Fægtning

Foto: Scanpix

Fægtning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historie
Fægtning er en af kun fire sportsgrene, der har været med ved samtlige moderne olympiske lege. Sportens rødder går langt tilbage i tiden – historikere er overbevist om, at krigsføring for 4000 år siden i Egypten, Kina, Indien og Grækenland foregik med sværd.

I middelalderen blev de første fægteskoler grundlagt i Europa, og det første regelsæt blev publiceret i Spanien i 1474.

I 1600-tallet blev fleuretten introduceret, en lettere udgave af sværdet, og i 1780 blev maskerne, som beskytter fægternes ansigter, opfundet.

Det internationale fægteforbund (FIE) blev grundlagt i 1913, og de første officielle verdensmesterskaber blev afholdt syv år senere. I dag har forbundet 127 medlemslande.

Fægtning ved OL
I fægtning konkurreres der med tre forskellige våben: fleuret, kårde og sabel. En kamp varer ni minutter og er opdelt i tre perioder med et minuts pause mellem hver periode. Den fægter, som først bliver noteret for 15 træf, eller den, som har flest træf, når tiden er udløbet, har vundet kampen.

Fleuretten blev oprindeligt udviklet som et skolevåben og er det letteste af de tre våben. I denne disciplin er det gyldige stødfelt (touchéfelt) begrænset til torsoen, og kun træf med spidsen af våbnet tæller.

Kården er præcis som fleuretten et stikvåben, og kun stød er tilladt, men i denne disciplin er det gyldige stødfelt overalt på kroppen. Kårdefægtning minder altså mest om en klassisk fægteduel.

Sablen er en lettere udgave af den klassiske ryttersabel. I denne disciplin er både stød og hug tilladt, og stødfeltet er overkroppen, armene og hovedet.

Ved OL i Athen deltog de kvindelige fægtere for første gang.

Ud over de individuelle konkurrencer afvikles også holdkonkurrencer med alle tre våben. En nyhed i år er, at kvinderne også har holdkonkurrencer med alle tre våben, hvor det tidligere kun var med kårde.

Der er tre fægtere på hvert hold, og alle møder alle i en slags stafet. Resultatet fra den foregående kamp overføres til den næste kamp, og det hold, der først får 45 point, har vundet. Er der pointlighed, når kampene er slut, fortsættes indtil et af holdene har fået et point.

Hver konkurrence ved OL afgøres på en og samme dag. De individuelle konkurrencer afgøres, ved at vinderen af en kamp går videre, mens taberen er ude af turneringen. Holdkonkurrencen afgøres via en indledende runde, der danner grundlag for, hvem der kvalificerer sig til kvartfinalerne.

Konkurrencerne bliver afviklet i fægtehallen, som ligger tæt ved det nationale konferencecenter i Beijing.

Danske olympiske medaljer
1896 Bronze sabel Holger Nielsen (1866-1955), "Skjold"

1912 Sølv kårde Ivan Osiier (1888 - 1965), Akademisk fægteklub


1924 Guld fleuret Ellen Osiier (1890 - 1960), KDFF


1924 Bronze fleuret Grethe Hechscher (1901 - 87), Akademisk Fægteklub


1948 fleuret Sølv Karen Lachmann (1916 - 62)

1952 fleuret Bronze Karen Lachmann

Fægtning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce