Vælgermødernes ofte brede politiske paneler var skrumpet til en duel mellem Venstre og Enhedslisten en søndag eftermiddag i Vestergade. Det endte i en snak om brandbeskatning, om definitionen af kernevelfærd - og så lidt om at spise en skovsnegl for at nå politiske mål.

Hun kalder ham fandenivoldsk, humoristisk og dedikeret. En vaskeægte socialist - med ret mange bandeord, når engagementet lyner.

Han siger, hun er det mest hyperaktive menneske, han kender, et ulideligt dampbarn, der kan spørge ethvert oplæg ihjel, og en ligeså stor bonderøv som ham selv.

Jane Jegind og Brian Skov Nielsen - henholdvis Venstres og Enhedslistens spidskandidater - er langt fra hinanden politisk, men synes godt om hinanden personligt. Faktisk så godt, at de begge peger på hinanden som værende den politiske modstander, de sætter størst pris på.

Søndag eftermiddag bruger de i hinandens selskab - ikke bare for at kaffehygge - men for at dyste på ideologi og politiske visioner for Odense til vælgermøde i en fyldt restaurant Phi Mo i Vestergade.

At velfærden er vigtig, enes de hurtigt om, men der er nuancer i deres definition af kernevelfærd. 

Brian Skov Nielsen siger:

- For mig er hverdagsvelfærden, at man ikke har en klump i maven, når man afleverer sit barn om morgenen i daginstitution, at ens børn kommer begejstrede hjem fra folkeskolen og fortæller, hvad de har lært, at man kan sove trygt, fordi bedste har det skide godt på plejecentret, og at Sørens bror med handicap hygger sig og har det godt i en udviklende hverdag. Det er det, vi skal bruge vores penge på.

Jane Jegind fremhæver også børnene, de ældre, de udsatte, de psykisk syge.

- Men for mig er kernevelfærden et meget bredt begreb, der også betyder, at vi har ordentlige fortove, man ikke falder over, at vi har skoler og daginstitutioner med ordentligt indeklima, rent drikkevand, at vi planter skov og har gode fritidstilbud, forklarer hun.

 

Ingen brandbeskatning

Den store forskel mellem Jane Jegind og Brian Skov Nielsen - og mellem rød og blå generelt - er imidlertid måden at finde flere penge til at betale for velfærdsregningen.

Enhedslisten er del af det smalle røde flertal, der foreløbig har hævet kommuneskatten med 0,8 procentpoint for at lappe på de seneste års millionbesparelser på skoler, daginstitutioner, plejecentre.

- Men jeg synes i virkeligheden ikke, vi skal hæve kommuneskatten mere, siger Brian Skov Nielsen.

- Hvis Enhedslisten havde 15 mandater, skulle vi hellere se på dækningsafgiften, som er en erhvervsbeskatning på store virksomheder, og på grundskylden for dem, der ejer jord. Vi vil omfordele fra rig til fattig, for erhvervslivet skal også betale deres del af kagen og ikke køre på frihjul.

Jegind er helt uenig. Både i at lade skatten stige for den enkelte odenseaner og lægge udgifter over på erhvervslivet.  

- Det er en falliterklæring at hæve skatten. Vi har i omegnen af 12 milliarder kroner i kommunens budget, og de penge kan vi bruge bedre. Der er behov for flere penge nogle steder, men vi kan godt få pengene til at strække længere. Flere penge er ikke svaret på alting.

- Og så skaber vi altså ikke arbejdspladser ved at brandbeskatte erhvervslivet. Det er ikke vejen til vækst, understreger hun.

 

Som at spise skovsnegl

Brian Skov Nielsen bliver i den forbindelse mindet om, at han og resten af Enhedslisten ved at sige ja til de seneste budgetforlig også har accepteret de 100 millioner kommunale kroner, der hvert år investeres i en vækststrategi. Og som gør det modsatte af, hvad han ønsker - nemlig lader erhvervslivet slippe med lavere afgifter.

- Jeg har det ligesom - hvad hed han? - Mulle, der skulle spise en skovsnegl i den der ungdomsfilm. Det er prisen for at være med i budgetforliget, hvor vi kunne lave nogle forbedringer med velfærdsprocenten (skattestigningen, red.), forklarer han.

- Men jeg kan virkelig ikke udstå at spise snegle.

Mere enige er de to om flere af tilhørernes spørgsmål. Nej, det var ikke nogen god idé at bruge fire millioner kroner på Odeons åbningsuge. Nej, det dur ikke, at lægekørslen for de ældre er bøvlet og bureaukratisk. Og ja, det skal være slut med dyre fratrædelsesordninger på de kommunale chefgange.

Men hvad med skattestigningen? Ruller Jegind og Venstre den tilbage, hvis valgdagen giver dem flertallet?

- Vi vil ikke hæve den mere, og den skal også sættes ned, svarer hun.

- Men det bliver ikke fra dag ét, for det skal ikke gå ud over kernevelfærden.

Det får en herre til at bemærke:

- Nej, de har brug for pengene. 

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.