Forskercup: Kunsten at koge et års arbejde ned til tre minutter

Til Forskercup 2016 stillede studenterforskere op. Formålet var at præsentere deres forskning på en spændende og meget kompakt måde.

Forskercup: Kunsten at koge et års arbejde ned til tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medicinstuderende øvede sig onsdag i at formidle deres forskning foran fire skrappe dommere, et dygtigt publikum og en enkelt journalist

Findes der to mere forskellige arbejdsmåder end lægeforskerens og journalistens? Mens journalisten hver dag skal sætte sig ind i nye emner, kan forskeren få flere år til at gå med et enormt specifikt projekt. Man behøver ikke være overlæge for at konkludere, at kvaliteten i produkterne er milevidt fra hinanden.

Men der sker noget spændende, når forskerne får besked på at glemme kavalkaderne af fremmedord, de lange metodeforklaringer og komplekse sandsynlighedsberegninger for i stedet at koncentrere sig om at formidle. Det var opgaven for 10 unge studenterforskere onsdag aften.

Til Forskercup på sundhedsvidenskabelig fakultet skal studerende koge et års forskning ned til tre minutter – cirka samme længde som et nyhedsindslag på tv. Og det skal gerne ske så udefrakommende - som undertegnede reporter - kan følge nogenlunde med.

Første medicinstuderende på scenen i bunden af auditoriet var Anja Friis Elliott, som under sit år som forsker har undersøgt, hvordan medicin til psykiatriske patienter påvirker hjerterytmen.

Med et rødt plyshjerte i hånden og en overskuelig kurve på lærredet bag sig lagde hun pædagogisk ud med at forklare, hvad et QT-interval er, så selv salens journalist (stort set) forstod, hvad det var. Og med enkelt sprog konkluderede hun, at brugen af flere typer medicin øgede risikoen for et forlænget QT-interval for kvindelige patienter med skizofreni.

Fængende introer

Der var stillet klare regler op for de unge forskere. De måtte medbringe én rekvisit, og deres data måtte kun fylde én slide. Mantzus, som havde været et halvt år på en fødeafdeling i Tanzania, medbragte en dukke af en fødende kvindes underliv.

Dukkeskrævet skulle hjælpe hende med at illustrere, hvordan nye teknikker kan hjælpe fødende kvinder med at undgå smerter i mellemkødet. På hendes ophold var der skabt gode resultater, idet 72 procent færre af de afrikanske kvinder, som havde været igennem Mantzus’ program rapporterede om smerter efter tre måneder.

Efter hvert speed-oplæg fik dommerne to minutter til at stille spørgsmål og kommentere. Nogle gange var de opklarende, andre gange flabede.

- Vi skabte ejerskab blandt personalet, og det var nok derfor, vi havde så gode resultater, fortalte Julie Mantzus som svar på et om arbejdsforholdene i Afrika.

Det var tydeligt, at deltagerne havde arbejdet med at fange publikums interesse.

- Forestil jer, at klokken er tre om natten, og der pludselig kommer den her ekstremt hylende tone, indledte Lasse Paludan Bentsen sit oplæg om ambulanceredderes brug af ilt.

- Jeg vil gerne tale om bryster, lød den fængende startsætning fra Ronja Mikkelsen, som havde sammenlignet brystkræftpatienter på Færøerne og Island.

Hun havde brugt et par dage på at forberede sit oplæg og en time på at træne selve den mundtlige præsentation, forklarede hun i pausen.

- Det er svært. Vi har haft et helt år til at forske, og det skal ned på tre minutter. Og her i dag skal det være noget, alle kan forstå. På en konference kan man nørde det lidt mere, sagde Ronja Mikkelsen.

Hendes hypotese om, at brugen af mammografi-screeninger på Island gav bedre resultater end på Færøerne, hvor alle midaldrende kvinder ikke indkaldes til screening, kunne ikke bekræftes.

At bruge så lang tid uden at bevise noget nyt er lidt irriterende, medgav Ronja Mikkelsen.

- Men et negativt resultat er også vigtigt, forklarede hun.

Store forskelle

Dommerne havde fået besked på, at den mundtlige præsentation skulle vægte 50 procent i deres bedømmelse. Brugen af lærredet til at vise data (det ene slide) og kvaliteten af selve forskningen talte hver 25 procent. De var meget forskellige i deres vurdering af deltagernes formidling.

- En superbra præsentation, sagde den svenske dommer om Mads Christian Tofte Hansens letforståelige oplæg om, hvor meget støj reddere udsættes for i lægebiler, ambulancer og helikoptere.

Den næste deltager snakkede utydeligt og var mindre pædagogisk.

- Det gik lidt for stærkt for mig, men jeg kommer også fra landet, sagde en dommer.

- Du taler for hurtigt, og der er for meget information på din slide, sagde en anden, og den nervøse deltager måtte komme kritikken i møde.

- Jeg har måske undervurderet de tre minutter lidt.

Vinderen af Forskercup blev Ulrik Havshøj. Han havde forsket i, om en primitiv infektionstest er velegnet til at forudsige, hvor slemt det i sidste ende går med patienterne.

Han fandt ud af, at den såkaldte qSOFA-test havde visse begrænsninger som indikator, og det illustrerede han overbevisende på sit slide, og dommernes spørgsmål havde han også styr på. En ville vide, hvorfor forskerholdet kiggede på resultaterne efter tre dages indlæggelse.

- I har vel ikke siddet og fedtet med tallene?

- Vi har ikke lavet en Penkowa, svarede Ulrik Havshøj kækt inden en mere seriøs forklaring.

Præmien for sejren var en check på 3500 kroner, som blev overrakt af dekanen på Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Ole Skøtt. I sin tale roste han de medicinstuderende for at have sat et år af til at forske.

- Det er rigtig vigtigt, at I alle sammen har gjort det. Det er dét, et universitet handler om.

Der blev uddelt to andre priser. Mads Christian Tofte Hansen med decibel-målingerne i ambulancer vandt sms-afstemningen blandt publikum, og Michael Sørensen fik en buket for aftenens bedste poster-præsentation.

Forskercup: Kunsten at koge et års arbejde ned til tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.