Historie
Bordtennis, eller pingpong som det også kaldes, så dagens lys i England i slutningen af 1800-tallet. Men det var dog først i begyndelsen af 1900-tallet, at sporten blev rigtig populær. De første verdensmesterskaber blev afviklet i 1926.

Navnet pingpong stammer fra den lyd, der kommer, når bolden rammer bordet. I 1932 blev sportsgrenens officielle navn imidlertid ændret til bordtennis.

Japan dominerede bordtennisturneringerne i 1950’erne og introducerede bl.a. en ny måde at holde bordtennisbattet på – en måde, som kineserne hurtigt adopterede, hvorefter de overtog tronen, som de sad tungt på frem til midten af 1980’erne.

Blandt de lande, der brød den kinesiske dominans, var Sverige, som bl.a. vandt tre hold-VM-titler i træk (1989, 1991 og 1993). I de senere år har Kina dog tilbageerobret den dominerende stilling som verdens bedste hold.

Bordtennis var for første gang på det olympiske program i Seoul i 1988. Målt på antallet af spillere er bordtennis verdenst største sportsgren, hvilket især skyldes, at sporten er meget populær i det befolkningsrige Kina. Det internationale forbund har 187 medlemslande.

Bordtennis ved OL
Der afvikles konkurrencer for både mænd og kvinder. De spiller en singleturnering og en holdturnering. Sidstnævnte erstattede doublerne ved OL i Athen. I Beijing begynder bordtennisturneringen d. 13, og der spilles frem til d. 23., hvor mændenes singlefinale finder sted.

Bordtennis afvikles som en knock out-turnering, hvilket vil sige, at deltagerne går videre i turneringen, hver gang de har besejret en modstander. Taberen er derimod ude af turneringen efter måske kun en enkelt kamp. Hver kamp spilles bedst af syv sæt, og der spilles til 11 point i hvert sæt dog med den undtagelse, at man skal have to point mere end modstanderen for at vinde sættet.

Turneringen afvikles i Beida-hallen, hvor der er plads til 8000 tilskuere.