I dag hedder det efterårsferie, men før i tiden kaldte man det for kartoffelferie. Tag med tilbage til dengang skolefri var lig med arbejde i marken, når Den Fynske Landsby inviterer sine besøgende med til at høste kartofler og lave roelygter.

En arkitektonisk, velskåret glasfacade er indgangen til Den Fynske Landsby. Den moderne indgang fungerer ikke kun som billetskranke og museumsbutik, men også som en slags tidsmaskine, der fører sine besøgende fra brummende odenseansk biltrafik på Sejerskovsvej tilbage til en landsbystilhed á la 1800-tallet. Sådan en rejse tager museets formidlingsleder, Benedikte Jeppesen, denne journalist med på. På rejsen vil hun fortælle om museets aktiviteter i efterårsferien, som afspejler museets formidlingspolitik. Selv om det kan lyde som et kedeligt ord, er det med til at gøre Den Fynske Landsby til et levende sted.

Den Fynske Landsby

Frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense byder på aktiviteter i uge 42, hvor besøgende blandt andet har mulighed for at støbe lys, lave roemænd, lære at kniple, høste kartofler og bage kardemommekager.Det levende museum består af gårde og huse, der oprindeligt har stået rundt omkring på Fyn. Museet afspejler tiden og livet på landet i 1800-tallet, som blandt udklædte formidlere fortæller om.

Museet danner også rammer om arrangementer som store koncerter og teaterforestillinger.

Efterårsaktiviteterne finder sted fra den 16. til den 20. oktober fra klokken 11-15.

Læs mere på hjemmesiden www.museum.odense.dk

- Og så autentisk som muligt, tilføjer Benedikte Jeppesen, mens vores skosåler knaser afsted på en sti, hvor der på den ene side møffer brogede grise rundt bag en indhegning, mens en flok gæs strækker hals og skræpper højt, da vi passerer dem.

Så helt stille er der ikke i landsbyen.

- En gås ligger på æg i nærheden, derfor er de i et ekstra skrapt humør, forklarer formidlingslederen og får sit påhæng til at gå udenom de olme fugle i en ekstra god afstand.

Grøntsagernes guldklump

Gæssene er ikke de eneste dyr, der bor i Den Fynske Landsby, der er et frilandsmuseum, som afspejler livet på landet i 1800-tallet. Landsbyen består af huse og gårde, som oprindeligt har stået omkring på Fyn og er blevet flyttet til Odense. Mellem bindingsværkshuse og hestevogne spankulerer en fritgående hane forbi, mens et langstrakt "muuhh" bryder gennem efterårstunge trækroner. Landsbyen har også heste, som snart skal på arbejde i landsbyens kartoffelmark, når efterårsferien melder sig. Eller nærmere betegnet kartoffelferien, som det hed før i tiden.

- På landet i gamle dage var det normalt at gå i skole og arbejde på gården hver anden dag. Fra 1823 fik børnene desuden fri til at hjælpe med at grave kartofler op, som skulle bruges vinteren over, forklarer Benedikte Jeppesen.

På frilandsmuseet pløjer museets landmænd en kartoffelmark op med hestekraft og får kartoflerne til at pible frem, som det formidlingslederen kalder små guldklumper. De besøgende kan høste kartoflerne i små poser og tage dem med hjem.

- Børnene synes det er rigtig sjovt, men de voksne bliver også revet med af stemningen. Selv japanske turister i fine sko kan ikke lade være med at gå ud i marken og samle kartofler, fortæller hun.

Netop det at få beskidte hænder og selv at være med til museets aktiviteter er kernen i museets formidling. Efterårsferien byder derfor også på muligheder for at lave blandt andet roemænd, kastanjedyr og bage gammeldags kardemommekager. Formidlingschefen kalder det learning-by-doing.

- For ældre generationer bringer det minder frem, når de går omkring i husene, men for yngre mennesker kan det være svært at forholde sig til de historiske bygninger, hvis ikke vi gør historien levende, fortæller Benedikte og viser ind i et bindingsværkshus, der oprindeligt har stået i Torup.

Velbagt historie

På vej ind bliver historien næsten for levende for journalisten, der hurtigt lærer, at man skal passe på dørtrin i sådan nogle gamle huse, hvor mange års slid har udhulet stengulvet ved trinnet. Efter at have orienteret sig efter flere af sådan nogle fælder, viser Benedikte Jeppesen videre ind i huset til en stor bageovn, der skal bage kardemommekager i efterårsferien. Det er for eksempel en af de aktiviteter, der ligger højt på det, som formidlingschefen kalder oplevelsesbarometret.

- Uanset alder er det sjovt selv at skabe ting, lave og smage mad. Får man samtidig historisk viden, bider det sig ofte bedre fast i erindringen. Det er i virkeligheden ret basalt, fortæller hun.

Til at få historisk viden til at sætte sig fast, er der knyttet formidlere til landsbyen, der klædt i historiske dragter, udfører arbejdsopgaver og fortæller om datidens daglige gøremål.

- Misforstå mig ret. Det er ikke kun fordi, vi kan lide at gå rundt i lækkert tøj fra gamle dage. Det vigtigste er dialogen med vores besøgende, hvor vi formidler historisk viden med udgangspunkt i vores faglighed, fortæller Benedikte Jeppesen, der selv er indehaver af både en lærerinde- og bondekonedragt. Dem ifører hun sig, når hun selv formidler i landsbyen - ofte i forbindelse med madlavning, hvor hun laver fynske egnsretter som for eksempel retten ruskomsnusk.

Selv om aktiviteterne er underholdende, er det ikke kun for sjov, at museet lægger vægt på oplevelser. Historien fra den periode har afgørende betydning for, hvordan samfundet er indrettet i dag.

- Den periode, vi repræsenterer, ligger til grund for nutidens samfundskultur. I et nutidigt perspektiv oplever vi også, at folk er interesseret i rejsen fra jord til bord og nysgerrige efter, hvor tingene kommer fra, fortæller Benedikte Jeppesen og nævner farvning af garn som et håndværk, der er blevet et stort tilløbsstykke.

Udskæring af gris

Formidlingslederen viser vejen ud af den gamle gård. Ikke langt derfra læner en håndfuld skolebørn sig ind over et hegn. For inde bagved stikker en stor so sin tryne ud af sin stald. Hun vejrer vinden, for under hende er et kuld grisebasser, der skal udenfor for første gang i deres liv.

- I et kulturhistorisk perspektiv giver det god mening at vise livet på landet, hvor selvforsyning var en del af årets gang. Basalt set drejede alt, hvad man gjorde dengang om at få noget at spise. Det gælder ikke kun korn og grøntsager ved dyrkning af jorden, men også kød. Dyr dengang var ikke kæledyr, men brugsdyr, forklarer hun.

For at afspejle den tids liv og arbejdsgang viser museet i efterårsferien derfor en slagtning og udskæring af en gris.

- Set fra en nutidig vinkel handler det også om, at vi gerne vil medvirke til at vise, hvor mad som lun leverpostej og koteletter kommer fra. Vi kan stå inden for, hvad vi gør og hvorfor. Vi tager de besøgende i hånden ved at fortæller om processen inden og undervejs, fortæller hun om slagtningen, som foregår efter lovpligtige regler.

Vi trisser derefter videre langs med landsbyens stisystem, indtil vi når til museets nyeste område Børnenes Landsby. Det er en legeplads, der åbnede først på sæsonen. Udskårne trædyr i virkelig størrelse er dens hovedattraktion. De er skabt af kunstnerne Allan Bo og Niels-Erik Øhlenschlæger.

- Børnene er vildt glade for at lege her. De rider på den store træhest og fodrer trægrisene. Også voksne leger med, fortæller Benedikte Jeppesen, inden hun viser vejen tilbage til den store glasindgang, hvor turen går tilbage til parkeringsplads, tung trafik og nutiden. Tidsrejsen er slut for denne gang.

  • fyens.dk