Det er dem, der er blandt børnene i de ghettoer, politikerne vil til livs. Men de har ikke nogen stor stemme i debatten. Mød her to Vollsmose-lærere, der anerkender, at området er udfordret, men som afviser både regeringens straftanker og rådmandens forslag om tvangsfordeling af tosprogede elever.

- Åh, nej. Ikke igen.

Ikke endnu en plan, endnu et udspil, der vil vende hverdagen i Vollsmose på hovedet. Lagt frem af folk, der end ikke har været i Vollsmose. Og som vil løse problemerne med forskelsbehandling.

Kamilla Jelsing og Line Mørk er folkeskolelærere - en på Abildgårdskolen, en på H.C. Andersen Skolen - i Odenses omdiskuterede bydel. De har været der i 19 og i 12 år, og de har oplevet gentagende ghettoplaner.

Regeringens ghettoplan for skolerne

I begyndelsen af marts præsenterede otte af regeringens ministre udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund", der skal afvikle landets ghettoer - blandt andet Vollsmose - frem mod 2030.Udspillet rummer i alt 22 initiativer, og følgende dækker skoleområdet:

- Elever på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i udsatte boligområder, skal bestå sprogprøve i 0. klasse for at rykke videre til 1. klasse.

- Hvis en skole har for mange fagligt svage elever og for meget eksamenssnyd, kan staten midlertidigt overtage skolen for at rette op eller i sidste ende lukke skolen.

- Fagpersoner som for eksempel lærere og skoleledere skal straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke overholder deres særlige underretningspligt og reagerer på børn, der udsættes for svigt og overgreb i hjemmet.

For få uger siden præsenterede otte af regeringens ministre endnu en. Odenses radikale børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen varslede allerede i sidste års valgkamp et opgør med ghettoskolerne. Og byrådets partier har nu haft det første af flere møder, der skal lede frem mod initiativer til et nyt og bedre Vollsmose.

Line Mørk - der også er tidligere SF-byrådsmedlem - siger:

- Jeg har ikke noget imod, man laver en plan for et område. Men jeg har noget imod, at de gør sig klogere end mig på mine elever, og at udgangspunktet er straf. Hvordan forestiller regeringen sig for eksempel, at samarbejdet med forældrene bliver, hvis vi truer dem med at tage deres børnepenge?

Stort pres på små børn

Regeringen foreslår også, at skoler med dårlige karaktergennemsnit og meget eksamenssnyd skal kunne sættes under statslig administration og i sidste ende risikere en lukning.

- De kan bare komme an, konstaterer Kamilla Jelsing.

- Men hvad er det for en mistillid både til ledere og lærere? Vi har valgt at blive lærere for at udfordre børnene og give dem gode muligheder i livet. Og en statslig leder vil da ikke få min undervisning til at vende 180 grader. På skolerne gør vi et kæmpe stort og godt arbejde, understreger hun, der trods en anerkendelse af elevernes til tider sproglige vanskeligheder heller ikke bryder sig om regeringens oplæg til kun at lade børnene rykke fra 0. til 1. klasse, hvis de består en sprogtest.

- Jeg kan se problematikken, for nogle elever kommer med et for lille ordforråd. Men jeg synes ikke, det er rimeligt at lægge så stort et pres på børn i 0. klasse, at de skal bestå prøver for at komme videre til 1. klasse, siger Kamilla Jelsing.

Indsatsen for at nå et bedre dansk skal i stedet ligge allerede i daginstitutionerne - og det kræver kroner, der er en generel mangelvare i regeringens udspil, mener Line Mørk.

- Det her handler om ressourcer. Efter flere års besparelser har vi færre voksne hos børnene - ligesom de har det på de andre folkeskoler i Odense. Det kræver voksne, så børnene kan udfordres, understreger hun.

Derfor trækker det også i gal retning, påpeger de to lærere, når der i Odense de seneste fem-seks år er skåret halvdelen af ressourcerne væk fra undervisningen i dansk som andetsprog.

- Uden at konsekvenstænke betydningen, bemærker Line Mørk.

Flere skal i job

Er der set fra jeres arbejde på Vollsmoseskolerne overhovedet brug for endnu en ghettoplan?

- Vi skal hele tiden gøre det anderledes og bedre. Lige som alle andre skal. Og på flere parametre går det bedre i Vollsmose - flere kommer for eksempel i uddannelse, siger Line Mørk.

Men kigger man på karaktergennemsnit, ligger begge folkeskoler i Vollsmose i den tunge ende. Hvorfor er det ikke en god grund til at gøre noget anderledes?

- Selvfølgelig skal børnene hjælpes. Men tror vi virkelig på grundtanken om, at alle børn er 12-tals-børn, hvis de får de rigtige vilkår, spørger Line Mørk.

- Jeg mener, vi evner at få alle børn til at stå på tæer - men der er stor forskel på, hvad de kommer med. Er der er et barn med evnerne, vil det også få 12 hos os.

Hvis I nu skulle lave jeres egen ghettoplan, hvad skulle den så indeholde?

- Der er ingen tvivl om, at man skal sætte fokus på at få så mange som muligt i arbejde, siger Kamilla Jelsing.

- Så kan forældrene i langt højere grad bakke deres børn op, og det giver dem viden om vores samfund og kendskab til, hvordan de kan bidrage til at hjælpe deres børn bedst muligt til et godt liv i Danmark. Der har man nok ikke stillet krav nok.

