Er det en tysker?

Hvad skal man dog spørge et kronprinsepar om, når man endelig har chancen? Skal man stille et sportsspørgsmål? Eller måske et mere ugebnlads-agtigt spørgsmål?

Er det en tysker?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprins Frederik stillede op til pressemøde, og hvad skal man så spørge om?

Hvor tit er det lige, man får en lejlighed til at stille Kronprinsen et spørgsmål?

For mit vedkommende ikke ret tit. Faktisk er det aldrig sket. Før i går. For pludselig sad han der i den olympiske by. Sammen med yndige Mary. Med tændt mikrofon og åbent sind. Det var lige til at gå til. Det var bare at række næven i vejret, præsentere sig og spørge løs - han svarede jo på det hele.

Men jeg knækkede under presset. Der gik Tina Rasmussen i den. Jeg kunne ikke, da jeg skulle. For hvad spørger man ham om?

Når det er den ene gang, må det jo gerne være lidt originalt. I stil med dengang i Barcelona i 1992, da Anders Lund Madsen rejste sig op på verdens bedst besøgte pressemøde med det amerikanske Dream Team i basketball og spurgte, hvorfor man egentlig får to point for en scoring. Det var originalt. Af en original.

Det skulle være i den stil. Havde det da bare været Dronningen eller Prinsen, så kunne jeg have spurgt lidt til holdningen om det kinesiske OL-forbud mod at servere hund. Og på den måde få sendt en kærlig tanke til Balthazar. Lever den i øvrigt endnu?

Men kronprinsen har efter, hvad jeg har kunnet læse mig til, ikke hund, så den mulighed faldt væk. Så det var ikke så lige til - jeg valgte den afventende taktik. Lod de andre komme til og var så parat til at følge op, når chancen bød sig.
Kronprinsesse Mary var fuld af smil.
Kronprinsesse Mary var fuld af smil.
Foto: Thomas Wilmann/POLFOTO

To spor at følge

Der viste sig ret hurtigt at være to spor at vælge imellem. Kronprinsens medlemskab af IOC. De spørgsmål tog sportspressen sig af.

Eller kronprinsen og alt det kulørte. Det tog ugebladene sig af.

Fuld kredit til mine kolleger, sportsjournalisterne. De gjorde, hvad de kunne for at holde fast i det problematiske i kronprinsens IOC-kandidatur. Efter seancen mente flere af de garvede i korpset, at Frederik faktisk havde klaret sig rigtigt fint og svaret fint for sig.

Jeg var ikke imponeret og mener stadig, at kronprinsens idealer på sportsområdet får det svært i IOC, og at han stort set kun kan tabe, hvis han bliver valgt ind næste år.

Nå, men under alle omstændigheder var spørgsmålene af en karat, så jeg ikke kunne byde ind med noget bedre og mere originalt.

Men hvad så ugebladsspørgsmålene? Det kan vel ikke være så vanskeligt?

Næ, det er det vel heller ikke, men jeg kunne simpelt hen ikke få mig selv til det. Jeg er jo i bund og grund ligeglad med, hvordan Mary har det med at være tilbage ved OL otte år efter, at hun mødte sin udkårne ved en lignende lejlighed.

Og hvad rager det mig, om der er flere kænguruer i pungen? Eller om Mary under Frederik en sejltur i ny og næ? Eller om de små prinser nu lever op til faderens idealer om at dyrke meget sport og spise sundt?

Jeg tænkte mig godt om, men jeg kunne simpelt hen ikke komme i tanke om noget, der kunne interessere mig mindre.

Og pludselig løb tiden ud. DIF-informationschef Morten Mølholm annoncerede, at der kun var plads til tre spørgsmål mere. Panik, panik. Åh, det forbandede pres. Og så var det slut. Jeg nåede det ikke. Jeg kunne ikke præstere under pres. Jeg fejlede.

En tysker?

Med skamfuld mine og bøjet hoved så jeg det royale par forsvinde sammen med muligheden for den direkte kontakt. Og det tog tid, inden jeg erkendte, at det var bedre, at jeg ikke spurgte om noget, end at jeg havde blameret mig og bare spurgt om et eller andet. Som den udenlandske kollega, der diskret pegede op på kronprinsen og spurgte:

- Er han tysker?

Er det en tysker?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce