Historie
Boksning var allerede med på OL-programmet ved de 23. antikke olympiske lege, som blev afviklet år 688 f.Kr. Sammenlignet med nutidens olympiske boksning var den gamle græske variant meget brutal.

Bokserne blev ikke inddelt i vægtklasser, og en kamp varede, lige indtil en af bokserne var slået ud eller rakte en arm i vejret for at vise, at han gav op.

I 1700-tallets England begyndte boksningen mere at ligne den form, vi kender i dag. Der blev indført omgange af tre minutters varighed, og der blev talt til 10, inden en bokser blev erklæret som taber.

Boksning var for første gang med ved de moderne olympiske lege i St. Louis i 1904 – og den dag i dag er det stadig kun amatører, der får lov at deltage i den olympiske bokseturnering. En anden begrænsning er, at kun mænd må bokse.

Blandt de mest berømte olympiske boksere kan nævnes de tredobbelte guldmedaljevindere Teofilo Stevenson og Felix Savon fra Cuba samt Laszlo Papp fra Ungarn.

Nogle af de bedste professionelle boksere gennem tiderne kan prale med også at have vundet OL-medaljer, mens de stadig var amatører. Det gælder bl.a. Muhammad Ali (dengang under navnet Cassius Clay), Floyd Patterson, Joe Frazier, George Foreman, Roy Jones Jr. og Lennox Lewis.

Boksning ved OL
Ved årets OL stiller 286 boksere til start, fordelt i 11 vægtklasser:
Letfluevægt (48 kg)
Fluevægt (51 kg)
Bantamvægt (54 kg)
Fjervægt (57 kg)
Letvægt (60 kg)
Letweltervægt (64 kg)
Weltervægt (69 kg)
Mellemvægt (75 kg)
Letsværvægt (81 kg)
Sværvægt (91 kg)
Supersværvægt (+91 kg)

Ved lodtrækning bestemmes, hvilke to boksere der skal møde hinanden – og kun vinderen af den enkelte kamp går videre i turneringen. De olympiske boksere skal være mellem 17 og 34 år gamle.

En olympisk boksekamp består af fire omgange af to minutters varighed – og med et minuts pause mellem hver omgang. Målet er at ramme modstanderen med så mange rene træffere som muligt eller at forsøge at slå ham ud før tid.

Kamplederen skal stoppe kampen, hvis en bokser har fået for mange slag eller ikke længere er i stand til at forsvare sig. Hvis en bokser bliver slået i gulvet og ikke er i stand til at rejse sig, inden der er gået 10 sekunder, har han tabt kampen. Hvis han kan rejse sig op, fortsætter kamplederen med at tælle til otte, hvorefter han afgør, om kampen skal fortsætte.

Hvis der bliver talt tre gange over samme bokser i en omgang eller fire gang i alt, dømmes han som taber af kampen.

Det er tilladt at ramme modstanderen over bæltestedet, dvs. i maven, på siden af overkroppen, i ansigtet og på siden af hovedet. Slag, som ikke er kraftfulde, eller som rammer modstanderen på armene, bliver ikke talt med.

De fem pointdommere registrerer de rene træffere ved at trykke på en knap, hver gang en bokser rammer den anden bokser. Mindst tre af dommerne skal inden for et sekund have registreret en træffer, for at bokseren får et point.

Hvis bokserne har fået lige mange point efter de fire omgange, vinder den bokser, som efter dommernes mening tog initiativet i kampen og havde den bedste teknik. Hvis det ikke er muligt at afgøre efter disse kriterier, hvem der har vundet, vinder den bokser, som efter dommernes mening har haft den bedste defensiv.

Nogle af de mest almindelige overtrædelser af reglerne er: slag under bæltestedet, fastholdning af modstanderen og slag med åben handske. Ved overtrædelse af reglerne kan kamplederen give en henstilling, en advarsel eller, i ekstreme tilfælde, en diskvalifikation.

To henstillinger for samme overtrædelse medfører automatisk en advarsel, og tre advarsler – uanset hvilken eller hvilke overtrædelse(r) der er tale om – medfører en diskvalifikation.

Boksekampene afvikles i Arbejderhallen, der kan rumme 13.000 tilskuere.

Favoritter
USA, Cuba, Sovjetunionen, Italien og Storbritannien er de fem lande, der har vundet flest OL-medaljer. Især Cuba og Rusland ser ud til at have gode muligheder for at forøge antallet af medaljer under disse olympiske lege.

Danske medaljer

Dansk boksning blev første gang repræsenteret ved legene i London 1908. Den første medalje vandtes i 1920 og den hidtil seneste i 1992.


1920 Sølv fluevægt Anders Pedersen, FIF

1920 Sølv letvægt Gotfred Johansen, Sparta Kbh.

1920 Sølv sværvægt Søren Petersen, Jyden Aalborg

1924 Guld letvægt Hans Nielsen, Jyden Aalborg

1924 Sølv letsværvægt Thyge Petersen, Horsens AK

1924 Sølv sværvægt Søren Petersen, Jyden Aalborg

1928 Bronze sværvægt Jacob Michaelsen, CIK

1932 Bronze letsværvægt Peter Jørgensen, Hermod

1936 Bronze weltervægt Gerhard Pedersen, Esbjerg

1948 Bronze letvægt Svend Wad, Semper Haderslev

1952 Bronze weltervægt Viktor Jørgensen, Sparta Kbh.

1992 Bronze supersværvægt Brian Nielsen, Korsør