Olympisk pudder og hemmelige pister

En drøm. Hvid puddersne. Der er spor i baggrunden, men ellers er den urørt. Det er fløde for en spinnende kat, blodigt kødben for en hund og uimodståeligt for os, der har passion for at løbe på ski. Kvitffjell har noget mytisk over sig.

Olympisk pudder og hemmelige pister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ski. Kvitfjell er mytisk. Der er sorte, stejle og sikkert livsfarlige pister - og drømme­agtige, bløde skovløjper

Puddersneen ligger uberørt mellem grantræer­ne. Det er tidligt på formiddagen, og på bagsiden af det olympiske Kvitfjell har der ikke været en sjæl, og efter at have fejet en kilometer ned ad vestsiden ad komfortable skovløjper er det tiden at stoppe og fråse i al den fryd, der har gjort skiløb til en mega­industri.

Alt for sjældent oplever man at stå på kanten af en frydefuld oplevelse. Blå himmel med spredte skyer, skov og udsigt så langt øjet rækker. Og det rækker langt i de norske fjelde. Luften er klar, og det handler om at gribe øjeblikket. For skyerne kan hurtigt trække sig sammen og snerre. Ud af intet kan der komme en snestorm, så før man sejler ud i den bløde offpiste, skal man sikre sig.

Der er mange tekniske måder at passe på sig selv. Mobiltelefonen er en af dem, men aftaler med andre skal man også have. Det er som med badning på de hjemlige strande. Gå aldrig alene i vandet.

Magnetisk draget

Helt forberedt var jeg ikke. Det lå ikke i forventningen, at der her i slutningen af februar kunne være jomfruelig sne i et skiområde, der blot ligger 650 kilometer nord for Helsingør-Helsingborg eller to-tre timer fra Oslo i tog eller bil.

Skiene er ikke til det. Der er ikke stropper, de er ikke bløde med en bred bærende skovl i enden. Det er turistski, som man lejer dem i metermål.

Men fristelsen er simpelthen for stor. Skispidserne tvinges af en indre magnetisme ud i den dybe, svævende lethed, som en halv meter frostsne leverer.

Et par minutter er man i skiløbets paradis. Bløøøøde tavse sving - sørg for at holde farten og surf på toppen af det hvide dække - nyde hvert eneste sekund. Det varer et par minutter. En eufori, som er hele rejsen værd.

Et sving ud i lykkeland

Det er de få forundt at få den oplevelse. Man jagter den hvert eneste øjeblik på bjerget, men sjældent er der chance for mere end 10-15 sving i lykkeland. Man må vænne sig til smagen af præpareret pist, for det er alligevel den, man får mest af.

Så galt er det heller ikke i en uge, hvor Norge var overforsynet med sne. Pistemaskinerne arbejdede lystigt natten lang og holdt de hvide motorveje farbare i alle spor og nedkørsler. At være først på pisten efter en "pistenbully" er heller ikke at foragte. Slet ikke på de carvingski, som har gjort skiløb endnu mere tilgængeligt. Slut med at knokle for svingene. Tænk drejet. Og du drejer. Næsten. Bag de store sne-entreprenørmaskiner breder der sig et behageligt tæppe. Blød, glat belægning uden knolde og overraskelser for de første skiløbere. Her kan man også give den gas.

Førsteklasses pist

Pudderet på Kvitfjell har været der siden tidernes morgen, men det var først for et kvart århundrede siden, der blev tænkt alpine oplevelser ind i det godt kilometerhøje fjeld og dets forrevne skovsider ned mod Gudbrandsdalen.

Det var til De olympiske Vinterlege i Lille­hammer, hvor der manglede en frost- og snesikker bjergside, som kunne bære kongedisciplinen - styrtløbet. Nærheden til det allerede kendte Hafjell og OL-hovedbyen Lillehammer var afgørende, og skoventreprenør­maskinerne blev sat til at rydde en førsteklasses pist til skisportens formel 1. Der skulle også bygges en landsby til atleterne, medier­ne, support og publikum, og den lå klar og udfordrende til OL i 1994.

Altsammen på den nordøstlige side. Den kolde side. Her var der snesikkert, og helt på toppen blev der tilmed bygget et lille tårn, så styrt­løberne kunne katapulteres ud i konkurrencen, der sluttede tre kilometer længere nede ved den ydmyge jernbanestation "Kvitfjell" med et højdefald på 854 meter.

Mælkesyre på målstregen

Den tur kan du stadig nyde/knokle igennem, og undervejs er der mulighed for skræmmende sving og lange frie svæv, som vi amatører gør klogt i at holde os fra. Når man glider mælkesyrerystende ind over målstregen i dalbunden, er der gået 10-15 minutter.

OL-guldet blev hentet på blot 1.45.75 - altså knap to minutter, og nordmændene fortæller meget gerne, at vinderen var den norsk afstammende amerikaner Tommy Moe, som snuppede de 24 karat. Akkurat en skispids foran Kjetil André Aamodt.

En forgyldt skispids

Det med skispidsen kan godt tages bogstaveligt. Kjetil vandt sølv med en tid, der var 4/100 dårligere.

OL var kickstarten for Kvitfjell. Lejlighedsbyggerierne blev lavet om til turister. Hotel Gudbrandsgaard - nybygget i norsk herregårdsstil med tungt tømmer, udstoppet elg på væggen og i dag nogenlunde tilgængeligt for en dansk gæst. Prisen for en person, inklusive liftkort og halvpension, er omkring 7000 kroner for fem dage. Beliggenheden er nu som ved opførelsen helt i top. Der er udsigt til OL-styrtløbsløjpen, som hvert år er ramme om det internationale World Cup-cirkus, der midt i marts gæster Norge. Der er blot nogle hundrede meter til den mest berømte lokalitet, Russi-spranget.

Her kom og kommer styrtløberne med 120-130 km/t og flyver ud over en kant, der giver et svæv på 40-50 meter, inden et krapt højresving. På stedet kan man teste sit eget mod. Der er en laserfartmåler, der viser maks-hastigheden på et digitalt display. Men pas på. Der er forskel på racingski og begynderbrædder.

Drømmen om at gå over bjerget og ned på den mere solrige østside er i dag gået i opfyldelse. Norske oliemillioner er gledet ned ad fjeldsiden og har efterladt nye pister, hytte- og lejlighedskomplekser. Smukt føjet ind i landskabet. Der er blevet brugt store ressourcer på at bevare miljø og kvalitet - 300 højsæterhytter er renoveret eller genopbygget. Det meste er privatejet og lejes ikke så meget ud. Det er ensbetydende med plads på pisterne. Næppe til gavn for turistbranchen, men for os andre et hemmeligt paradis - som nu ikke længere er så hemmeligt.

Rejser var inviteret af Innovasjon Norge.

Af Ivar Juel Nordentoft

ijn@jfmedier.dk

Olympisk pudder og hemmelige pister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce