Det er en flad fornemmelse at være til vinter-OL i en by uden sne, siger DIF-formand. Vinter-OL har dog vokset sig så stort, at det næppe bliver anderledes.
Vinter-OL har vokset sig så stort, at det sikkert bliver hverdag, at OL-byen ikke nødvendigvis er et sted med sne og is.

Det oplever man i disse dage i Vancouver, hvor der er forårsstemning i luften. Det ærgrer formanden i Danmarks Idræts-Forbund, der savner vinter.

- Da vi mandag for første gang kom til Whistler, hvor skikonkurrencerne finder sted, sagde vi til hinanden, at nu var vi kommet til vinter-OL, fordi det var koldt, og man havde sne omkring sig, og man så folk med ski på. Det er en anden fornemmelse, man har nede i Vancouver, hvor 2/3 af OL foregår uden sne og vinter, siger Nygaard.

Situationen bliver den samme om fire år i russiske Sochi. Den by ligger ved Sortehavet i et subtropisk klima, så her skal man heller ikke forvente smukke billeder af sne og højfjeldssol.

- Om man så fire år senere i 2018 vil kigge efter en rigtig snesportsby, ved jeg ikke. Jeg tror, at andre faktorer spiller kraftigere ind. Det er vigtigt, at man har et godt arrangement, hvor forholdene er i orden for de aktive. Men det er da en lidt mere flad fornemmelse, det må jeg erkende. Problemet er nok bare, at så stort som vinter-OL også er blevet, så er det svært at finde skisportsbyer med alle de nødvendige faciliteter, mener Nygaard.

Også i fremtiden kan legene ende i byer uden de helt store snetraditioner. Således har tyske München lagt billet ind på legene i 2018, mens Barcelona bejler til at blive vært i 2022.