Line Mørk er enig:

- Alle har ret til at være vigtige et sted. Og det er klart, at noget er gået galt, når så mange står op uden at have et arbejde.

Megaflinke danskere

Med det seneste ghettoudspil ønsker regeringen "et sammenhængende Danmark".

- Der er for mange indvandrere, der ikke deltager aktivt. Der er opstået parallelsamfund blandt personer med ikkevestlig baggrund. Alt for mange indvandrere og efterkommere er endt uden tilknytning til det omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job. Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk, lyder det blandt andet i udspillets indledende ord.

Et billede, Kamilla Jelsing på nogle områder godt kan genkende.

- Jeg oplever, at byen er meget lille for børnene. Der er Vollsmose, Bilka og Rosengårdcentret. De kommer for eksempel ikke ind til centrum. Jeg inviterede min 5. klasse hjem til mig til jul, og for 18 ud af 21 børn var det første gang, de var hjemme ved en dansker. Det overraskede mig - selv efter så mange år i Vollsmose.

Det samme gjorde et skolebesøg hos en forening, hvor nogle af eleverne bemærkede og kommenterede, at "der er fuld af danskere. De er megaflinke".

Line Mørks oplevelse er imidlertid lidt anderledes.

- Det afhænger af, hvad man tænker, et parallelsamfund er. Jeg savner måske lidt en firkantet definition. Jeg oplever ikke børn, der tænker, at politiet er ligegyldigt, og at det er fedt at være kriminel. Men det er rigtigt, at deres madpakker lugter anderledes.

Ikke kun hudfarve

På Abildgårdskolen er cirka 90 procent af eleverne tosprogede. På H.C. Andersen Skolen gælder det omkring 75 procent.

Alt for høje tal, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen, der foreslår at placere et loft over antallet af tosprogede på hver skole - for eksempel på 30 procent - og så sprede Vollsmoses børn til andre skoler. Måske med den i hvert fald midlertidige konsekvens, at Vollsmose ikke rummer lokale skoler.

Dårlig idé, synes Kamilla Jelsing.

- Økonomisk har det ingen gang på jord. Men jeg kan sagtens følge, at der kan være fordele, hvis der er færre tosprogede samme sted - eller færre med socioøkonomiske udfordringer, for det her handler ikke kun om etnicitet. Vi har også danske børn med forældre, der er anden eller tredje generation på overførselsindkomst. De er også udfordret.

- Men det er ikke noget, der kan vendes på én dag, og jeg mener ikke, det rigtige er at busse børnene rundt. Det er beboersammensætningen i Vollsmose, der skal ændres, men det tager tid, siger hun.

Heller ikke Line Mørk ser fordele i at sætte Vollsmose-børnene i en bus og køre dem til en anden del af byen for at gå i skole. Og måske, måske ikke blive bedre integreret.

- Spørgsmålet er, om børnene får bedre karakterer og et bedre liv af at blive flyttet eller busset rundt? Får de så andre udfordringer? Jeg er med på, nogle synes, Vollsmose er irriterende. Men jeg tror på, vi skal have lokale folkeskoler i Vollsmose. Der bor lige så mange mennesker som i Faaborg, og den by kan man nok ikke forestille sig uden folkeskoler.

- Børnene skal gå i skole med dem, de bor sammen med, med dem de møder, når de løber og ud og leger, og med dem de møder til fritidsaktiviteter. Forældrene kender også hinanden, og man har et ansvar for hinanden. Vores skoler skal afspejle det område, de ligger i. Vi skal være skole for dem, der bor der, understreger hun.

Kamilla Jelsing supplerer:

- På skolerne i Vollsmose har vi ekspertisen til at lave en god skole for områdets børn, hvor vi både er bevidste om skolefagene og om at lære eleverne danske traditioner.

Hvornår begynder Hunderup?

Og så opfordrer Kamilla Jelsing politikerne til at huske på, at der er børn, at der er rigtige mennesker i den anden ende, når de for eksempel taler om et opgør med ghettoskolerne - om at komme skolerne til livs.

- Jeg får ondt i maven på mine elevers vegne. Er de ikke gode nok? Er der nu igen noget, de har gjort forkert? Så må vi minde dem om, at de også er gode. Vores elever er lige så forskellige som på andre folkeskoler. Ja, der er nogle udfordringer på de socioøkonomiske parametre, men man glemmer, det er helt almindelige mennesker, og at det er forældre, der har ambitioner om, at børnene skal nå videre, end de selv er nået, siger hun.

Det er ikke alle børn og alle klassetrin, der hører om politikernes ghettosnak og ghettoplaner. Men nogle hører bidder af debatten. Kamilla Jelsing er blandt andet blevet mødt af spørgsmålet om, hvornår skolen skal lukke. Og hun har også overhørt en snak mellem 6.-klasses-elever, der havde fået fat i i hvert fald dele af Venstres idé om at give Vollsmose et nyt navn:

- Det er noget med, vi vist nok skal hedde Hunderup. Men jeg ved ikke, hvornår det begynder.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

Mere om emnet

Se alle
5
Rådmand vil sætte loft over antallet af tosprogede i folkeskolen

Rådmand vil sætte loft over antallet af tosprogede i folkeskolen