PRAKTIK: Odenses første tosprogede betjent har en drengedrøm og en magistergrad
ODENSE: Uniformen sidder perfekt, men den er ikke ene om at gøre indtryk. Med en højde på 199 centimeter giver Elvir Abaz nemlig med det samme indtryk af autoritet.

Det ved han godt.

Den bosniskfødte 28-årige er stolt af sin uniform, som han har haft, siden han i august startede på Politiskolen i København.

Stolt over at kunne fuldende sin drengedrøm og stolt over ikke alene at blive den første tosprogede betjent i Odense Politikreds, men på hele Fyn, når han til april begynder sin praktiktid hos Odense Politi.

Elvir Abaz har allerede hilst på sine kommende kolleger og glæder sig til at starte. Han regner med at kunne bidrage til konfliktløsninger på en anden måde end sine danske kolleger.

- Det er banalt, men dét, at jeg taler andre sprog, er i sig selv en fordel, fordi der i sproget ligger en form for kulturel forståelse, siger han.

Elvir Abaz lægger ikke skjul på, at han synes, det er bemærkelsesværdigt, at han er den første nydansker på Odense Politigård.

- Men når der ikke er ret mange tosprogede betjente, skyldes det nok, at der ikke er en bred middelklasse blandt indvandrerne. Der er nogle få, der læser videre, men de vælger lange uddannelser som medicin, fordi de søger prestige, siger han, der ikke mener, særbehandling er vejen frem.

- Jeg ville ikke bryde mig om at komme ind på andre vilkår end mine danske kolleger, siger han.

Om at søge prestige

Hvad odenseanerne ikke ved, er, at de sammen med den første tosprogede betjent også får en cand.mag. i fransk og historie. Elvir Abaz afsluttede sine studier på Syddansk Universitet i Odense for to år siden.

- Men jeg har aldrig forsøgt at bruge det, og jeg bliver helt sikkert ikke en akademisk betjent, siger han.

Spørger man hans bosniske familie, der bor i Esbjerg, vil de også sige, at der er mere prestige i at være betjent end akademiker.

Som betjent gør man nemlig en forskel.

- I det her job skal man have mange forskellige evner, og det er det, jeg godt kan lide, siger han.

Om at være tilfreds

Det er ikke af taknemmelighed over for den danske stat, Elvir Abaz har valgt at trække i uniform.

- Jeg mener, at jeg allerede viser min taknemmelighed over at være taget imod ved at lære dansk, tage en uddannelse og indgå i fællesskabet, siger han.

Så er det måske mere en drengedrøm, som han fostrede i sin fødeby i Bosnien. Han blev tiltrukket af det varierede arbejdsliv, som både kræver dage ved skrivebordet og dage, hvor man skal kunne agere skarpt i forskellige situationer.

Et liv, hvor man aldrig ved, hvad dagen bringer.

- Men så kom krigen, siger han.

- Og når sådan noget sker, er politiet ikke længere det samme. Det blev mere militant opbygget. Krigen har sin egen logik, siger han.

Om fortid og fremtid

Elvir Abazs far havde job som politireserve, og hans historier har også gjort indtryk på sønnen.

- Men jeg var jo meget ung, og man forandrer sig med tiden. Men min lyst til jobbet er ikke spontan, siger han.

Endnu ved han ikke, om det er på motorcyklen i færdselsafdelingen eller på natholdet hos kriminalpolitiet, han helst vil gøre karriere.

- For mig er det uansvarligt allerede nu at sige, hvad jeg vil, før jeg har prøvet det hele. Men jeg håber, jeg kan komme lidt rundt i systemet, siger han, der ellers kun har et enkelt ønske for sin fremtid:

At bevare sit positive livssyn.

- Jeg har ikke oplevet at blive tiltalt med racistiske bemærkninger, og ud over at jeg tror, det hænger sammen med min hudfarve, har jeg også en tro på, at det handler om holdning. Det ikke nytter ikke noget at læne sig tilbage - i stedet må man vise, hvad man dur til. Have selvtillid uden at være arrogant, siger han.
  • fyens.dk