Velfærdsstatens kristne fortrop

Professor Jørn Henrik Petersen: - Opbremsningen i den offentlige sektor betyder, at behov, som egentlig blev dækket af det offentlige, nu kun dækkes i en forholdsvis begrænset udstrækning. Det fører i stigende grad til, at der opstår nye behov, som de frivillige organisationer så prøver at løse. Arkivfoto

Velfærdsstatens kristne fortrop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De frivillige kirkelige organisationer har historisk set banet vejen for mange af de tilbud, vi i dag tager som en selvfølge i et velfærdssamfund. Lige fra hjælp til arbejdsløse og socialt udsatte til uddannelse af socialrådgivere og pasning af børn. Men i takt med konkurrencestatens stigende popularitet, svinger pendulet nu i nogen grad den modsatte vej, mener professor Jørn Henrik Petersen.

Kan nogen i dag forestille sig, at det offentlige ikke havde tilbud til travle forældre om at få passet børnene i en vuggestue, børnehave eller i en fritidsordning efter skoletid?

Kan nogen forestille sig, at alkoholikere var overladt til sig selv, eller at arbejdsløse måtte finde ud af at klare sig selv?

Nej, selvfølgelig ikke. Danskerne er stolte af deres velfærdsstat, som tager hånd om de svage og samtidig sikrer, at vi kan arbejde uden at have al for dårlig samvittighed.

Men mange af de tilbud, vi i dag anser som selvfølgelige, er drevet frem af frivillige i organisationer, mange med en kirkelig baggrund - som for eksempel KFUM's Sociale Arbejde, der i år fejrer 100 års jubilæum. Det har været en generel tendens gennem mere end 100 år, forklarer professor, dr.phil. Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet:

- Hvis man følger udviklingen helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet, er det karakteristiske, at de frivillige organisationer mange gange er i stand til at udvikle tilbud, som det offentlige ikke råder over. Når tilbuddene viser sig at være en succes, går det offentlige ofte ind og overtager aktiviteterne og giver dem dermed et fastere finansielt fundament.

- Pasning af børn og social støtte til vanskeligt stillede personers børn blev oprindeligt udviklet af frivillige organisationer. Så tog det offentlige gradvist over. Og hvis du ser på uddannelsen af folk, der virker i den sociale sektor - bl.a. socialrådgivere - er den også udviklet af frivillige. Først senere går det offentlige ind og gør det til en del af det offentlige uddannelsessystem, siger han.

Oprør mod Steincke

Filantropi - idéen om den velovervejede velgørenhed, der forbedrer samfundet - havde sin storhedstid i 1880'erne og 1890'erne, hvor industrialiseringen tydeligt havde fået social slagside og sendte mange i svær fattigdom i store byer som København.

Landets socialminister, K.K. Steincke, forsøgte at gøre op med den filantropiske tankegang i 1930, da han fremlagde sit første udkast til en ny forsorgslov. Hans intention var at skrive alle de private, socialt engagerede institutioner ud af hjælpearbejdet, der i stedet skulle gøres kommunalt. Men det var inden, han havde fået besøg af Alfred Th. Jørgensen, en markant skikkelse i Samvirkende Menighedsplejer:

- Alfred Th. Jørgensen revolterede, fortæller Jørn Henrik Petersen.

- Han aflagde Steincke et besøg sammen med en fremtrædende jurist og fortalte ham, at det offentlige ikke ville være i stand til at løfte opgaven alene. At ministeren derfor blev nødt til at samarbejde. Steincke smed dem begge ud, men interessant nok ændrede han bestemmelsen, så forsorgsloven etablerede et samarbejde mellem det offentlige og primært de kirkelige organisationer. Det var stort set Alfred Th. Jørgensens formulering, han brugte.

De svage er nu syndebukke

Siden Steincke har det offentlige overtaget flere og flere opgaver fra de frivillige sociale organisationer. Men i dag kan man faktisk se en modsatrettet bevægelse, mener Jørn Henrik Petersen:

- Opbremsningen i den offentlige sektor betyder, at behov, som egentlig blev dækket af det offentlige, nu kun dækkes i en forholdsvis begrænset udstrækning. Det fører i stigende grad til, at der opstår nye behov, som de frivillige organisationer så prøver at løse.

Udviklingen hænger sammen med den ændring, der er sket i synet på de marginaliserede grupper - en ændring der er kommet med udviklingen af den såkaldte konkurrencestat:

- I den klassiske velfærdsstat ville man skabe "lige værdighed i borg og hytte", som Grundtvig skrev. Man ville væk fra opdelingen i et A- og et B-hold. Men Ove Kaj Pedersen, der skrev den store bog om konkurrencestaten i 2011, taler direkte om det todelte samfund. Altså at nogen er indenfor, og andre er udenfor, siger Jørn Henrik Petersen.

- Det betyder også, at synet på de dårligst stillede har ændret sig. De sårbare og dem der lever på samfundets kant, som man i det klassiske velfærdssamfund mødte med anerkendelse, bliver i dag mødt med vrede og fortørnelse. Deres værdi er bestemt af evnen til at virke i arbejdsmarkedet, og ses derfor nu som samfundets syndebukke.

- Du kan også se på mange af de institutioner, der får tilskud fra satspuljemidlerne - det er typisk frivillige tilbud til nogle mennesker, som det offentlige system ikke rigtig gør noget for. For eksempel prostituerede og andre marginaliserede grupper, som i vid udstrækning har været en kernegruppe for privat foretagsomhed, ofte kirkelig funderet, siger Jørn Henrik Petersen.

Velfærdsstatens kristne fortrop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce