Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vuffelimiau på dyrehospitalet

Se billedgalleri
Se hvordan det seneste påfund indenfor kæledyrs-pleje ser ud. Her er Waterwalkeren i funktion.

Vuffelimiau på dyrehospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patienten er i centrum på det nyåbnede privathospital på Rugårdsvej i Odense.

ODENSE: Der er ingen portører, og der ligger ingen patienter i senge. Der ligger heller ikke patienter på gangene. Faktisk fylder patienterne ikke så meget - med enkelte undtagelser som dagens engelske patient, Guffi, der både fylder, savler, vælter og tromler omkring som en elefant i en glasbutik - eller som en mastiff på et privathospital.

For det er her, vi er. Privathospitalet på Rugårdsvej. Nyåbnet, toplækkert, særklasse. Patienten i centrum. Ingen ventelister, ingen strejkende sygeplejersker.

Intet virvar af forskellige læger - i dag er det Peter, Henrik og Simon man møder. Bibi og Gitte assisterer og finder patientjournalerne frem ude i receptionen.

Patientflowet er hurtigt. Hvis ultralydsscanningen viser uønskede ting, hvis røntgenbilledet afslører en brækket knogle, blod- eller vævsprøven siger, at der skal ordineres medicin, så sker det lige efter undersøgelsen.

Der er ikke noget med en indkaldelse om en uge, når svaret foreligger. Hospitalet har eget laboratorium, tager sine egne digitale røntgenbilleder og har apotek.

Hjerteoperationer

- Vi mangler karkirurgi. Vi opererer ikke hjerter - det er ikke kommet endnu, selv om jeg da i Italien har set bypass-operationer af hjertepatienter. Herhjemme har jeg kun hørt om ukomplicerede hjerteindgreb, hvor et par klip kan forvandle en hjertesyg hund til en rask hund, fortæller Simon Vølund.

- Der tilbydes i dag behandlinger til kæledyr, som man ikke ville have forestillet sig, da jeg læste til dyrlæge. Ting bevæger sig. Hunde og katte er ikke længere bare dyr. De er familiemedlemmer, fortæller han.

Kræftbehandling med kemo er et speciale, som Odense Dyrehospital også tilbyder. Simon Vølunds partner dyrlæge Peter Maasbøll Skov blev sidste år godkendt til at måtte sætte kæledyr i behandling med kemoterapi, og de to har været kammerater siden studietiden.

En afgørende forskel til almindelige sygehuse er også, at behandlingen kan være meget drastisk. Aflivning. Aktiv dødshjælp. For dyrlæger har det altid været en naturlig ting.

Hundens advokat

- Men ting flytter sig. Grænsen for, hvad vi kan gøre, og hvad folk ønsker, ændrer sig. Der er flere penge at gøre med. Vi lever i et luksusland, og jeg blander mig ikke i, om man hellere vil have sin hund opereret end købe nye alufælge.

- Men selvfølgelig har jeg en moral som dyrlæge. Du foretager ikke et åbenlyst håbløst indgreb, og du skal også vejlede og hjælpe med den rigtige beslutning. Og der ser jeg mig som dyrets (hundens) "advokat", siger Simon Vølund.

Netop det avancerede og højteknologisk dyrehospital udløser dilemmaet. Der er næsten ikke det indgreb, som ikke kan tilbydes. Der er tre muligheder at reagere på, når en "patient" er blevet undersøgt og diagnosticeret.

- Populært sagt er yderlighederne aflivning eller intet at foretage sig. Begge dele kan være rigtige. Eller det kan være noget imellem, en operation - en langvarig behandling. Det er der, vi kommer ind i billedet. Jeg skal være i stand til at lave en fornuftig prognose for, hvad man kan forvente at få ud af behandlingen.

Polly er en ung dame i sin bedste fødedygtige alder. Hun har for nylig været gravid - undskyld hedder det ikke drægtig, og ærgerligt nok aborterede hun. I dag er hun til ultralydstjek hos Simon Vølund.

Her adskiller dyrehospitalet sig også fra det elmindelig sygehus. Patienten kan ikke samarbejde. Veterinærsygeplejersken Gitte Winther Kirkegaard og hendes egen "mor" Mette bliver bedt om at holde hende fast. Der skal kontaktgel på maveskindet, og hun skal om på ryggen for at Simon Vølund kan komme til med apparatet.

Stritter godt imod

Hun kender turen. Stritter imod af et ærligt Jack Russell-terrier-hjerte men må overgive sig. Der er for mange hænder.

- Der ser du blæren, og her har vi livmoderen. Der ser ikke ud til at sidde noget tilbage.

Siger Simon og kører forsigtigt rundt på maven, og der kommer sorthvide ting frem på ultralydsskærmen, som man vist skal være dyrlæge for at se - og forstå.

Mette har kigget med før, og er tryg ved Simons forklaringer. De passer så også med, at Polly efterhånden er blevet helt frisk igen. Der er ikke noget grimt udflåd, kun lidt klar væske, som hverken bekymrer hende eller Simon Vølund.

- Nu skal vi vel snart til at se, hvornår hun kan blive med hvalpe igen.

Udstyret pakkes sammen, men ak for lille Polly. Konsultationen er kun begyndt. Det værste er tilbage. Der skal klippes kløer, og det kan hverken små børn eller hunde lide.

Specialtangen bliver tryllet frem, og klip-nap-snude, så er første bagpote allerede overstået. Under klynk og piv er Simon hurtigt færdig - også med skæverkloen på venstre forpote.

Og endelig, trængslerne er forbi, og der er godbidder nede på gulvet. "De voksne" snakker betaling og girokort, men det er ikke en bekymring Polly skal dele.

I røntgenrummet er en anden patient også ved at komme på benene. Han er glad. Lalleglad med tendens til det splattede og kan takke mængden af ben for, at han overhovedet kan stå op. Øjnene fokuserer dårligt men er så milde, som kun en rus kan gøre dem. Et eller andet heftigt har kortvarigt får ham til at døse, så der kunne tages billeder af bækkenpartiet, og det er lutter gode nyheder, der venter.

Klar til tøserne

Den digitale sandhed om hofteleddene er afsløret. "The", som han hedder, er sund. Hofterne kan ikke være mere hippe end en Elvis Presley's, så pas på derude, hundetøser.

- Han er en bordercollie, og før han kan gå ind i avlen, skal hofterne være konstateret fri for sygdom (hoftedysplasi), fortæller Åsa Eriksson, hundeejer og hundetræner med et svagt punkt for den lille hyrdehund.

Med dyrlægeattesten på plads, kan "The" snart dyrke andet end agility, men ligesom han ikke har fattet en hundekiks af, hvad der skete under røntgenapparatet, så kan han heller ikke fantasere om de herligheder og løbske tæver, der venter på ham.

Hospitalet er indrettet i Olav de Linde-renoverede industribygninger, som tidligere har huset Roulund og reb. Senest har ulandsforeningen Svalerne haft loppemarked på stedet, men forvandlingen fra nedslidte produktionslokaler til toptjekket dyreklinik er total.

Lyset vælter ind fra taget, vægge er væltet, nye er bygget, og i hospitalets hjerte styres slagets stilfærdige gang. I midten har dyrlæger og sygeplejersker deres computere og telefoner, der er behandlingsborde med dataopkobling, ilt og narkose.

Lille mis på stort bord

Hvis patienterne var i menneskestørrelse ville de være mere iøjnefaldende. Nu ligger der bare et par missekatte bevidstløse på ryggen og bliver udsat for så mange indgreb som muligt på en gang.Tandrensning, udsugning af en byld, sterilisation, øretatovering.

Den ene Garfield kunne godt have brugt en fedtsugning, men skønhedskirurgi er ikke et af Odense Dyrehospitals specialer. Endnu. Det kommer sikkert.

På den ene væg er der bure, og en enkelt overvægtig patient, som ønsker at være anonym (navnet er redaktionen bekendt), har spillet mere syg, end godt var. Det var tæt overførsel til et "universitetshospital", men mirakuløst fik "Bimmer" det bedre og slipper nu for kniven, og nøjes med at ligge bag tremmerne og nyde dagens aktiviteter.

Til de andre sider er der "rene" operationsstuer, hvor dyrekirurgerne udfører mere komplicerede indgreb. Det kunne være ortopædkirurgi (knogler) eller mave- tarmoperationer. Med eller uden kikkert. Enten på grund af sygdom eller kvæstelser ved ulykker eller i slagsmål.

- I operationsstuerne er vi koblet op på computeren, og det skal vi også være på alle behandlingsstationer. Men har kun været i huset mindre end en måned, siger Simon Vølund.

- Vi har fået vores drømme indfriet her. De vildeste drømme, da vi flyttede fra dyrehospitalet længere ude på Rugaardsvej.

- Alt er nyt. Alle maskiner, operationsborde, skærme, alt simpelthen. Og det er selvfølgelig en kolossal tilfredsstillelse at arbejde med det nyeste og mest avancerede. Tænkt ind i en bygning, hvor vi har samarbejdet med arkitekten og fået vores ønsker opfyldt, siger Simon.

Savlende patient

I hospitalets modtagelse - receptionen - er det ikke saftevand, Motor, Anders And og en glasluge, man møder. Det er et åbent lyst lokale med et lækkert hunde- og kattesupermarked. Alt i foder og accessories. halsbånd og remme. Kradsetræer. Og bag marmorskranken en venlig veterinærsygeplejerske, som allerede har dagens gæster klikket frem på skærmen.

Guffi er en af dem. Han vejer et sted mellem 70 og 90 kilo og er bare en stor hvalp med en overbevisende nysgerrighed, savl i slibrige mængder og et træk som en bulldozer. Han fører Rene rundt mellem reolerne, og er forholdsvis uvidende om sin tyngde og omfang. Det går ud over en anden "patient", en stabel brochurer og en potteplante, inden han bliver bugseret/lokket ind til "Water-Walkeren".

Selv om hans evner til at trække om hjørner med personalet og René er ok, er musklerne i hans bagben det ikke. De er ikke udviklet optimalt, og træning på et vand-løbebånd er det nyeste hit hos dyrehospitalet.

Bassinet er som et flere kubikmeter stort akvarium, hvor bagenden kan slås ned og forvandles til en adgangsklap.

Egentlig gider Guffi ikke gå ombord, men efter et bombardement med godbidder er han på plads og i orden. Klappen op og vand i.

Vand - det kan drikkes

Den stigende vandstand udløser ikke nogen uro hos kæmpen. Han giver sig bare til at labbe et par liter i sig. Men det hele kan kan ikke rumme, og da det nærmer sig maveskindet, aktiveres rullebåndet.

Som ikke gør andet end brumme. Som en strandet hval på hundepoter står han tungt og godt på et fortvivlet bånd, som en tekniker over telefonen diagnosticerer.

- Prøv uden hund. Kører det, skal det bare strammes op.

Det kører, og det kører også lystigt med en mindre hund, som til gengæld ikke nyder æren som forsøgsdyr. Måske derfor første prøvetur er gratis, og man kan så i fred og ro kan drøfte med sin hun, om det ville være en god idé med et titurskort til 2100 kr.

18 medarbejdere på mange dyre nye kvadratmeter har fået indehaverne Peter og Simon til at tænke i andet end traditionelle forretningsbaner. Et stort fuldt av-udstyret mødelokale kan bruges til eksterne kurser for kolleger og veterinærsygeplejersker. Til uddannelse og efteruddannelse. Med virkeligheden ude i dyrehospitalet omkring sig.

Mere ordinært var der plads til en feriepension for katte. 15 gæster kan burene på førstesalen rumme, og hvis forhandlingerne med udlejeren falder på plads, kan der komme udendørs træningsfaciliteter for de firbenene ind i billedet.

Det kan være Sylvester og jeg kikker forbi her. Waterwalkeren har vi talt om. Den har han ikke lyst til mere. Slet ikke, når han ikke har brug for den.

Vuffelimiau på dyrehospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.