CYKLING: Selvtilliden lyste ud af Michael Rasmussen. Efter det første møde med de skrappe stigninger i Tour de France, fik den danske bjergspecialist bestyrket sin tro på, at han kan sit metier.

- Vi sad ikke mere end 12-15 mand tilbage, da vi passerede kategori 1-stigningen, og så er jeg vel en af de bedste klatrere i feltet, sagde Michael Rasmussen efter 10. etape.

De 237 kilometer mellem Limoges og Saint Flour, den længste etape i dette års Tour de France, bød på ni stigninger af forskellig sværhedsgrad, men på alle de største sad Michael Rasmussen mellem de to storfavoritter Lance Armstrong (US Postal) og Jan Ullrich (T-Mobile).

- Det er helt klart en postiv fornemmelse at se, at jeg kan sidde med helt fremme, for det er jo rart at være med, hvor det sker. Jeg har det godt nu, og det her bekræfter mig bare i, at jeg er blandt de bedste. Det var godt, at jeg ikke mistede kontakten, så jeg skulle have satset på nedkørslerne for at nå op igen, sagde Michael Rasmussen.

Han kom ind på en 12.-plads på dagen, hvor Richard Virenque (Quick Step) valgte at lave sit storslåede angreb.

I den samlede stilling er Michael Rasmussen placeret som nummer 25, 11,17 minutter efter den førende Thomas Voeckler (Brioches), men blot 1,42 minutter efter Armstrong.

- Jeg har hele tiden haft mod på at gå efter klassementet, men nu ser vi, hvordan det går, når vi kommer til Pyrenæerne. Der vil klassementet helt sikkert blive spredt endnu mere, sagde Michael Rasmussen.

Håber på varme

Den spinkle dansker har længe bedt til, at solen skulle komme, hvilket den gjorde med bravour på den franske nationaldag. Men ønsket om sol og varme har også haft en pratisk betydning, for Michael Rasmussen har haft et ønske om at tabe sig yderligere inden mødet med bjergene, og det gør han lettest i heden.

Formen er også ved at indfinde sig på det rette tidspunkt inden fredagens møde med både Col d'Aspin og målbyen La Mongie.

- Med et par dage mere er jeg, hvor jeg skal være, sagde Michael Rasmussen, der ikke mente, at gårsdagens værste stigning, Col de Pas de Peyrol, for alvor afslørede styrkeforholdet mellem de bedste.

- Der blev ikke lukket helt op. Både Lance og Jan havde deres stærkeste folk med helt fremme til at sætte et hårdt tempo. Men Tyler Hamilton (Phonaks kaptajn, red.) virkede mærket på stigningen, sagde den danske klatrer.