Fårekyllingernes kamp

August, september og oktober er højsæson for de kinesiske fårekyllingesælgere. Tu Hua Jin har i 15 år levet af at sælge græshopper og fårekyllinger i sin lille forretning i Guanyuan-markedet i Beijing. Fårekyllingerne bruges til at kæmpe mod hinanden som en bedre hanekamp. Fårekyllingerne indvejes, for, hvis ikke de er lige store, så vil de ikke slås. Tu Hua Jin bruger en lille pind med børster for enden til at tirre insekterne, så de er helt klar når kampen skal i gang. Her ser konen Wang Jun Yun med, mens to fårekyllinger klarer ærterne i en lille plastikindhegning.
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

Fårekyllingernes kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tu Hua Jin lever godt at at sælge fårekyllinger beregnet til kamp. Vi overtalte ham til at arrangere én

Vi er kommet til Kinas hovedstad på det helt rigtige tidspunkt.

Fårekyllingesæsonen er lige begyndt.

En kakofoni af cikadernes sang slår os i møde, da vi med de lokales øjne prikkende stift i nakken begiver os ind i de luskede smøger, der udgør Guanyuan-markedet tæt på Beijings centrum.

Vi er havnet midt i et af byens største kæledyrsmarkeder.

Nu tænker du måske på Fido derhjemme i kurven. Glem det.

Her regerer skildpadder, skorpioner, græshopper og fårekyllinger, og især de sidste er populære.

- Det er folk i alle aldre, der køber dem. Også piger. Men der er forskellige grunde til at købe en fårekylling. Nogle har dem for at se dem kæmpe mod hinanden. Andre kan bare lide at høre dem synge, forklarer Tu Hua Jin.

Det kribler og krabler i de flamingokasser, vi prøver at snørkle os uden om, og uden det store kendskab til fårekyllingernes natur må det betragtes som et mirakel, at krybet har en sund respekt for at tage på eventyr uden for deres midlertidige hjem. Vi takker den store fårekyllingegud for den egenskab.
For mange kinesere er græshoppernes sang ren flødeskum i øregangen, og mange er parat til at betale mange penge for en græshoppe. Med til en god græshoppe hører et ordentligt bur.
For mange kinesere er græshoppernes sang ren flødeskum i øregangen, og mange er parat til at betale mange penge for en græshoppe. Med til en god græshoppe hører et ordentligt bur.
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

Helst store tænder

Tu Hua Jin er tydeligt stolt af sin metier.

Vi ved nu, at de bedste fårekyllinger kommer fra Beijing og Shangdong-provinsen.

Det handler om kroppens størrelse og ikke mindst tænderne, der helst skal være store og hvide. For det gælder om at vinde, når man sådan sættes fri på en gladiatorscene.

Bambusbure, mahognibure og slumudgaven af blik. Tu Hua Jin viser os det hele. Også de små lerkrukker, som han møblerer med en seng og sirligt malede vandfade og madskåle.

Værsgo, her er dit hjem, lille fårekylling.
Med til en god græshoppe hører et ordentligt bur.
Med til en god græshoppe hører et ordentligt bur.
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

15.000 for den bedste

En ganske almindelig en af slagsen koster mellem 20 og 1.000 yuan, hvilket svarer til mellem 15 og 700 kroner.

En superstjerne derimod skal man bøde helt op til 20.000 yuan - 15.000 kroner - for. Og det er mange penge for en kineser, der har en gennemsnitlig månedsløn på 2.500 yuan.

Og så skal den jo fodres. To tabletter om dagen. Lavet af slangekød, fiskeben og ris.

Så er der serveret.

Tu Hua Jin er en holden mand. En fårekyllingsæson indbringer som regel op mod 30.000 yuan, og selv om starten på sæsonen i år har været en smule sløj, så klarer han sig ganske pænt.

251 fårekyllinger har han solgt hidtil, men han kvier sig lidt ved at arrangere en kamp.

- Når en fårekylling har tabt, er den værdiløs. Den er såret og løber bare væk, hvis der er nogen, der kommer efter den, forklarer han.

Vi betaler gerne.
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

Tilbage fra kejsertiden

Og mens en lille vægt og arenaen findes frem, fortæller han os, at traditionen med arrangerede fårekyllingekampe går adskillige hundrede år tilbage.

Tilbage til kejsertiden, hvor hoffet yndede at se "100 dages-insekterne," som de bliver kaldt på grund af deres forventede korte levetid, gå i clinch med hinanden.

Siden er traditionen blevet spredt til de brede masser, og nu mødes folk på gaden om et lille kampbord.

Ligesom i al anden kampsport er der vægtklasser. Den minituøse indvejning skyldes, at dyrene som en naturlig reaktion løber væk, hvis de kan se, at de er oppe mod en fysisk overlegen modstander.

Det kan man vel ikke fortænke dem i.

Bag os har en hel lille kødrand af nysgerrige forsamlet sig, da Tu Hua Jin er klar til det øjeblik, vi har ventet på. Den fine pensel har tirret de to kampdyr tilstrækkeligt, og langt om længe løfter Tu Hua Jin den lille glasplade op.

Boks!

Stemningen bag os stiger i takt med, at de to fårekyllinger rejser sig på bagbenene og hugger de lange tænder i hinanden.

Yeaaah.

Fed kamp, kommenterer tilskuerne, og det må vi give dem ret i.

Den var bare kort. Det tog ikke engang et minut.
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

Reklamepause

Men så er der også tid til en reklamepause, og det er jo det mest saliggørende for tv-stationerne.

Hvorfor er fårekyllinger ikke på det olympiske program?
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende
Foto: Peter Leth-Larsen/Fyens Stiftstidende

Fårekyllingernes kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce