Danskerne er blandt de mest rejsende i verden, men spørgsmålet er, om nogle - både for deres egen og andres skyld - burde blive hjemme.

Jeg har tænkt tanken mange gange, når jeg gennemgår behandlede klager i Pakkerejse-Ankenævnet. Bevares, der er rejsende, som åbenlyst har en "sag", og fint, at forbrugerne har et sted at gå hen med deres utilfredshed, men et stort antal klager drejer sig altså om bagateller, og alligevel forventer klagerne at få flere tusinde kroner eller endda hele rejsens pris refunderet.

En charterrejse - for nu at tage en af de mest populære ferieformer - er i sin opbygning ganske simpel: En flytransport, eventuel bustransport til og fra hotellet, et hotelværelse med eller uden forplejning og måske et par udflugter. Men dykker man ned i hver enkelt serviceydelse, kan utroligt meget alligevel "gå galt". Præcis som man kan erfare, når man selv arrangerer sin ferie. Spørgsmålet er kun, hvad man med rette må kunne forvente af uregelmæssigheder i forhold til drømmescenariet, og hvad der skyldes sjusk eller uprofessionalisme, som kan berettige til en klage.

Jeg ved ikke, om danske rejsende taget over én kam er særligt fintfølende, men det forekommer mig, at kravene om en gnidningsfri ferie er urealistisk høje, og at der blandt mange ikke er en forståelse for, at ferieugen så at sige transmitteres live ligesom en fodboldkamp. Først når dommeren har fløjtet sidste gang, kender man resultatet og kan analysere hændelserne i kampen/ferien.

Jordskælvet på Kos i forrige uge var - selvfølgelig - en af de uforudsigelige og mere dramatiske begivenheder, som ingen ønsker sig på ferien. Men i stedet for at glæde sig over at have overlevet brokkede danske charterrejsende sig i BT over manglende service fra et par charterrejsearrangører - tilsyneladende uden nogen fornemmelse for, hvilket pres de bliver sat under, når gæster under kaotiske forhold skal flyttes til uskadte hoteller - hvis der overhovedet er ledige værelser midt i højsæsonen.

En 57-årig kvinde fortalte, at hun havde ringet forgæves til rejsebureauet utallige gange siden jordskælvet. "Jeg synes, at det er for dårligt, at vi ikke bare har fået en beroligende sms".

Kvinden og hendes mand kunne ikke komme i bad, gå på toilettet eller skylle hænder, fortalte hun.

Undskyld mig: Ville det være helt utænkeligt at gå ned i supermarkedet og købe vådservietter?

Men det skulle blive værre: "Vi vil bare gerne skifte hotel. At nogen kommer med noget vand til os. Hotellet siger, at vi selv kan gå ned og købe vand, men vi kan ikke smide fem liter kildevand i toilettet, hver gang vi bruger det. Der er ikke meget ved at være på ferie på den her måde", fortæller kvinden og tilføjer: "Ferien er ødelagt. Fuldstændig."

Måske er det en god idé ikke blot at se den perfekte ferie for sig, men også at indregne små og store bump og derpå gøre op med sig selv, om det ikke er bedre at blive hjemme.

 

 

 

  • Thorup_Søren_(2015)_003

    Af:

    Jeg er rejseredaktør og dermed ansvarlig for Rejser, som produceres på Fyens Stiftstidende, men udkommer med koncernens - Jysk Fynske Mediers - 13 dagblade. Jeg har været ansat på Fyens Stiftstidende siden 1984. De første mange år som feature- og reportagemedarbejder, men efterhånden som rejsestoffet er blevet opprioriteret, har det fyldt mere og mere af min arbejdstid, og nu beskæftiger jeg mig ikke med andet. Dog er jeg også ansvarlig for det årlige golfmagasin, som koncernen udgiver. Har sammen med journalist Poul Husted skrevet reportagebogen "Næste år i Jerusalem" (1984).