Venstres psykiatriordfører i regionsrådet er chokeret over, at seksuelt misbrugte skal vente i to år eller mere for at få behandling. Han vil have psykiatrien til at overtage - dermed får ofrene garanti for at komme hurtigt til.

Behandlingen af seksuelt misbrugte skal ikke længere ligge hos kommunerne - den skal lægges ind under psykiatrien i regionerne.

Forslaget kommer fra Venstres psykiatriordfører i regionsrådet i Region Syddanmark, Ulrik Sand Larsen.

På den måde undgår de mange ofre for seksuelle overgreb at skulle vente i to år eller mere for at få behandling, for i psykiatrien er folk omfattet af en 30 dages udredningsret og en ret til at blive behandlet inden for 30 dage.

Jeg er sikker på, at det psykiatriske område gerne ville tage opgaven på sig, og det ville være til stor gavn for dem, der er blevet seksuelt misbrugt. Det er urimeligt, at de skal vente så længe på at komme til.

Ulrik Sand Larsen, regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark

- Jeg blev chokeret over at læse, at ventelisterne er så lange, siger Ulrik Sand Larsen.

- Jeg er sikker på, at det psykiatriske område gerne ville tage opgaven på sig, og det ville være til stor gavn for dem, der er blevet misbrugt. Det er urimeligt, at de skal vente så længe på at komme til.

Et grænseland

Ifølge lægefaglig direktør i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, vil psykiatrien godt kunne løfte opgaven.

- Vi kan i princippet løfte alle de opgaver, der politisk bliver lagt hos os. Og du kan sige, at den her opgave ligger i grænseområdet, hvor det ikke er entydigt, hvor behandlingen skal være.

Anders Meinert Pedersen bekræfter, at både udrednings- og behandlingsgaranti på 30 dage vil træde i kraft, hvis området kommer ind under psykiatrien.

- Dem er vi på andre områder lykkedes med at overholde, og det tror jeg også, vi ville kunne på det her område, siger han.

En rigtig dårlig idé

Forslaget om at lade psykiatrien overtage behandlingen bliver dog ikke godt modtaget i Spor, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb.

- Psykiatrien magter ikke opgaven med det vidensniveau, der er, siger formand Helle Borrowman.

- Den måde, mange seksuelt misbrugte bliver behandlet på i dag, er under al kritik. Folk kommer med en masse symptomer, uden at psykiatrien opdager, hvad det reelle problem er.

Hun glæder sig dog over, at der tilsyneladende er en vilje til at gøre noget ved den lange ventetid på at komme i behandling. Men det problem kan løses på andre måder, siger hun:

- Man kan godt give en behandlingsgaranti på anden vis. For eksempel er der kommet en lov, der giver børn af alkoholikere en garanti for, at de kan modtage rådgivning og behandling - det kunne politikerne også gøre her.

Vil have samme behandling som veteraner

Ifølge Helle Borrowman er viden i psykiatrien om senfølger efter seksuelle overgreb så dårlig, fordi området ikke bliver prioriteret.

- Det skal klares i almenpsykiatrien, og det betyder, at man ikke indsamler eller formidler viden eller forsker i området. Folk bliver indlagt igen og igen på psykiatriske afdelinger, og nogle forsvinder ind i et misbrug. Der ville være god samfundsøkonomi i at tage fat i at behandle selve traumet - de seksuelle overgreb - fremfor at give folk diagnoser som angst, depression og spiseforstyrrelse og behandle dem for det i stedet.

Hun vil have, at området skal have samme status som traumatiserede flygtninge og hjemvendte veteraner med PTSD - her er behandlingen på det højest specialiserede niveau i psykiatrien.

- Politikerne skal lave en handlingsplan for området, som koster systemet milliarder af kroner, siger Helle Borrowman.

Men at give området høj-status kan også have nogle negative konsekvenser, mener lægefaglig direktør i regionen, Anders Meinert Pedersen:

- Det farlige er, at de mange almene sundhedspersoner, som skulle fange det her, falder i søvn. For det er vigtigt, at de er i stand til at afkode de signaler, de ser - om det er praktiserende læger, skolefolk eller behandlere i det sociale system. Det er vigtigt, at man undre sig over noget, der ikke går, som det skal, siger han.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

Mere om emnet

Se alle
1
Leder: Frivilligt arbejde med seksuelt misbrugte dør i et offentligt tilbud

Leder: Frivilligt arbejde med seksuelt misbrugte dør i et offentligt tilbud