Presseetik/Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis følger de presseetiske regler, som er besluttet af Danske Medier og Dansk Journalistforbund i foråret 2013.

Anmodning om genmæle eller klager over de to mediers indhold eller handlemåde kan rettes direkte til henholdsvis:

Chefredaktør for Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

Troels Mylenberg
Banegårdspladsen,
5000 Odense C
trmy@fyens.dk
Tlf.: 66 111111

eller

Troels Mylenberg
Sct. Nicolai Gade 3,
5700 Svendborg
trmy@fyens.dk
Tlf.: 6221 4621

eller til

Pressenævnet
Adelgade 11-13, 4.
1304 Kbh. K
sekr@pressenævnet.dk
Tlf.: 3315 5564

Vær opmærksom på, at klager til Pressenævnet skal være skriftlige, og at der er en forældelsesfrist på 28 dage.

Udover de centralt fastsatte regler har vi vedtaget et sæt supplerende presseetiske regler for Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
De følger her:

Journalistikken

De to bladhuse står for en journalistik, der er fair, kritisk, saglig og hviler på korrekte oplysninger. Journalisten skal gå til opgaven med åbenhed og uden fordomme, og skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Løfter om solohistorier eller andre fordele må ikke påvirke den journalistiske hæderlighed eller få indflydelse på vinkling eller placering i aviserne.

Vi lader i særlige tilfælde kilder gennemlæse artikler inden offentliggørelsen med henblik på at undgå faktuelle fejl og misforståelser. Det er op til den enkelte journalist at bedømme, hvornår en kilde skal have mulighed for gennemlæsning.

Citater skal være korrekte og dækkende for, hvad kilden har sagt. Vi tilstræber at ligge så tæt på talesprog som muligt.

Det er tilladt at luge eksempelvis bandeord og meningsforstyrrende elementer ud, så længe citatet er dækkende for den holdning, kilden ville tilkendegive.

Alle centrale parter i en sag skal have mulighed for at komme til orde. Den kritiseredes parts synspunkter må ikke nedtones eller gemmes til sidst. Den kritiserede parts synspunkter skal forsøges hentet hjem i rimelig tid før publicering.

Der skal samtidig være et rimeligt forhold mellem den tid, der er brugt på research og den tid, der gives til at reagere.

Ønsker vedkommende ikke at udtale sig, skal det fremgå af artiklen.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder. Når det kan være nødvendigt af hensyn til at belyse en sag, skal kildens begrundelse for at være anonym vurderes kritisk. Bruges opdigtede navne i forbindelse med anonyme kilder, skal det angives i begyndelsen af artiklen.

Som udgangspunkt taler Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis med alle de kilder, der optræder i aviserne. Det skal fremgå af artiklen, hvis et citat fra en kilde er fremkommet per mail eller en pressemeddelelse.

Er oplysningerne i en artikel kommet frem gennem et ophold betalt af eksempelvis rejsearrangør, erhvervsvirksomhed eller humanitær organisation, skal det fremgå af artiklen, hvem betaleren er.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis betaler ikke for tip, oplysninger eller medvirken i artikler.

Navneregler

Ved ubetinget fængselsstraf på mindst et år eller derover bringes fuldt navn og alder.

Det gælder dog ikke ved domme i incestsager, hvor navnet på den dømte af hensyn til den krænkede part undlades.

Ved en delvis betinget dom bringes kun navn , hvis den ubetingede del af straffen er på et år eller derover.

I almindelighed bringes ikke navne på sigtede/tiltalte før en dom.

En undtagelse er de situationer, hvor den sigtede selv vælger at deltage i den offentlige debat.

Ved meddelelse om politianmeldelse mod en navngiven person skal vi være varsomme før offentliggørelse.

Spiritus og promillekørsel omtales ikke, medmindre kørslen har vakt særlig opsigt eller der er tale om en alvorlig ulykke. Navn nævnes i almindelighed ikke med mindre det udløser en straf på mindst ét års fængsel.

Ved trafikulykker bringes navne på omkomne af hensyn til eventuelle pårørende kun, såfremt navnet er frigivet af politiet. Selvmord eller selvmordsforsøg omtales i almindelighed ikke.

Hvis den, der har forvoldt andres død, overlever efterfølgende selvmordsforsøg, vil der som regel være tale om en drabssag. Herefter følges de normale navneregler.

Navnet på et offer i en mordsag bringes, hvis vi har sikker identifikation. Navnet bringes hverken på web eller print, før vi er sikre på, at den nærmeste familie er orienteret.

Sigtes eller tiltales personer for lovovertrædelser på områder, hvor de indtager tillidsposter, høje embeder eller har særligt ansvar, bringes i almindelighed navn. Det samme kan gælde i offentligheden særligt kendte personer, der sigtes eller tiltales for alvorlige forbrydelser. Det afgøres fra sag til sag af chefredaktionen, om navnet offentliggøres.

Enhver rets- og kriminalreportage skal indeholde sigtelsens eller tiltalens art og så vidt muligt sigtedes/tiltaltes stilling til skyldsspørgsmålet.

I forbindelse med omtale af ulykker nævnes navne på eventuelle dræbte, hvis de er frigivet af politiet. Hvis pårørende ikke ønsker navnet offentliggjort, nævnes navnet ikke.

I andre sager – eksempelvis miljøsager og civile sager – nævnes navn fra sagens start uanset straffens længde, hvis det er væsentligt for forståelsen af sagen. Det må i sådanne sager anses for væsentligt for offentligheden, at navnet nævnes.

I sager, hvor der er tale om en offentlig person med et offentligt hverv eller en person, der skønnes at være kendt i en bred offentlighed kan navnet også nævnes.

Fotopolitik

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bringer ikke manipulerede fotos. Hvis fotos er ændret til illustrationsbrug – for eksempel i collageform eller som bearbejdede temabilleder – skal det klart fremgå af billedteksten.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis afspejler virkeligheden og bringer derfor billeder fra ulykker, krige, terrorhandlinger og naturkatastrofer. Billeder af døde og hårdt kvæstede bringes kun, når der er væsentlig, journalistisk begrundelse for det og altid med det fornødne hensyn til ofre og pårørende.

Når vi bruger amatørfotos fra eksempelvis politiaktioner og ulykker gælder samme krav til hensynsfuldhed, som når billederne er taget af vore egne fotografer.

Om journalisters brug af lydoptager

Lydoptager bruges ofte ved kritiske interviews, konfliktorienterede artikler eller ved emner, der kræver stor nøjagtighed.

Lydfiler gemmes i minimum fire uger efter offentliggørelse af historien. Det er tidsfristen for klager til Pressenævnet.

Når journalisten har præsenteret sig som journalist fra Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis og har sikret sig, at kilden ved, at vedkommende befinder sig i en interview-situation, er det ikke nødvendigt at oplyse om, at interviewet bliver optaget digitalt, idet vi går ud fra, at kilden er interesseret i så præcise citater som muligt.

Skal interviewet gengives tilnærmelsesvis ordret – som i eksempelvis et Til Sagen-interview eller Minut-interview – bør kilden have at vide, at det optages, så vedkommende har mulighed for at indrette sine svar efter det.

Vi respekterer, at oplysninger givet off record netop modtages uden mulighed for gengivelse. Og altså uden at optageren er slået til.

Om journalisters brug af sociale medier

Medarbejdere på Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis må ikke på FaceBook, Twitter, LinkedIn eller i andre offentligt tilgængelige, sociale medier optræde på en måde, der kan kompromittere avisens omdømme eller journalistens faglige integritet.

Ingen ansatte på Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis må udnytte deres stilling på avisen til at opnå private fordele.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis begrænser ikke ansattes grundlovssikrede ret til at ytre sig eller være medlem af politiske partier, foreninger eller organisationer. Men kravet om troværdighed i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis kan gøre et politisk eller andet engagement uforeneligt med dele af arbejdet på redaktionen. Ansatte har pligt til at orientere chefredaktionen om engagementer, der kan skabe tvivl om pågældendes habilitet.

Om webben

De almindelige regler for fair, kritisk og saglig journalistik gælder for journalistik, der offentliggøres på avisernes web-sider.

Selv om det går hurtigt på nettet, skal personer, der bliver mål for kritisk journalistik eller angreb fra andre kilder have rimelig tid til at forsvare sig. Hvis der er tale om personlige angreb, der kan opfattes som krænkende eller skadelige, offentliggør vi ikke historien i bidder som det ellers er praksis på webben. Begge sider af sagen skal præsenteres fra begyndelsen.

Vi videregiver ikke ukritisk nyheder fra andre medier uden at tjekke indholdet.

Citater fra andre medier, sker det med tydelig kildeangivelse.

Afindeksering af netartikler
Fyens.dk sletter ikke artikler. I særlige tilfælde har vi mulighed for at afindeksere artikler, så de ikke kommer frem i Googles søgeresultater. Du kan ansøge om at få afindekseret artikler her.

Rettelser og beklagelser

Redaktionerne på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis retter fejl og misforståelser.

Kontaktes en redaktionel medarbejder mundtligt eller skriftligt af en kilde eller en læser med en påstand om en fejl i avisen, så skal sagen undersøges straks.

Vi ønsker så vidt muligt også at få klagerne skriftligt. På e-mail, fax, papir.

Modtager en journalist/fotograf en klage direkte, så afleveres denne til redaktionsledelsen, der står for behandling af sagen – bistået af den implicerede journalist eller fotograf.

Svaret til klageren kommer fra redaktionsledelsen.

Odense, den 29. april 2013

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

Ansøgning om at få fjernet artikler fra søgeresultater