Vi er ikke længere flygtninge


Vi er ikke længere flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

INTEGRATION: For 20 år siden ankom Zahra Dashti og Nader Mosen til Danmark. Siden er de blevet superintegreret, og nu mener de, at det er på tide, at danskerne holder op med at se på dem som flygtninge
Da Zahra Dashtis og Nader Mosens datter var 10 år gammel, kom hun grædende hjem fra supermarkedet.

Episoden ligger nu 12 år tilbage, men hendes far husker den stadig tydeligt, og han fortæller om den, fordi den siger noget om hans holdning til integration - en holdning som han er overbevist om har medvirket til, at hele hans familie i dag står som et eksempel på vellykket integration i Odense.

Datteren havde netop forsøgt at få vekslet en 10'er hos indehaveren af supermarkedet, men i stedet for mønter havde hun fået skældud.

- Dette er ikke en bank, og du skal ikke komme her mere, sagde manden bag disken vredt, og lod det tydeligt skinne igennem, at han ikke brød sig om hendes fremmedartede udseende.

Da datteren hulkende fortalte om oplevelsen, sagde hendes far:

- Det gør mig ondt, at han ser sådan på os. Men når han ikke kan lide os, så skal vi ikke handle der. Det er hans land, og det vi må respektere. Vi kan bare håbe, at han på længere sigt ændrer sin holdning. Mere kan vi ikke gøre.

Ydmygheden, taknemmeligheden, men også åbenheden i forhold til det danske samfund er tre af de nøgler, som ægteparret Mosen og Dashti har brugt til at komme ind i det danske samfund.

Savner anerkendelsen

Faderen er i dag chef for en større kommunal klub for børn og unge i Skibhuskvarteret. Han sidder også i byrådet for Socialdemokratiet og er domsmand ved retten i Odense.

Moderen er souschef i en daginstitution i Vollsmose.

Datteren på 22 år er netop sluppet gennem nåleøjet til journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Og sønnen satser stærkt på at komme ind på Politiskolen til november, hvor han opfylder alderskravet på 21 år.

- Vi har knoklet helt vildt for at komme så vidt, og hele tiden har vi bevæget os fra det iranske over mod det danske. Nu er det på tide, at danskerne anerkender vores situation og holder op med at se på os som flygtninge og kalde os flygtninge. Vi er iraner-danskere. I USA har man udtrykket dansk-amerikaner, hvorfor kan vi ikke have noget tilsvarende her? Det ville være en anerkendelse af vores indsats gennem 20 år, siger Nader Mosen.

Tung titel at slæbe på

Zahra Dashti uddyber:

- Problemet ved at hæfte benævnelsen flygtning eller indvandrer på alle uanset hvor længe, de har været her, er, at mange straks tror, at man er arbejdsløs eller kriminel eller taler dårligt dansk eller går ind for arrangerede ægteskaber. Det er også vigtigt for vores børns skyld, at de ikke skal slæbe rundt på titlen andengenerations flygtninge, siger hun.

Hendes mand bliver vred, når han hører folk tale om tredjegenerations indvandrere.

- Hvor længe skal man blive ved? Siger vi også 20. generations indvandrere, spørger Nader Mosen.

Han mener, at han og hans familie har levet et meget "hvidt" liv i Danmark for at bevise over for danskerne, at de har gjort deres bedste. Det vil sige et liv, hvor de hele tiden har holdt sig langt inde på den rigtige side af loven.

For eksempel har de aldrig fået lavet noget af håndværkere uden om skattevæsenet. En passende belønning fra danskernes side kunne være, at fjerne titlen af flygtning, mener han.

En del af samfundet

Zahra Dashti understreger, at der specielt er ét sted, hun får den anerkendelse, som hun higer efter, og det er på hendes arbejde

- Men i den almindelige debat i samfundet, savner jeg at blive betragtet som en del af det danske samfund. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man hele tiden skal forholde sig til hudfarve og kultur og hvilket land, man kommer fra.

- Det hæmmer også vores børn. De føler sig i høj grad som en del af det danske samfund. De taler flydende dansk og klarer sig udmærket. De er lige så danske som danske børn. De kender dansk jul, fastelavn, påske og regler og normer i samfundet. Så må man også anerkende, at de er en del af samfundet og ikke hele tiden fortælle dem, at de er anderledes, siger Zahra Dashti.

Elsker Danmark

Både hun og hendes mand understreger mange gange undervejs, at de elsker det danske samfund højt. Ikke blot for at være et fristed og et demokrati, men også for ligestilling og for den afslappede mentalitet.

- Når vi taler om den manglende anerkendelse af os som ligeværdige borgere er det kun en lille del af billedet. Det helt afgørende for at vi har klaret os her, er netop kærligheden til vores nye land, og taknemmeligheden for de muligheder vi har fået takket være Danmark og de mange gode danskere, vi har mødt, siger ægteparret Mosen og Dashti.

Vi er ikke længere flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce