Basilicata har kun en meget kort kyststrækning, men den smule, som regionen råder over, er gudesmuk. Foto: Kristoffer Flakstad

Maratea: Amalfikystens hemmelige og vidunderlige lillesøster

Maratea: Amalfikystens hemmelige og vidunderlige lillesøster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er du træt af sommerferie i det turistprægede Norditalien og den overrendte Amalfikyst? Så prøv badebyen Maratea syd for Napoli. Her holder italienerne selv ferie - især fordi byens strande og det hyggelige centrum besøges af langt færre turister end de mere kendte destinationer.

Der er trængsel og varmt i Napolis lufthavn, og det er en sand befrielse, da vi efter en hektisk ankomst befinder os på vejen sydpå mod regionen Basilicata. Vi suser forbi afkørsler til den berømte og overrendte Amalfikyst, trafikken tynder ud, og snart befinder vi os i Basilicatas naturskønne verden af tårnhøje bjerge, frodige dale og åbne sletter - de såkaldte pseudo-stepper med delvist opdyrket land. Kysten ligner til forveksling Amalfikysten, bare uden byer. Vejen snor sig ud og inden med stejle klipper på den ene side og det glitrende Middelhav på den anden. Fra bilvinduet nyder vi synet af smaragdgrønne laguner, små oliven- og appelsinlunde på terrasser i det skrånende terræn og de blå bjerge, der rejser sig i horisonten mod syd, hvor Italiens støvlespids begynder. Og endelig dukker den op - Syditaliens næsten ukendte ferieby Maratea, der putter sig i et grønt dalstrøg hævet over kysten og udmærker sig ved at være befriet for det rendsammen af nordeuropæere, der med deres entourage af skrigende børn og medbragte rugbrødslagre har indtaget en lang række andre italienske feriedestinationer. Det går hurtigt op for os, at vi er kommet til en atypisk kystby. Maratea er spredt ud på et stort og kuperet område, der tæller både strande, en marina med lystbåde og flere små serveringssteder - og så selve bykernen, som ikke ligefrem ligger i gåafstand fra kysten. Efter at have tjekket ind på vores hotel, kører vi derfor i bil op til centrum og går en lille tur rundt i den pastelfarvede by. Det var grækerne, der anlagde byen, længe før Romerriget opstod. I oldtiden fungerede den som en ladeplads, og senere blev Maratea altså til en hel by, som romere, arabere, normannere og flere andre kulturer på skift har haft kontrollen over og præget på forskellig vis op gennem historien. Her er skønhed og ægte Italien for alle pengene.

Der hviler en eksotisk stemning over resortet La Secca med dets mange bananplanter og forrevne kyst. Foto: Kristoffer Flakstad
Der hviler en eksotisk stemning over resortet La Secca med dets mange bananplanter og forrevne kyst. Foto: Kristoffer Flakstad

En henslængt stund på torvet

Roen har sænket sig over Marateas bykerne, der står klædt i ferskengule, lyserøde og beige pasteller. Indimellem dukker et panoramakig til det omkringliggende landskab op med den frodige dal og de høje bjerge bagerst. Enkelte turister er som vi på eftermiddags-slentretur, og der oses og shoppes i gadernes små butikker med tøj, sko og lokalproducerede varer som olivenolie, vin og pasta. Andre har sat sig på byens intime torv Piazza Buraglia over en læskende fadøl eller en Aperol Spritz. Vi følger deres eksempel og slår os ned omkring et bord ved caféen Di Laprea. En lille, lyseblå Fiat 500 fra fordums tid kommer pludselig rullende forbi torvet, og det er i det hele taget, som om herlige italienske klichéer står i kø her i Marateas ældgamle hjerte. Ja tak!

Snart efter står der små skåle foran os med grønne oliven og taralli - den syditalienske variant af pretzel, bagt på durumhvede, olivenolie, salt og stødt fennikel. Og lidt efter får vi også vores rubinrøde cocktail, Negroni, med Campari, vermouth og gin. Over denne ærkeitalienske aperitif er det blevet tid til at sænke skuldrene oven på den lange, snoede køretur gennem Basilicata. Mens solen er på vej ned og bader Marateas gamle bykerne i et gyldent lys, sidder vi i stilhed og betragter gadens teater og nipper til den bittersøde drink.

Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad
Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad

Tropisk stemning ved hemmelig strand

Personalet på vores hotel anbefaler os dagen efter at køre til den lidt hemmelige strand ved navn La Secca. Det er hverken den længste eller bredeste af Marateas strande, men receptionisten forsikrer os om, at det er den hyggeligste. Den ligger i forbindelse med et lille resort med samme navn, og fra parkeringspladsen skal vi først igennem en eksotisk, plantage-lignende have. Helt ude til vandet strutter bananplanter med store, skærmende blade, og der er noget tropisk over den forrevne kyst, det topasblå hav og klaserne af bananer, der hænger over os. Lidt efter når vi hen til selve stranden, der mere har karakter af en lagune inde mellem en vulkansk landtange og en stejl klippehalvø. Tomme liggestole står klar til at modtage dagens første badegæster. Vi betaler de få euro, det koster at leje dem, og er ikke sene til at få dyppet tæerne. Lagunens stille vand er lunt og så indbydende, at formiddagens første dukkert må overstås i en fart. Imens kommer flere og flere gæster til La Secca, og den lille strand fyldes af italiensk småsnakken under de skyggende parasoller. Mens nogle får sig en sludder stående ude i vandet, ligger andre i stilhed og læser i medbragte paperbacks. Her er et minimum af andre sprog end italiensk, og stranden er herligt befriet for den larm og de enorme menneskemængder, der kan være bagsiden af det ellers så vidunderlige Italien. Fra baren nogle etager længere op ad klippen bag stranden er der en fremragende udsigt. Der er gang i espressomaskinen, og efterhånden som middagssolen varmer stedet op, langes der også kolde forfriskninger over disken. Til frokost nyder vi her frisklavede panini med lokal mozzarella og de mest solmodne tomater, man kan ønske sig. Mens vi spiser vores frokost, kan vi se ned ad Basilicatas bjergrige kyst. Der findes utvivlsomt bedre og større strande i Italien end La Secca, men hvis det er fred og lokalliv, man er på jagt efter, føles Maratea som en omfavnelse. I dette sekund kunne en ferie ikke føles meget bedre. Det kunne livet heller ikke.

Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad
Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad
Det er hovedsageligt italienere, der holder ferie ved Maratea. Byen er ikke blevet opdaget af den store omverden endnu. Foto: Kristoffer Flakstad
Det er hovedsageligt italienere, der holder ferie ved Maratea. Byen er ikke blevet opdaget af den store omverden endnu. Foto: Kristoffer Flakstad
Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad
Lagunen ved La Secca er et dejligt sted at tage en dukkert. Vandet er lunt og klart. Foto: Kristoffer Flakstad

Maratea: Amalfikystens hemmelige og vidunderlige lillesøster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om rejsen
Journalisten var inviteret af ENIT - Den Italienske Stats Turistbureau.
Vejen dertil
Rejsetidspunkt: Badesæsonen begynder i april og slutter i oktober. Der kan dog sagtens være lune solskinsdage også i marts og november. Undgå august - den varme måned, hvor italienerne selv holder ferie.Transport: Den nærmeste lufthavn er Napoli. Her bør man leje bil og køre selv de tre-fire timer til Maratea. Der går dog også tog direkte fra Rom til Maratea.

Mad og drikke: Der er fisk og skaldyr på menuen i Maratea. Her fås også gode pizzaer - og retter fra det lokale køkken, som overvejende er vegetarisk og domineret af ingredienser som linser, bønner, tomater, olivenolie og groft brød. Der er masser af gode, lokale vine - både rød, hvid og rosé.

Shopping: Marateas centrum rummer både sko- og tøjbutikker samt forretninger, der sælger lokalproducerede varer som tørret chili, pasta, olie og vin.

Overnatning: De fleste af Marateas hoteller ligger tæt på vandet og satser på turister, der især kommer for at nyde strandlivets glæder. Her er alt fra mondæne alternativer til små B&B's.

Se mere på http://discoverbasilicata.com.