Historie
Der findes mange forskellige typer af brydning gennem historien og i mange lande – fra Kina til Egypten. I det antikke Grækenland var brydning en af de mest populære sportsgrene.

Brydning er dermed en af de idrætsgrene, der allerede var på programmet ved de første antikke olympiske lege, som blev afviklet år 776 f.Kr.

For at skabe en rød tråd til de antikke lege var græsk-romersk brydning med på programmet ved de første moderne olympiske lege i Athen i 1896. Til gengæld var græsk-romersk stil ikke med ved de to efterfølgende olympiske lege, men vendte dog tilbage i 1908 og har været afviklet lige siden. Den frie stil, som frem for alt var populær i Storbritannien og i USA, har været på OL-programmet siden de olympiske lege i St. Louis i 1904.

Ved årets OL er kvinder med i brydeturneringen for første gang, og de konkurrerer i fire vægtklasser inden for fristil.

Den mest kendte bryder i moderne tid er Alexander Karelin. Den russiske sværvægter var ubesejret i 13 år og hentede tre olympiske guldmedaljer, inden han til sidst måtte se sig besejret i OL-finalen i år 2000 af amerikaneren Rulon Gardner.

Brydning ved OL
Ved årets OL afvikles brydning i følgende vægtklasser:
Mænd, fristil og græsk-romersk stil: 55 kg, 60 kg, 66 kg, 74 kg, 84 kg, 96 kg og 120 kg.
Kvinder, fristil: 48 kg, 55 kg, 63 kg og 72 kg.

Hver brydekamp består af to perioder a tre minutter med 30 sekunders pause mellem hver periode. I græsk-romersk stil angriber bryderen sin modstander med armene og overkroppen, og i fristil er det desuden tilladt at holde fast om modstanderen under taljen.

Bryderen opnår point ved at gennemføre en aktion med succes, f.eks. kast eller rulninger eller ved at få modstanderen ned på madrassen. Jo sværere en aktion er, desto flere point gives der.

Ved overtrædelse af reglerne eller ved passivitet kan dommeren som straf bestemme, at en af bryderne skal ned i parterre, dvs. han eller hun skal ned på knæ, og modstanderen får herefter lov til at tage et greb om ham eller hende. Det giver modstanderen en fordel for hurtigt at få nogle point.

Brydekampen kan afbrydes før tid, hvis den ene bryder er den anden teknisk overlegen (mere end 10 points forskel mellem de to brydere), eller hvis den ene bryder har begge sine skuldre nede mod madrassen i så lang tid, at dommeren vurderer, at den anden bryder har ham eller hende under fuld kontrol.

Brydekampene afvikles i Nongda-hallen, som har plads til 8000 tilskuere.

Danske OL-medaljer
1906 Guld sværvægt Søren Marinus Jensen, DAN

1906 Guld åben klasse Søren Marinus Jensen, DAN

1906 Sølv letvægt Karl Karlsen, Sparta

1906 Bronze mellemvægt Robert Behrens, Hermod

1908 Bronze sværvægt Søren Marinus Jensen, DAN

1908 Bronze letsværvægt Carl Jensen, Thor

1908 Bronze mellemvægt Anders Andersen, DAN

1912 Bronze sværvægt Søren Marinus Jensen, DAN

1920 Sølv sværvægt Poul Hansen, Århus

1920 Bronze letsværvægt Johannes Eriksen, DAN

1932 Sølv letvægt Abraham Kurland, Hakoah

1948 Bronze weltervægt Henrik Hansen, Heros