Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er altid tilladt at håbe på et eventyr


Det er altid tilladt at håbe på et eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SELV OM DET næste forår som bekendt er en vis lokal eventyrdigters temmelig runde fødselsdag, og det passende kunne markeres med et dansk fodbold-mesterskab til Odense, så ligner det netop eventyrlig tænkning. Fem gange er titlen hentet til Fyn. I 1959 og 1964 af B1909, og i 1977, 1982 og 1989 af OB. To gange siden har OB haft en generation af spillere, som havde klassen til at gentage triumfen. Den første spillede næsten lige op med Arsenal, og slog både Kaiserslautern og Real Madrid i UEFA Cup'en, sådan lige dér før midten af halvfemserne. Båret af stjerner og talenter som Lars Høgh, Steen Nedergaard, Michael og Carsten Hemmingsen, Carsten Dethlefsen, Allan Nielsen, Torben Sangild, Thomas Helveg, Jess Thorup og Alphonse Tchami.

Den anden generation er den, som topper lige nu. Hvis ikke det skete i for-året: Med først Karim Zaza og nu Arek Onyszko i mål, stadig Nedergaard og Michael Hemmingsen, Fernando Derveld, Søren Berg og ikke mindst de to fremragende afrikanske professionelle, Andrew Tembo og Mwape Miti.

FOR GEVALDIGE 12 måneder siden proklamerede vi i disse ydmyge spalter, at OB såmænd kunne vinde det danske mesterskab. Understreger: Kunne. En række spændende indkøb, Nicolai Stok-holm, Steffen Højer, Martin Borre, Thomas Lindrup og Jacob Gregersen skabte optimisme, perspektiv og langt flere våben i OB's trup, og forventningerne blev indfriet meget langt ad den humplede vej mod målsnoren i maj. Påstanden om mulig guldjagt holdt stik. Men på opløbssiden smuldrede drømmen, og Michael Hemmingsens brændte straffespark ved 2-2 hjemme mod Esbjerg vil blive husket som det klassiske onde moment, der viste sig at sende OB ned til en simpel, fighterbetonet kamp for at bjærge en fjerdeplads hjem.

NU SKAL Hemmingsens kiks ikke have skylden for alt, men det er et godt bud, at medgangsbølgen blev brudt den dag. Og netop den psykologiske bølge er vital, hvis man ikke hedder FC København eller Brøndby, og har enten økonomien eller den evindelige bredde i truppen, til nærmest at have abonnement på titlen. Nogle fakta: Brøndby er i 19 ud af de sidste 20 sæsoner blevet enten etter eller toer. Siden 1985 er 13 titler vundet af FCK eller Brøndby. Kun syv gange er reglen fraveget. FCK har vundet tre af de sidste fire mesterskaber, mens Brøndby blev mester i 2002.

KAN DEN NYE regel i dansk fodbold brydes, så de skotske og hollandske tilstande ikke bliver permanente? Ja, hvis de fire store provins-konkurrenter, Esbjerg, OB, FC Midtjylland og AaB, bliver endnu dygtigere på træningsbanen, konstant øger omsætningen og køber rigtigt ind, så det hele ender med at klikke. Men det er umuligt at argumentere mod en favorit-status til FCK og Brøndby igen. FCK øger hele tiden uafhængigheden af fodboldens svingninger og er den eneste klub, der kan betale op mod tocifrede beløb for en spiller. Største trussel mod FCK's guld-chancer vil være en Champions League-billet. Brøndby satser fortsat svensk og har i Elmander og Stefanidis købt to talenter, som straks udråbes til noget helt ekstraordinært, selv om de ikke var med i EM-slutrunden. Og står Morten Wieghorst over for et karriere-stop? Når talentkuldet samme klasse som FCK's Hjalte Nørregaard og Jesper Bech? Og kan Michael Laudrup tage trænerspringet fra en talentfulde sølvsmed til den rutinerede guldsmed, som Hans Backe nu er med tre titler for AaB og FCK?

DER ER STADIG en del faldgruber for de to store, men i forfølgerfeltet ligner det en gentagelse af kampen mellem Esbjerg, OB, AaB og FC Midtjylland. OB's målsætning er igen en top 4-placering. Mange har travlt med at dømme OB som et hold, der har toppet, og hvis man kun kigger på syv-otte stamspilleres alder, så er det forståeligt. Men lidt ubemærket har OB samlet en pæn flok spillere, der har mindst fire-fem gode år i sig, og de bør stadig udvikle sig: Målmand Onyszko, indkøbet Ulrich Vincents, Fernando Derveld, Chris Sørensen, Esben Hansen, Nicolai Stokholm, Martin Borre og Søren Berg - og måske Thomas Lindrup - skal garneres af sikker rutine i de efterhånden knap så sprøde fodboldheste Michael Hemmingsen, Sønksen, Gregersen, Tembo, Miti, Nedergaard, Kenneth Møller og Højer. Hvis de kan presse den sidste sult og aggressivitet ud af systemet, kan OB igen blive en faktor i toppen. Men træner-duoen Troels Bech og Klavs Rasmussen skal løbende foretage generations-skiftet, samtidig med at de skaffer topplaceringer. En svær balance, men i det mindste er fornyelsen i gang. Senest med den godt sete tilføjelse af venstekanten Jonas Borring fra B1913, selv om det ikke passer ind i mediernes kliché-skuffe, der senest flere steder havde travlt med at kalde grækernes EM-triumf for et nederlag for spillet.

MEN HVIS OB vil bruge nogle af de græske midler i kampen for succes, så skal de ikke høre et ondt ord fra denne signatur, hvis det kan genere eksempelvis FCK eller Brøndby. Det er aldrig skidt at tænke skarpere end modstandere, kæmpe og løbe bedre og mere rigtigt, og i de afgørende faser vise det mest direkte angrebsspil og endda de flotteste afslutninger. Det vil være nødvendigt for FCK og Brøndby, hvis de vil skaffe sig lidt Europa-succes, og begge hold har ofte ligget meget dybt i banen i 88 minutter, når de har skramlet resultateter hjem fra Odense Stadion. Uden at en simpel kæft har gøet.

SELVFØLGELIG er fejende flot angrebsfodbold -med Gunnar Nu-spil over fløjene -at foretrække til hver en tid. Og det bør også kunne ses i mange OB-glimt i den nye sæson, hvor den store gyser igen kan blive AGF, hvis løjerligt sammensatte hold meget vel skal sovse videre nær bunden. Alle har travlt med at dømme oprykkeren Randers som nedrykker, men er der mere kvalitet i FC Nordsjælland og Herfølge?

Den anden oprykker Silkeborg var i 1. division et gear højere end Randers og bør klare sig, mens Viborg har travlt med at proklamere, at man ikke er en grå mus, selv om de gæve grønblusedes trup ser lidt tynd ud.

FØRSTE LILLE FACIT kan drages efter otte-ni runder, men det er tilladt for lettere undertippede OB at slå et susende slag i bolledejen i de første fire runder, hvor der er tre udekampe mod Brøndby, FC Midtjylland og FCK, ud over hjemmedysten mod Randers. Det er jo eventyrets magi, at man i hvert fald i starten kan drømme om at blive berømt over det ganske land. Men foreløbig skal OB være lykkelig for at spille med om en skinnende medalje.

Og så er det ganske vist.

Det er altid tilladt at håbe på et eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.