Vrede beboere: Gasledning braser gennem fredet Odense-natur


Vrede beboere: Gasledning braser gennem fredet Odense-natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bellinge Kirke måtte ikke udvide menighedshus, fordi det var tegnet for tæt til Odense Å. Energinet lægger gigantisk gasrør pladask gennem ådalen, mener beboere.

- Der kommer en gasledning brasende. Vi har ikke hørt om den. Den skal mases ned i Odense Ås totalfredede område. Det er muligvis storpolitik og en måde at stikke en kæp i hjulet for den russiske præsident Putin, men det er altså også et voldsomt og fuldstændigt uventet indgreb i vores nærmiljø, siger Børge Wagner, mangeårigt medlem af Odense Byråd for De Konservative og beboer i Bellinge.

Han har et par grunde til at være særligt vred. Dels er gasledningen kommet nærmest som en tyv om natten, og dels står opfræsningen af ådalen i skærende kontrast til fredningen af eng, å og vådområder.

- Vi købte vores dejlige hus blandt andet på grund af beliggenheden. Baghaven fortsætter nærmest ud i græs og krat ned til Odense Å. Jorden her er fredet i klasse A deluxe, og vi havde en stensikker forventning om, at der aldrig nogensinde kunne blive bygget eller kørt med entreprenørmaskiner her.

- Nu sker det så alligevel. Det er i skærende kontrast til den situation, som menighedsrådet og Bellinge Kirke var i, da vi ønskede at bygge et sognehus. Tegningerne blev afvist af myndighederne, fordi lidt af huset nåede ind i den fredningszone, som følger åen. Der måtte laves nye tegninger, før processen kunne komme i gang og huset bygges, fortæller Børge Wagner.

Han er selv medlem af menighedsrådet i Bellinge, og han ser rådet som det sidste lokale, demokratiske organ, der kan tage bladet fra munden og protestere.

- Bellinge er en del af storkommunen Odense, og menighedsrådet er med sine valgte medlemmer fra lokalområdet ene om at kunne reagere på mange borgeres vegne, siger han.

- Man kan stadig spørge pænt

- De fleste af os hørte først om det storstilede gasprojekt mellem jul og nytår. 22. januar var sat som frist for reaktioner. Det er ikke en ordentlig måde at tage befolkningen med på råd og bane vejen for et fornuftigt demokrati. Man føler, at alle spilleregler er sat ud af kraft, fordi der er storpolitik med i billedet. Præsident Putin og Gazprom skal Baltikum og Polen ikke være afhængig af. Men man kan stadig spørge pænt og gennemføre en fair proces, mener Børge Wagner.

- Sognehuset er et godt eksempel på, at der ikke gælder samme regelsæt for små og for store spillere. Vi kunne ikke lave sognehuset som ønsket, men nu kommer gasledningen forbi kirken og nærmest op og ned ad kirkegården. Bagefter skal den krydse Odense Å. Det er svært at forstå, siger han.

- Gasledningen bliver gravet ned og er efter anlægsarbejdet usynlig. Hvorfor kan det genere?

- Vi ved jo ikke, hvor stort et indgreb byggeriet er. Vi ved heller ikke, om ledningen udgør en sikkerhedsrisiko. Udslip, eksplosioner. Måske er den et terrormål. Men det er helt sikkert, at arbejdet vil være voldsomt generende, mens det står på. Det vil forstyrre ved kirkelige handlinger, og jeg savner en redegørelse for, hvordan man vil vise det fornødne hensyn. Men det er da rigtigt, at det i princippet er gravet ned og væk. Men på forskellige måder vil det sætte sit spor i landskabet, siger Børge Wagner.

- Har reaktionen elementer af "det er o.k., bare ikke i min baghave" i sig?

- Ja, det er i min baghave. Og det er i hele Odenses baghave. Det er langs åen. Det er i naturfølsomme områder. De bliver gennemgravet og naturen forstyrret. Mennesker kan tilpasse sig eller flytte sig. Det kan naturen ikke, siger han.

Baltic Pipe, som er et dansk-polsk selskab, som har til formål at trække 900 kilometer rør til en pris af 15 mia. kroner fra Nordsøen gennem Danmark til Polen og de baltiske lande, er bevidst om, at projektet vil gribe ind i naturområder og mennesker interesser på sin rute gennem Danmark. Både til lands og til vands vil der være problemer, men de knytter sig efter selskabets opfattelse sig primært til anlægsfasen.

Projektet miljøvurderes i dette forår, og den første naturgas skulle kunne være ude ved forbrugerne i 2022.

Vrede beboere: Gasledning braser gennem fredet Odense-natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce