før sendt hjem af italienerne.

Heller ikke denne dag glemte Ali dog at være ekstremt service-minded.

- Mon Roi, min konge, min prins, Mon Ami, min ven, lød hilsenerne hele tiden til den danske pressekvartet, som efterhånden havde rundet Hotel Auracher Löchls kraftige tyrolske menu flere gange.

Det gjaldt ikke mindst det renommerede københavnerblads udsendte reporter, som engang i halvfjerdserne var blevet dansk mester med Køge med 5-0-sejr over B1909 og havde stækket selveste Gerd Müller i en Europa Cup-kamp. Og nu var korpsets svar på den elegante og velklædte Sommer i Tyrol-fabrikant, Sigismund Sülzheimer.

Hver dag var han blevet mere og mere glad for Alis traktement, inden han sammen med kollegerne drog ud mod fjerne alpe-dale og tinder for at se, hvem der nu scorede på en dødbold, eller havde marginalerne med sig i Klagenfurt.

Det endelige farvel

Melankolien havde sænket sig over korpset, der beredte sig på det endelige farvel til de geskæftige Kufsteinere, der på imponerende vis slog mønt af den udødelige "Das Kufsteiner-Lied" af Karl Ganzer.

Det var farvel til den evigt rundfarende byhund Jack, organisten på verdens største udendørs orgel, den snu murmeldyrsolie-sælgerske, tjenereleven Yasmin med drømmen om at blive dykker- og surfinstruktør, den hestehaleklædte chefkok, den oppe på bjerget fødte veteran Leopold, der læste til pilot efter krigen men aldrig kom op at flyve, til det jodlende lørdagsparty, og ikke mindst til Tyrols svar på FC Fyn, den lokale fodboldklub, FC Kufstein, der dog nu proklamerede, at man havde fundet succes-recepten til den nye sæson efter sommerferien.

Kufstein havde, akkurat som hele Østrig, drømt om fuld og endelig oprejsning efter mange måneders skandale-overskrifter. Men hverdagen havde meldt sig denne onsdag efter 0-1-nederlaget mod tyskerne.

Det blev til en kort, men bevæget afsked med Ali & Co. Med stærke håndtryk, som det kun ses mellem mænd med særlig respekt for hinandens metier.

Da Stiftstidende-bilen trillede over broen, ud af byen og på vej mod svenskerkampen i Innsbruck, spillede trafikradioen det berømte Bugles-hit "Video Killed The Radio Star".

Men videoen dræbte ikke aviserne og nettet. Og slet ikke avisernes net. Og omvendt.

Derfor fortsætter avisens rutinerede slutrunde-ekspert Leif Rasmussen nu i turneringen helt frem til Wiens porte.

Men sommeren i Tyrol er slut.

Grüss Gott!

Farvel til Ali og hotellet ved floden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.