Konceptet er godt tænkt: Tjek ind på et hotel og tænk ikke på at flytte ud igen før om en uge. Og alligevel får man set fire-seks byer, øer eller områder i løbet af syv dage, fordi hotellet hver nat flytter sig til en ny by.

Men bekvemmeligheden ved et krydstogt stopper ikke her: På hver eneste destination undervejs er der arrangeret udflugter, som passagererne på forhånd kan melde sig til, og når de er tilbage på skibet, venter overdådige frokoster og middage, alskens underholdning, spil, motionsrum, kurser i alt fra blomsterbinding til at lære at spille bridge eller danse tango, og hvis det koster en forstuvet fod eller giver hjerteflimmer, henvender man sig blot til skibets læge.

Den slags - ikke lægebesøgene, men alt det andet - bliver man afhængig af. Jeg mindes ikke at have talt med en eneste, som ikke har lyst til at prøve et nyt krydstogt efter det første.

Ferieformen var i mange år forbeholdt velhavere og folk, som sparede sammen i årevis til deres livs rejse. Men i takt med at det er blevet billigere at flyve til de byer, hvorfra krydstogtskibene sejler, og konkurrencen mellem rederierne er blevet skærpet, har flere fået råd til at tage på cruise, som det lige så hyppigt kaldes.

Man skal være godt inde i historien for at vide, at krydstogter ikke er fænomen fra efterkrigstiden. Helt tilbage i 1844 inviterede Peninsular & Oriental Steam Navigation Company de første gæster om bord på rederiets postbåde - mod betaling, selvfølgelig. Skibene sejlede mellem England og Den Iberiske Halvø, men snart kunne passagerer også gå om bord på postbådene i Southampton og lade sig transportere til eksotiske steder som Malta og Athen.

Dengang var der næppe nogen, der i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at skibe 175 år senere ville sejle rundt med over 5000 passagerer, som ikke skulle fra A til B, men som primært var om bord for at forlyste sig, slappe af, spise og drikke til revnegrænsen og bade - ikke i havvandet, men i en stor pool om bord.

Grænsen for krydstogtskibenes størrelse og tilbud om bord rykker sig hele tiden, og for nogle er det et mål i sig selv at holde ferie på de største af slagsen, mens andre foretrækker de mindre og mere intime. Og det er i virkeligheden en af de vigtigste beslutninger at træffe, når man første gang skal på krydstogt. Måske lige så vigtigt som det område, man vil besøge.

I dagens udgave af Magasinet Rejser har vi tema om krydstogter, og reportagerne giver samlet et fint indtryk af, hvad der venter én, hvis man booker sig ind på et luksuskrydstogt i Caribien og Middelhavet eller på et flodkrydstogt i Europa.

 

  • Thorup_Søren_(2015)_003

    Af:

    Jeg er rejseredaktør og dermed ansvarlig for Rejser, som produceres på Fyens Stiftstidende, men udkommer med koncernens - Jysk Fynske Mediers - 13 dagblade. Jeg har været ansat på Fyens Stiftstidende siden 1984. De første mange år som feature- og reportagemedarbejder, men efterhånden som rejsestoffet er blevet opprioriteret, har det fyldt mere og mere af min arbejdstid, og nu beskæftiger jeg mig ikke med andet. Dog er jeg også ansvarlig for det årlige golfmagasin, som koncernen udgiver. Har sammen med journalist Poul Husted skrevet reportagebogen "Næste år i Jerusalem" (1984).