Ventede otte år på fleksjob: Kvinde kræver 300.000 kr. af Odense Kommune for langsom sagsbehandling

Odense Kommune risikerer nu at blive idømt en erstatning for langsom sagsbehandling i en sag om arbejdsprøvning. Genrefoto: Mads Jensen/Scanpix

Ventede otte år på fleksjob: Kvinde kræver 300.000 kr. af Odense Kommune for langsom sagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ann Christiansen søgte om fleksjob i 2009, men fik det først i sommeren 2017. Hendes tid i Odense Kommune var fyldt med unødvendigt lange pauser, dårlig sagsbehandling og misforståelser, og derfor har hun lagt sag om mod kommunen med et erstatningskrav på 311.000 kroner

Ann Christiansen havde været i fire praktikker og afklaringsforløb, da hun i begyndelsen af 2014 flyttede fra Middelfart til Odense, klar til at få tildelt et fleksjob.

En fejloperation betød konstante toiletbesøg, voldsomme smerter og så godt som ingen nattesøvn. Hendes tilstand var ifølge den lægelige ekspertise på området "statisk", og arbejdsprøvningerne viste, at hun kun var i stand til at arbejde lige omkring 10 timer om ugen. Alligevel gik hendes første møde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense alt andet end godt.

- Jeg blev mødt af en praktikant, som troede, jeg bare skulle registreres som ledig.

Det viste sig efterfølgende, at forvaltningen havde forlagt hendes sag, og Ann Christiansen fik sin næste overraskelse, da sagsbehandleren bad hende køre til Middelfart og selv hente en kopi af sagen i skranken på jobcenteret.

De første møder blev på flere måder sigende for hendes oplevelse af kommunens sagsbehandling, og derfor har hun lagt sagt an. I en civilretlig sag kræver hun 311.000 kroner af Odense Kommune for at have forsinket tilkendelsen af et fleksjob og på den måde forhindret hende i at tjene flere penge end den kontanthjælp, hun fik.

Odense Kommune mener på den anden side ikke, at man har gjort noget galt.

Et centralt møde

Ann Christiansen fik i februar 2015 første gang sin sag for det såkaldte rehabiliteringsteam, der indstiller til blandt andet fleksjob. Men også her var behandlingen mangelfuld.

Først glemte forvaltningen, at Ann Christiansen skulle partshøres, så glemte man at indkalde hendes partsrepræsentant til mødet, og på selve mødet havde forvaltningen, ifølge forklaringerne i retten, kun papirer med fra ét af hendes tidligere afklaringsforløb.

Alligevel valgte rehabiliteringsteamet at holde fast i, at Ann Christiansen skulle i et nyt afklaringsforløb med praktik. Målet var at få hende tilbage i almindelig beskæftigelse.

Teamet hæftede sig ved, at Ann Christiansen i det første forløb i Middelfart havde forsøgt at arbejde 25 timer om ugen - ikke at det forsøg var endt med en længere sygemelding.

Ann Christiansen holdt på, at hun havde været igennem flere afklaringer, både hos FOF og Comwell Hotel, også i job som rengøring og receptionsarbejde, og de havde vist, at hun maksimalt kunne arbejde 10 timer om ugen. Det stod også i et afklaringspapir, som forvaltningen havde fået.

Papiret var imidlertid væk.

Ifølge Ann Christiansens advokat, afleverede hun den omtalte evalueringsskrivelse til kommunen ikke mindre end tre gange, fordi papiret blev ved med at forsvinde.

Striden stod om ordlyden i evalueringsskrivelsen. Ann Christensen blev til et møde med juristen og den kommunale chef for området mødt med denne påstand: - Vi er bekendt med, at der eksisterer en evalueringsskrivelse, hvoraf det fremgår, at dit fremmøde var på 25 timer, ikke 10 timer som du selv påstår.

Hvis de havde læst den bortkomne evaluering, kunne de havde set noget andet. Men ifølge forklaringerne i retten fik Ann Christiansen på mødet lavet en aftale med kommunens daværende jurist om at få et nyt møde i rehabiliteringsteamet, hvis hun kunne fremskaffe dokumentation for sin påstand.

Da det lykkedes hende, hørte hun aldrig mere fra juristen, men fik at vide, at hun alligevel skulle i en ekstra praktik, forklarede hun i retten. Hendes dokumentation var "mangelfuld", mente forvaltningen.

Klage over passivitet

I maj 2015 valgte Ann Christiansen og hendes partsrepræsentant, Zanny Lundgaard, at klage til Ankestyrelsen over kommunens "passivitet" i sagen. Den kunne sidestilles med et afslag på fleksjob, mente de. Men Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da der endnu ikke var truffet en afgørelse i sagen.

Ankestyrelsen noterede dog, at sagsbehandlingen ikke havde været "optimalt planlagt".

Også Folketingets Ombudsmand var inde over sagen, og han bad Odense Kommune om at forklare sig.

I det halve år, Ankestyrelsens behandling varede, ønskede Ann Christiansen ikke at begynde i en praktik, så den periode var ikke en del af søgsmålet.

Afgørelsen kom i begyndelsen af november 2015, men først i slutningen af 2016 kom Ann Christiansen ud i sin sidste afklaring - på Højby Skole - blandt andet efter SF's folketingsmedlem Karsten Hønge havde involveret sig i sagen. Den viste det samme som de foregående, og i juli 2017 fik Ann Christiansen så endelig tilkendt fleksjob - otte år efter hun søgte første gang.

Under gennemgangen i retten fremgik det tydeligt, at Ann Christiansen gjorde meget for, at hendes sag kunne afklares hurtigt. Det var derfor, hun hyrede en sagsrepræsentant, og derfor hun skrev adskillige mails til blandt andet borgmester Anker Boye. Her rykkede hun for, hvorfor der ikke skete noget. De mails sendte borgmesteren videre til rådmand Steen Møller, der igen sendte dem videre til chefen for jobrehabiliteringen.

Det ventes dom i sagen om en måneds tid.

Ventede otte år på fleksjob: Kvinde kræver 300.000 kr. af Odense Kommune for langsom sagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce